Rammerne om børns fritidsliv har ændret sig markant i løbet af bare et par generationer. De mindre, selvstændige fritidshjem, der tidligere tilbød børn et sted at være efter skole, er stort set forsvundet og er blevet erstattet af store skolefritidsordninger – SFO’er – hvis opgaver er knyttet til skolen, og som styres af nye mål for børns læring og udvikling. Både rammer, omstændigheder og
... [Show full abstract] forventninger er altså nogle helt andre end dengang, fritidshjemmene blev til. Hvordan ser den fritidspædagogiske opgave så ud i dag? Hvordan lever velfærdssamfundets børn deres liv på tværs af hjem og skole? Hvad bruger børnene fritidsinstitutionerne til i deres liv, og hvad går de op i, når de er der? Og hvilken rolle spiller andre børn for et barns fritidsliv? Denne bog beskæftiger sig med disse og en række andre centrale spørgsmål for en moderne fritidspædagogik. Den forholder sig både til fritidspædagogikkens position og historiske udvikling i det danske velfærdssamfund og til indholdet i pædagogikken og det konkrete liv i institutionerne. Bogen lægger dermed op til faglig diskussion af såvel det moderne børnelivs betingelser som de udfordringer, det stiller til børnenes pædagoger og lærere. Bogens kapitler er skrevet af en række af landets førende forskere på området og omhandler emner som børns liv og læring på tværs af institutioner, inklusion, organisering i SFO’en, betydningen af børns venskaber, pædagogfaglighed, fritidsbegrebet samt samarbejdet mellem skole og SFO.