Content uploaded by Lotte Isager
Author content
All content in this area was uploaded by Lotte Isager on Jan 03, 2023
Content may be subject to copyright.
12
Inger Bjørn Knudsen, Lotte Isager,
Mette Lund Andersen & Ida Theilade
Inger Bjørn Knudsen er cand.mag i historie og museologi
fra Københavns Universitet. Hun har siden 2009 været
museumsinspektør på Lemvig Museum. Inger interesserer
sig især for vestjysk mentalitetshistorie og forholdet
mellem det vestjyske landskab og de mennesker, der
har levet og lever i det, samt hvordan den gensidige
påvirkning mellem landskab/natur og mennesker kommer
til udtryk i en vestjysk kontekst.
Mette Lund Andersen er cand.mag i europæisk etnologi og
leder af Lemvig Museum siden 2007. Mette har tidligere
arbejdet med Klosterhedens historie og interesseret sig
for skovens kultiverende væsen. Hun har gennem sin tid
på Lemvig Museum beskæftiget sig med vestjysk særpræg
og vestjysk selvforståelse, og især vestjydernes forhold til
den vestjyske natur.
Lotte Isager er antropolog og geograf, Ph.d. Hun er
ansat som museumsinspektør på de Kulturhistoriske
Museer i Holstebro og har siden 2019 ledet projektet
”Nordvestjyllands kulturhistorie som etnobotanik”,
et samarbejde mellem fem kulturhistoriske museer
og forskere fra Aalborg og Københavns universiteter.
Lotte er særligt optaget af, hvordan planter og dyr
kan blive synliggjorte og integrerede i kulturhistorien
som andet og mere end ressourcer for mennesker.
Forud for dette arbejde har hun i tyve år forsket og
undervist i naturforvaltning, landbrugsudvikling og
institutionel kapacitetsopbygning ved universiteter og
forskningsinstitutioner i Danmark, Thailand, Vietnam,
Kenya og Tanzania.
Ida Theilade er professor i etnobotanik og forvaltning
af tropiske skove ved Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Hun har
gennem de seneste 25 år arbejdet med etnobotanik og
forvaltning af tropiske skove som både forsknings-,
undervisnings-, og formidlingsfelt. Ida underviser
13
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 2/26
kurset Anvendt Etnobotanik på Københavns Universitet
og vejleder PhD- og kandidatstuderende i etnobotanik
primært i troperne men i stigende grad også i Europa
og Danmark. Siden 2020 har hun deltaget i projektet
”Nordvestjyllands kulturhistorie som etnobotanik”.
Ida Theilade er Chair for International Work Group for
Indigenous Aairs (IWGIA) og medlem af WWF Danmarks
Videnskabelige Komite.
Keywords: Etnobotanik. Klosterheden Plantage. Vestjylland. Heterotopi.
Foucault. Natur-kultur.
KLOSTERHEDEN PLANTAGE
– en skov af træer og heterotopier
Klosterheden Plantage, Danmarks tredjestørste skovområde, ligger i Vestjylland.
Området blev statsskov i 1880 og har siden ændret sig fra hede til skov.
Driftsmæssigt har plantagen siden 1970’erne fået voksende fokus på andre
formål end produktion af træ. Artiklen handler om, hvad Klosterheden anno
2022 betyder for de ca. 180.000 besøgende, som årligt kommer der. Baseret på
et varieret datamateriale, herunder interview med skovens brugere, analyserer
artiklen Klosterheden som rum for befolkningens rekreation og livsglæde. Vi
argumenterer for, at Klosterheden for brugerne er en heterotopi – et ”andet”
eller ”anderledes” sted.
1
Mange kommer i skoven som en slags terapi eller for at
få et frirum fra hverdagens pressede tidsplaner og gøremål. Alle nyder skoven,
men de færreste kender de træ- og plantearter, som skaber dens heterotopiske
kvaliteter. Sidst i artiklen diskuterer vi Klosterhedens heterotopiske kvaliteter
i sammenhæng med Foucaults begreb om ”governmentality”, som viser sig i
borgeres vilje til at styre sig selv i pagt med staten og arbejdsmarkedets ønsker
og rationalitet.
Hvad er en skov, og hvad betyder en skov? To forskellige og nært forbundne
spørgsmål, som kultur-og samfundsforskningen rummer adskillige og va-
rierende svar på. I kulturhistorisk faglitteratur kredser en type svar om skoven
1 Citeret fra Foucault 1986.
14
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 3/26
som bærer af særlige kulturelle værdier, hvorigennem skoven knyttes til bestemte
politisk-filosofiske idéer om natur, nation eller menneskelivets mening i verden.
Eksempelvis optræder Englands skove i analyser af myterne om Robin Hood som
et politisk ideal-rum, hvor borgerlige frihedsrettigheder defineres og forsvares
i mødet med tyranni, indtil en retfærdig og samlende kongemagt er etableret.2
Frankrigs skove ses historisk som repræsentant for idéen om orden og rationel
statsmagt igennem videnskabeliggjort skovdrift.3 I tysk kulturhistorie repræsen-
terer skoven germanernes fødsel som folk, jævnfør den romerske historiker Taci-
tus’ beretning om uddrivelsen af romersk militærmagt fra Germanias skovklædte
grænseområder. Senere tiders tyske magthavere har refereret til skoven i mere
moderne nationalromantiske myter, inklusive nazisternes brug af skoven som
hjemsted for ægte tysk blod og jord.4 Andre eksempler på særlige kulturhistori-
ske forståelser af skoven er den amerikanske naturelsker og forfatter, Henry Da-
vid Thoreau’s (1817-1862) essays om ”Walden”, hvor skoven anses for hjemsted
for menneskets sande, ægte, sublime liv i modsætning til det industrialiserede
byliv.5 Eller John Muir’s (1838-1914) beskrivelser af nåleskovene i Yosemite og
de gigantiske redwoodtræer i Californien som national-religiøse helligdomme,
hvor mennesker kunne erfare den dybe spirituelle samhørighed mellem deres
individuelle sjæl, nationens kollektive håb og kraft og selve Guds ånd.6 Begge
disse forfattere har frem til nutiden haft væsentlig indflydelse for amerikaneres
forståelse af (visse) skove som dele af et ur-amerikansk ”wilderness” og reservoir
for national åndelig renhed.
En anden type faglitteratur om skov kredser mere om forvaltningsperspektiver
og omhandler for eksempel skoven som et rekreativt rum – i modsætning til et
forst-økonomisk produktionsrum. Her er fokus på skovens betydning for dens
menneskelige brugere i form af de følelsesmæssige og symbolske aspekter af de-
res oplevelser i skoven. Skoven beskrives som et naturområde, hvor mennesker
afstresser eller nyder følelser af ro og velvære.7
Alt i alt indeholder faglitteraturen adskillige skiftende, ofte overlappende, be-
tydninger af skoven gennem tiden. Selv skove, som umiddelbart forekommer frie
og uafhængige af kulturen, viser sig ved nærmere undersøgelse at være tydelige
kulturelle produkter.8 Det gælder også for danske skove.9
2 Barczewski 2000.
3 Ford 2004, identicerer opkomsten til denne idé hos Jean Baptiste Colbert’s (1619-1683) planer
om ”bon ménage des bois” under Ludvig den 14.
4 Schama 1995, s. 75-134 gennemgår skovens betydning i tysk nationalismehistorie og -mytologi.
5 Thoreau 1854/2015.
6 Muir 2012.
7 O’Brien 2005; Oustrup 2007; Henwood and Pidgeon 2001.
8 Schama 1995, s. 9.
9 Fritzbøger 2005.
15
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 4/26
I Den Danske Ordbog er en skov defineret som ”en bevoksning der består af for-
holdsvis høje træer, og som dækker et større areal”.10 Sådan en bevoksning er
Klosterheden Plantage, spredt over 6.400 hektarer mellem Lemvig, Struer og
Holstebro. Frem til 1880 bestod området af privatejede, lyngklædte hedepar-
celler, som i 1880 blev opkøbt af staten, hvorefter beplantningen af heden tog
fart. Plantagen har siden været drevet som statsskov, de første mange årtier med
schweizisk bjergfyr som dominerende art for at skabe læ for de økonomisk mere
attraktive grantæer. Nu om dage er bjergfyr for længst udfaset. Nåletræer udgør
størsteparten af plantagen, og kun 600 hektarer er tilplantet med løvtræ.11 Det op-
rindelige formål med tilplantningen af Klosterheden var at tjene penge på salg af
brænde og tømmer, men plantagens økonomi blev som følge af øgede udgifter til
arbejdslønninger og faldende priser på træ i løbet af 1900-tallet aldrig videre ren-
tabel.12 Anno 2022 drives Klosterheden Plantage af Naturstyrelsen med fokus på
tømmer- og flisproduktion, men rekreative formål er blevet mere og mere vigtige i
løbet af de seneste årtier. Det anslås, at Klosterheden har 180.000 årlige besøgen-
de.13 De kan via plantagens hjemmeside eller via skilte, plancher og brochurer
placeret på centrale steder i plantagen orientere sig om området og bevoksnin-
gens historie, udvalgte plante- og dyrearter, diverse vandre- og cykelruter samt
forskellige seværdigheder som Egehaven, Fladhøj og Møllesøen.
Artiklen handler om, hvad Klosterheden Plantage betyder for de mennesker,
som regelmæssigt færdes i skoven. Vi argumenterer for, at de besøgende ganske
afgjort værdsætter skoven – både for dens vidtstrakte areal og dens høje træer og
øvrige planter. Ikke fordi særlig mange af de besøgende kender de enkelte arters
navn og biologiske kendetegn, men fordi de oplever træerne og planterne som
medskabere af Klosterheden som forskellige, ”andre” kulturelle og sociale rum
og steder – eller det, som den franske historiker og filosof Michel Foucaults har
kaldt ”heterotopier”.14
Klosterheden Plantage findes således både som et fysisk, geografisk sted i Vest-
jylland og som et diskursivt, institutionelt og virtuelt sted. Klosterheden i form
af forskellige heterotopiske rum og steder, er det, de besøgende primært kommer
i skoven for at opleve. I artiklen undersøger vi derfor, hvad vi kan lære om Klo-
sterheden ved at udforske den ud fra Foucaults seks principper om heterotopier.
Vi spørger også, hvilken rolle planter spiller for oplevelsen af Klosterheden som
heterotopi. Det analytiske fokus på Klosterhedens heterotopiske kvaliteter tilføjer
nogle aspekter af skoven, som typisk udelades i de ovennævnte typer skovlittera-
10 https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skov&tab=for (Besøgt 3/5 2022)
11 Driftsplan 2002-2017.
12 Isager et al. 2022.
13 https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/klosterheden/historie/ (Besøgt 16/3
2022).
14 Foucault 1986.
16
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 5/26
tur. Ved at undersøge skoven som heterotopi understreger vi, at skovens forskel-
lige rekreative rum nødvendigvis må forstås i sammenhæng med et større socialt
og politisk rum, hvor brugernes øvrige liv finder sted. Samtidig åbner heterotopi-
begrebet for en forståelse af, at skoven/rekreationsskoven ikke udgør ét homogent
rum præget af bestemte kulturelle værdisæt, men derimod omfatter en heterogen
og overlappende samling af bio-kulturelle rum.
Heterotopier – de ”andre steder” i vores liv
I et interview med tidsskriftet
Hérodote
i 1976 kritiserede Michel Foucault noget,
han anså for en udbredt misforståelse af forholdet mellem tid og rum i histo-
rieforskningen. ”Space was treated as the dead, the fixed, the undialectical, the
immobile. Time, on the contrary, was richness, fecundity, life, dialectic”.15 Ifølge
Foucault er dette fokus på tid misvisende. Hvis man kun forstår historie ud fra
et begreb om fremskridt og begivenheder ud fra deres formål, ender man med at
forbinde ”small islands of coherence” og udfylde hullerne mellem dem med li-
15 Topinka 2010, s. 55.
Lemvig Museum brugte Mads Krabbes eventyrlige fotogra fra
Klosterheden som invitation til borgerne om at sende ”postkort” om deres
tanker og oplevelser i skoven.
17
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 6/26
neær progression”.16 Den form for tidslig analyse overser betydningen af rummet
– geografien – i historien, erkendte Foucault i interviewet.
Han udviklede senere sine tanker om rummets historicitet i artiklen ”Of other
spaces” (
Des Espaces Autres
), baseret på en tidligere forelæsning fra 1967 og
publiceret i 1984 i det franske tidsskrift
Architecture-Mouvement-Continuite
.17
Udgangspunktet for Foucault er her, at menneskers relationer til og forståelse
af de steder og rum, som deres liv udfolder sig i, netop er historiske og dermed
skiftende gennem tiden.18 Hvor fx Middelalderens rum ifølge Foucault var en
hierarkisk, guddommeligt ordnet samling af steder (hellige og profane, urbane og
rurale, osv.), hvor alting havde sin rette plads, lever nutidens mennesker i et mere
flertydigt, åbent, dynamisk rum, der manifesterer sig i forskellige netværk og rela-
tioner mellem simultant eksisterende steder. Det kan være såkaldt ”almindelige”
steder som eksempelvis der, hvor man bor og hviler sig (huset, soveværelset,
sengen) eller slapper af (caféen, biografen, stranden) eller arbejder. Men Foucault
er i artiklen mest optaget af det, han kalder for ”andre” eller ”anderledes” steder.
Det er steder, som har den pudsige egenskab, at de indgår i relationer med alle
de almindelige steder på den måde, at de spejler dem, forvrænger dem, stiller
spørgsmål til dem og dermed måske ændrer menneskers oplevelser og forståelser
af de almindelige steder.19 Disse ”andre steder” findes i to former: Som ”utopier”
– perfekte idealsteder, som ikke findes i virkeligheden. Eller som ”heterotopier” –
virkeligt eksisterende steder, som repræsenterer en alternativ ordning af rummet
og som paradoksalt nok er både adskilt fra og forbundet med alle andre rum, som
mennesker færdes i.
Begrebet heterotopi er oprindeligt et medicinsk udtryk for fejlplacerede orga-
ner eller andre kropsdele. Filosoffen og sociologen Henri Lefebvre brugte begre-
bet i sit store værk om den sociale produktion af rum og den urbane revolution.20
Lefebvre formulerede sin forståelse af heterotopier i et politisk og historisk per-
spektiv, som knyttede begrebet til forhold om marginalitet og social differentie-
ring og kontrol.21 Foucaults forståelse af heterotopier er ikke partout forbundet
med social konfrontation og kamp. Han nævner selv så forskellige steder som
museer, biblioteker, haver, fængsler og kirkegårde som eksempler på heterotopi-
ske steder.22 Begrebet er følgelig blevet taget op af andre forfattere i analyser af
bl.a. kirker, kirkegårde, museer, biblioteker og havernes kulturhistorie.23
16 Ibid.
17 Oversat til engelsk af Jay Miskowiec i Diacritics 1986.
18 Foucault skelner ikke systematisk mellem rum og sted.
19 Foucault 1986, s. 23-24.
20 Lefebvre 1991; Lefebvre 2003.
21 Se Kahraman et al. 2018.
22 Foucault 1986. Se også Johnson 2006.
23 Shackley 2002; Johnson 2008; Lord 2006; Damsholt 2012; Radford et al. 2015; Esmann Knudsen
2019.
18
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 7/26
Foucault er blevet kritiseret for manglende præcision i sin definition af heteroto-
pibegrebet både i
Of other spaces
og i bogen
The Order of Things. An Archaeology
of the Human Sciences,
hvor han også anvender begrebet.24 Genocchio påpeger,
at Foucaults forståelse af heterotopier er så bred, at alle steder næsten kan siges at
være heterotopiske, hvormed begrebet bliver meningsløst.25 Saldanha anfører, at
Foucaults strukturalistiske fokus på heterotopier som modsætninger til alminde-
lige steder underminerer selve idéen om, at de også spejler og er forbundet med
hinanden.26 Johnson er uenig i denne kritik. ” Heterotopia is above all a relational
conception that shares some structuralist features, but it does not imply a closed
or complete system or hidden structures that designate absolute difference”.27
I nærværende artikel vil vi ikke gå nærmere ind i en teoretisk begrebsdiskussion
om heterotopier, da vi primært er optaget af, hvordan Foucaults begreb kan bidrage
til en forståelse af, hvad Klosterheden Plantage betyder som sted og rum for de
mennesker, der færdes i skoven. I artiklen vil vi undersøge dette spørgsmål ud fra
de seks principper eller karakteristika om heterotopier, som Foucault definerer.28
Analysen åbner for en forståelse, dels af at plantagen omfatter flere, forskelligartede
bio-kulturelle rum og karaktertræk, dels af at plantagens betydning for brugerne
nødvendigvis må forstås i relation til deres oplevelser af de ”almindelige steder”,
hvor de tilbringer størsteparten af deres liv, herunder ikke mindst deres arbejdsliv.
Sidst i artiklen diskuterer vi derfor også Klosterhedens heterotopiske kvaliteter i
sammenhæng med Foucaults begreb om ”governmentality” eller ”the conduct of
conduct”, som manifesterer sig i borgeres evne og vilje til at styre sig selv i pagt
med staten og arbejdsmarkedets ønsker og rationalitet. 29 Dette sætter statsskovens
tilbud om rekreative rum til borgerne – og brugernes flittige brug af skoven til terapi
og afstresning – i et mere kritisk lys end begrebet om heterotopi i sig selv antyder.
Metoder
Artiklen er baseret på data indsamlet af forfatterne i forbindelse med et forsk-
ningsprojekt om lokale borgeres forhold til Klosterheden Plantage. Projektet er
et delprojekt af et større forsknings- og formidlingssamarbejde om planters roller
i kulturhistorien, støttet af Velux fonden og med deltagelse af Lemvig Museum,
Struer Museum, Museum Thy, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro samt Sten-
aldercenter Ertebølle. Forskellige dataindsamlingsmetoder blev brugt for at opnå
24 Foucault 1986; Foucault 1994.
25 Genocchio 1995.
26 Saldanha 2008.
27 Johnson 2013:794.
28 Foucault 1986.
29 Dean 2010.
19
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 8/26
indsigt i forbindelserne mellem steder, erindringer og følelser i mødet med plan-
ter og landskaber i Klosterheden for forskellige brugere af skoven:
• 3 fokusgruppeinterview med ældre lokale mænd (7) og kvinder (5) for at af-
søge erindringer knyttet til deres egne og deres forældre og bedsteforældres
forhold til skoven.
• 6 ”vandrende” interviews og 1 interview i hestevogn. Informanterne var 4
mænd og 3 kvinder i alderen 22-75 år. Her fik informanterne til opdrag at
lægge en rute til et eller flere særligt betydningsfulde steder. Informanterne
viste vej og fortalte undervejs om, hvad han/hun lagde mærke til og hvilke
fortællinger, erindringer, tanker og følelser, der knyttede sig til disse steder.
• 14 semistrukturerede interviews med informanter repræsenterende forskellige
brugergrupper, aldersgrupper og køn: 8 kvinder og 5 mænd i alderen 35-75 år.
I nogle af interviewene indgik en øvelse, hvor informanterne skulle tegne det,
de forbandt med et særligt betydningsfuldt sted.
• 46 spørgeskemabesvarelser; 40 indsamlet på gaden i Lemvig 6 indsamlet ved
Møllesøen i Klosterheden. Ca. 21 mænd og 33 kvinder deltog, og de var i alde-
ren mellem 18-75 år. Der blev bl.a. spurgt til følgende: Har du et særligt sted/
yndlingssted? Er der nogle planter, du særligt lægger mærke til og forbinder
med Klosterheden? Hvad betyder Klosterheden for dig?
• ”Postkort” fra Klosterheden. Vi lancerede en lille kampagne i lokalområdet,
hvor vi efterlyste postkort. Vi modtog 30 individuelle postkort + 3 postkort fra
institutioner. Afsenderne var aldersmæssigt fra pensionister til børnehave-
børn. Postkortene var af forskellig karakter (tekster, digte, video, lyd, billeder,
tørrede svampe).
• Brugerinddragende udstilling. Gæsterne blev opfordret til at placere en nål
ved deres yndlingssted på et stort kort over Klosterheden, samt skrive en be-
grundelse for dette stedvalg.
• Observation af brugerrådsmøde i Naturstyrelsen Vestjylland bestående af
repræsentanter fra de respektive kommuner og interesseorganisationer som
Dansk Idrætsforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Landboforeninger, Fri-
luftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening.
Klosterhedens heterotopiske egenskaber ud fra
Foucaults 6 principper
1. Heterotopier findes i alle kulturer til alle tider, men i forskellig form.
Foucault nævner særligt to eksempler, som han kalder for henholdsvis
”krise-heterotopier” (fx rituelle steder til overgangssituationer for
menstruerende kvinder, nygifte par, manddomsprøver) og ”afvigelses-
heterotopier” (fx fængsler, psykiatriske hospitaler, plejehjem).
20
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 9/26
Allerede i første halvdel af 1900-tallet, mens tilplantningen af Klosterheden
endnu var undervejs, blev plantagen brugt som rum for afretning af arbejdsløse
borgere, som blev sendt på arbejdsophold i den voksende skov. I årene omkring
1920 stod foreningen Arbejde Adler for dette arbejde, mens der i perioden 1939-
1960 var tale om en statslig lejr mod ungdomsarbejdsløshed, som efter 1945 blev
omdøbt til en arbejdsteknisk ungdomsskole.30 De unge fik en struktureret hverdag
med faste arbejdstider og spisetider, og de lærte praktisk arbejde, typisk jordar-
bejde eller plantningsarbejde. Fra statslig side havde man et ønske om at få mere
duelige og disciplinerede samfundsborgere ud af de unge mennesker gennem
hårdt arbejde, undervisning og den luftforandring et ophold i skoven gav. Samti-
dig var der indlagt en terapeutisk målsætning i disse ophold ud fra idéen om, at ”i
Guds frie natur ville arbejdsløshedens depressive virkninger blive jaget på flugt”.
I 1970’erne og senest i 2013 opstod tilsvarende politiske initiativer, hvor lang-
tidsledige og socialt udsatte borgere blev sendt i Klosterheden (og andre stats-
skove) for at plante træer. Ifølge Miljøministeriet anno 2013 var det særligt godt
for disse borgere at komme ”ud og plante træer, passe dyr og hjælpe sjældne
planter”, fordi ”frisk luft og rigtige arbejdsopgaver kan give hårdt tiltrængte suc-
cesoplevelser og et styrket selvværd”.31 Enhedslistens Per Clausen gav udtryk for,
at ”[…] Arbejde under åben himmel styrker sundheden og giver sociale relationer
for mennesker, der ellers ofte mangler et stærkt netværk”.32
Klosterheden Plantage har på denne måde længe fungeret som afvigelses-hete-
rotopi i den forstand, Foucault identificerer i sit første princip, og som også falder
ind under Lefebvres forståelse af heterotopier som særlige rum for magtudøvelse,
hvor marginalisering, social differentiering og kontrol finder sted. Her kan mag-
ten både vise sig i form af tvangsarbejde og tilbud om terapi på institutionelt eller
individuelt plan. I forlængelse af denne historiske tradition er det nævneværdigt,
at Naturstyrelsen nu om dage i samarbejde med egnens kommuner faciliterer
rygestopkurser, forløb for ældre og for mennesker med handikap eller psykiske
udfordringer og tilbyder meningsfyldt aktivering af langtidsledige. Disse forskel-
lige tiltag i skoven har til formål at give borgeren motivation for at klare hverdags-
livet, forbygge ensomhed og højne livskvaliteten. I 2021 arbejder man således i
forvaltningen af Klosterheden med at ”bringe naturen i spil som ressource, ikke
kun for de ressourcestærke, men også for dem, der har det svært”, som skovrider
Poul Ravnsbæk udtrykker det:
”Vi har rygestopkurser, kræftramte, stress, depressionsramte, unge som
ikke er blevet helt klar til at komme videre fra skolen. Det foregår i tæt sam-
arbejde med kommunerne, for det er sådan set kommunernes opgave, vi er
30 Jakobsen og Rubæk 1981; Sode-Madsen 1985.
31 Pressemeddelelse fra Miljøministeriet, citeret i Politiken 17.7.2013.
32 Ibid.
21
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 10/26
en form for underleverandører. Det er indtægtsgivende virksomhed for os.
[…] Pt har jeg 2 funktionærer og 4 skovarbejdere, der arbejder med dette.
6 ud af 30, så det fylder faktisk en hel del. Det er et udviklingsområde for
Naturstyrelsen”.33
2. Enhver heterotopi har en præcis og veldefineret funktion i samfundet,
men heterotopiens funktion kan godt ændre sig over tid. Foucault nævner
kirkegården som eksempel på en heterotopi, der førhen var en del af
kirkens umiddelbare omgivelser og dermed et helligt rum. Nu om dage er
mange kirkegårde ’en slags by for sig selv’, som alle mennesker rundt om
har forbindelser til via afdøde familiemedlemmer eller venner.
Klosterhedens heterotopiske kvaliteter er opstået i løbet af de seneste fem-seks
årtier af plantagens historie. Forinden var området snarere et ”almindeligt” sted/
rum for lokalbefolkningen. For 150 år siden var Klosterheden en privatejet hede.
Det vil sige et sted, hvor folk arbejdede med at græsse dyr, sanke lyng, grave tørv,
samle bær. Hvis ikke lokale kræfter og siden staten havde opkøbt og tilplantet he-
delodderne, var området sandsynligvis blevet til landbrugsjord. I hele sin levetid
har Klosterheden Plantage haft skiftende og veldefinerede funktioner fra sand-
flugtsbekæmpelse til tømmerproduktion til flis-produktion til psykosociale funk-
tioner til nutidens biodiversitetsreservoir, artsbeskyttelse og grundvandsvandbe-
skyttelse. Alt sammen nedfældet i love, bekendtgørelser og forvaltningsplaner.
Og alt sammen knyttet til plantagen som arbejdsplads og dermed det, Foucault
vil henregne under ”almindelige” steder. Men med et gradvist voksende statsligt
fokus på plantagens rekreative muligheder siden slutningen af 1960’erne, er Klo-
sterhedens heterotopiske kvaliteter blevet en realitet – samtidig med at funktio-
nen som arbejdsplads og produktionsrum stadigvæk findes.
”Hvis man kigger historisk på Skov- og Naturstyrelsen, så var vi en bræd-
defabrik. Vi skulle bidrage til velfærdssamfundet økonomisk ved at pro-
ducere råvarer til dansk træindustri. Og det lå ikke i kortene, at vi skulle
spilde ressourcer eller kræfter på andet. Det er skiftet. Folk er flyttet ind til
byerne, og naturen er blevet fjern. Og jo mere vi er blevet urbaniseret, jo
større har behovet været for at gøre naturen tilgængelig. Og der har vores
indhold ændret sig fra at være bræddefabrik til også at kigge på friluftsliv
og på naturindhold og biodiversitet”.34
33 Interview Poul Ravnsbæk 4.6.2020. Skovrider i Naturstyrelsen Vestjylland siden 2019.
34 Interview Poul Ravnsbæk 6.4.2020. Skovrider i Naturstyrelsen Vestjylland siden 2019.
22
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 11/26
Interview med Klosterhedens besøgende viser, at skoven i dag er et yderst popu-
lært sted for omegnens borgere at motionere individuelt eller i grupper – gående,
cyklende, ridende. Familier bruger området til legeaftaler på legepladserne eller
til større årlige sammenkomster. Dertil bruges skoven på forskellig vis af menne-
sker, der har ”ondt i sjælen”, er i svære situationer, eller står overfor store livsom-
væltninger. Skoven tilbyder et præstationsfrit rum, hvor der ikke stilles krav til
specielle kompetencer. I skoven kan man komme som man er og bare være til som
menneske. På det plan tilbyder skoven – i modsætning til almindelige steder – et
frirum, hvor skovens brugere kan restituere sig, sænke paraderne og bearbejde
dårlige oplevelser og finde løsninger på hverdagens problemer. Det er en altover-
vejende vigtig funktion i brugernes øjne.
”Og hvis jeg er sådan lidt smådyster eller lidt trist over et eller andet, el-
ler der er et eller andet jeg simpelthen synes er for galt, så kan jeg gå ud i
skoven og så efter et kvarter til 20 minutter, så har jeg det vidunderligt og
har glemt stort set alt, og synes at livet, det er jo altså bare så rart. Jeg føler
jeg oplader med energi. […] Det er godt. På en eller anden måde, så gør det
bare godt i sjælen”.35
Skovens forskellige brugergrupper kan have indbyrdes uforenelige ønsker til sko-
ven. En fugleentusiast udtrykker sig fx skeptisk om en udvidelse af et mountain-
bike-spor. Omvendt ønsker nogle af mountainbike-rytterne sig mere frirum, hvor
der ikke skal tages hensyn til gående på ruterne gennem skoven. I interviewene
med de besøgende synes der dog at være en gennemgående trang til at bringe
forskellige – til tider modstridende – interesser og rum sammen i fordragelighed.
”Altså, der må gerne være mennesker her – jeg vil på ingen måde holde
det for mig selv. […] Lige da vi flyttede herop havde vi rigtig, rigtig mange
krondyr og rådyr […] Og så blev mountainbiking vildt populært, og så for-
svandt de lidt. Så var vi sådan lidt… synes vi det er en god idé, at alle de
mountainbikere er her? Også fordi de lige pludselig invaderede det, […] så
der var lige en overgang, hvor vi var sådan lidt…. ok, det skal vi lige vænne
os til. Men altså, nu er dyrene begyndt at komme tilbage […] Og det er så
fint, at der er mountainbikere, de skal helt klart også have lov til at nyde
skoven. […] Det er Vestjylland, og det er en stor skov, så der er masser af
plads til også at være sig selv […]”.36
35 Interview HT 9.9.2020. Kvinde ca. 55 år. Bor i Lemvig.
36 Interview NR 3.6.2020. Kvinde ca. 20 år. Er vokset op tæt på skoven.
23
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 12/26
Denne informants accept af at ingen har eneret på skoven, præger tydeligvis også
Naturstyrelsens daglige forvaltning, hvor plantagens multifunktionalitet er en gi-
ven sag. Det betyder, at Klosterheden ret beset på én gang er et ”almindeligt” sted
og en heterotopi, alt efter synsvinkel og situation. Dette træk, mener vi, falder
ind under Foucaults 2. karakteristika om heterotopier, som, ligesom Johnson har
understreget, ikke nødvendigvis indebærer et éntydigt eller lukket system.37 Fou-
cault fastslår også selv, at en heterotopi er “[…] capable of juxtaposing in a single
real place several spaces, several sites that are in themselves incompatible”.38
3. En heterotopi kan indeholde vidt forskellige rum, som endda er indbyrdes
uforenelige. Foucault nævner som eksempler på dette princip teatret,
zoologiske haver, botaniske haver – steder, der kan bringe forskellige ting
og rum sammen og skabe en illusion om andre verdener.
Til daglig omtales Klosterheden Plantage i ental bestemt form – som skoven,
plantagen eller bare Klosterheden. Denne sprogbrug signalerer en generel opfat-
telse blandt vores informanter af Klosterheden som en relativt homogen enhed.
Heterotopibegrebet understreger imidlertid, at Klosterheden både historisk og
nutidigt omfatter flere forskellige rum og naturtyper og det, Foucault kalder il-
lusioner om andre verdener. Siden anlæggelsen har plantagen været komponeret
af træarter fra andre lande, som ikke førhen var naturligt hjemmehørende i Dan-
mark. I plantagens anlægningsfase fra 1870’erne og ca. et halvt århundrede frem,
trak man på erfaringer fra tidligere plantageanlæg i Danmark og Tyskland. Derfra
vidste man, at bjergfyr indført fra Schweiz var hårdfør og kunne klare sig i kam-
pen mod lyngen og den salte, hårde vestenvind. På den måde genskabtes et alpint
bjerglandskab for en tid på den jyske hede, indtil mere værdifulde grantræer –
heraf gennemgående træarter af udenlandsk oprindelse – begyndte at dominere
i plantagen fra 1940’erne.39 Danske løvtræarter begyndte først at vinde frem i
slutningen af 1900-tallet. Klosterheden er med andre ord et sted, der bringer ek-
sotiske træ- og plantearter sammen, som hverken hører til i Klosterheden eller
hører sammen med hinanden. Plantagen indebærer i den forstand en illusion om
et stykke lokal natur.
”Jeg tænker tit, at det er en dyrket skov, det er jo ikke en naturlig skov. Jeg
kan godt lide de steder i skoven, som er mere naturlige. Der er selvfølgelig
ingen steder i skoven, der er naturlige, men der er nogen steder, som har
37 Johnson 2013:794.
38 Foucault 1986, s. 25.
39 Driftsplan for Klosterhedens Distrikt, 1956 – 1971, s. 165.
24
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 13/26
fået lov til at stå og forfalde, og så springer det i løvskov, som det egentlig
ville gøre naturligt. De steder er ret fantastiske”.40
For de besøgende er der imidlertid ikke kun tale om en illusion om natur. Klo-
sterheden ER natur på samme tid, som den er kultur. Træerne og planterne er jo
virkelige. De lever. Fotosyntese og energiomsætning foregår dagligt.
Og netop den overvældende tilstedeværelse af natur kan ind imellem give de
besøgende en oplevelse af uhygge i form af skræk for – eller erfaring med – at fare
vild. Nogle udtrykker også følelsen af ubehag og uhygge i de lysfattige afsnit af
plantagen, der domineres af snorlige rækker af store, tætte grantræer. Eller fortæl-
ler om oplevelsen af at føle sig helt malplaceret som menneske i skovens samling
af forskellige andre arter.
”Jeg har for nogle år siden stået derude og været punkteret [og kunne lugte
krondyr…] og så lige pludselig kigger jeg bare rundt, og så kan jeg se, der
står sådan en masse øjne hele vejen rundt. Så står der sådan en hel flok og
kigger på én”.41
Skønt de fleste mennesker er klar over, at områdets plante- og dyreliv er sammen-
sat og styret af mennesker, og dermed ikke er natur i betydningen ikke-kultiveret,
så oplever de besøgende generelt tydeligvis plantagen som en form for ”natur”
og ”skov” med fugle, krondyr, rådyr, ulv, bæver, som alle kræver deres rum side
om side med de besøgendes egne ”motionsrum” og ”terapirum”. Plantagen som
et statsligt styret og kontrolleret rum forvrænges af oplevelsen af skovafsnit med
træer og dyr, der optræder skræmmende og udstiller menneskene som fremme-
delementer i et heterotopisk rum af muligt kontroltab og fortabthed.
4. Heterotopier står i et særligt forhold til tiden. De er ofte knyttede
til afgrænsede tidsafsnit. De kan få tiden til at stå stille. Foucault
skelner mellem heterotopier såsom museer og biblioteker, der samler
(”akkumulerer”) forskellige tider (”heterochonier”) i sig, og andre
heterotopier såsom festivaler og events, som repræsenterer flygtigheden
eller overgangstilstande midt i de almindelige steders tidslighed.42
En analyse af Klosterheden ud fra dette princip åbner i endnu højere grad end
det ovenstående tredje princip for en forståelse af skoven som et forskelligartet
og omskifteligt sted fremfor en homogen enhed. Klosterheden er et sted, som på
flere måder har akkumuleret forskellige tider eller ”heterochonier”. De ældste
40 Interview KMP 10.9.2020. Kvinde ca. 55 år. Bor tæt på skoven.
41 Interview LM 13.10.2020. Mans ca. 35 år. Bor i Lemvig.
42 Foucault 1986, s. 26.
25
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 14/26
informanter, vi interviewede, huskede plantagen fra de var børn i 1940’erne. Den
var tilplantet, men ”[dengang] kunne vi kigge over den… Vi kunne stå henne i
Resen på en høj, og så kunne vi se syv kirker rundt […] Og når vejret var klart,
kunne vi se helt op Møborg”.43 For den ældre generation af besøgende i skoven
peger træerne dermed tilbage til en fortid, hvor ingen af dem endnu var vokset til.
Træernes højde og drøjde minder disse besøgende om, at de selv er blevet gamle.
Samtidig fortæller de, at de som børn og unge sjældent kom i plantagen. Det var
en arbejdsplads og som sådan snarere et almindeligt sted end et sted, hvor man
ville gå tur eller rekreere sig i – i hvert fald ikke særlig hyppigt. Plantagens hete-
rotopiske kvaliteter er i deres optik ikke nær så gamle, som de selv og plantagen
er. De kvaliteter opstod først, da træerne var blevet store, og de blev for alvor nær-
værende for lokalbefolkningen efter 1970’erne, hvor der blev anlagt stier, bænke
og andre faciliteter for at invitere folk ud i skoven.
Et fåtal af de ældre medborgere forklarede dog i interview, at de har levet
hele deres liv i tæt, daglig kontakt med plantagen og kender den som deres egen
dagligstue. De har fulgt plantagen på nært hold og set den forandre sig til skov,
og de har livet igennem både arbejdet, gået tur, cyklet, redet og afholdt fami-
liesammenkomster i skoven. Hele deres livstid og –erfaring er dybt forbundet
med plantagens tid. Den daglige gå-, cykel-, eller ridetur mellem træerne kan for
dem åbne et væld af associative erindringer, der hensætter dem momentant til
svundne tiders oplevelser og verdener, ligesom duften og smagen af den berømte
madeleinekage gjorde for fortælleren i Marcel Prousts berømte erindringsværk
På
sporet efter den tabte tid
.
”Prøv at duft, man kan rigtig dufte skoven. Og den har ikke forandret sig
den duft fra min barndom og så til nu. […] Sådan en varm sommerdag, så
er duften stadigvæk den samme”.44
Yngre informanter mindes, at ”træerne har altid været høje”, men træernes stør-
relse er alligevel med til at sætte også deres liv i relief. Træerne peger tilbage til
en fortid, som gik forud for deres egen livstid, og samtidig peger de frem mod en
fremtid, hvor skoven fortsat vil bestå, mens de besøgende selv vil være væk. Sam-
tidig bærer træerne også foruden den alder, de har, på en cyklisk tidslighed, som
påvirker alle besøgende. Selvom et træ er 150 år gammelt, springer det alligevel ud
hvert forår med friske, unge skud. Træerne minder derfor på én gang de besøgende
om fortiden, om naturens årlige genfødsel, og om den tid, de er i lige nu – forår,
sommer, efterår eller vinter. De regelmæssige møder med træerne og den alder og
43 Fokusgruppe III 28.1.2020. Fokusgruppen bestod af 2 kvinder og 2 mænd i alderen 60-80 år. Alle
er vokset op ved og bor stadig tæt på skoven.
44 Interview BR 3.6.2020. Kvinde ca. 75 år. Har hele sit liv boet tæt på skoven.
26
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 15/26
tidslighed, de bærer i sig, er med til at give flere af de besøgende en særlig oplevelse
af ro. Som om tiden står stille, når de mærker tiden i skoven og i sig selv.
Mere konkret har Klosterheden akkumuleret forskellige ”slices of time” i form
af særlige dele af skoven, som har deres helt egen historie.45 Et eksempel er Ege-
haven, hvor gamle egetræer og rester af en beskyttende jordvold fortæller kultur-
historien om de første planteskoler, som blev oprettet ved plantagens etablering i
1870’erne og 1880’erne. I dag udgør Egehaven en modsætning til den omgivende
plantages lige rækker af langt yngre nåletræer. Et andet eksempel er Fladhøj, et
stort lyngklædt hedeområde, som ligger midt i Klosterheden. Stedet var forment-
lig et sted for møder og ofringer for flere tusind år siden, hvor området var dækket
af lysåben urskov. I løbet af bronzealderen blev træerne fældet, og heden bredte
sig som dominerende naturtype i de efterfølgende århundreder. Efter tilplant-
ningen af plantagen voksede der skov frem, men en omfattende brand i 1968
ryddede hele området for træer. Det blev besluttet at lade det brændte område
forblive hede – en historisk naturtype, som på det tidspunkt var ved at forsvinde
helt. Siden da har man derfor vedligeholdt Fladhøjs store lynghede som et stykke
levende naturhistorie midt i plantagen. Stedet er populært blandt de besøgende.
”Det er nok også fordi, heden kunne noget andet: Når man havde cyklet
gennem kilometervis af nåletræer, der stod på række, og så komme herud
hvor der var lys og luft og hedelærker og summen. Sådan en rigtig varm
sommerdag, hvor lyset står og spiller i luften udover heden, og så alle duf-
tene herude. Det er ligesom at komme hjem i mormors køkken.”46
Det er påfaldende, at opretholdelsen af såvel Egehaven som Fladhøj som særlige
naturtyper og tidsafsnit i Klosterheden er udtryk for og forudsætter en stor grad
af statslig kontrol og regulering. Adskillige plantearter, som Naturstyrelsen ikke
ønsker i disse områder, spreder sig nemlig alligevel hvert år dertil. Disse planter
følger ikke statens territoriale afgrænsninger og planer for Egehaven og Fladhøj.
De truer de to skovafsnits særlige heterochroniske kvaliteter og betragtes derfor
som invasive arter, der skal fjernes hvert år af skovarbejdere og frivillige hjæl-
pere, for at stederne fortsat kan fremstå intakte som repræsentanter for fortidige
naturtyper.
Møllesøen, som alle skovens brugere kender til, er endnu et eksempel på Klo-
sterhedens sammenstilling af heterochonier. I Middelalderen lå her en vandmøl-
le med en mølledam. Møllen brændte i 1887 og stedet blev solgt til den nyetable-
rede statsplantage, som rev bygningerne ned og tørlagde mølledammen. I 1976 fik
Klosterheden en ny skovrider, som ville retablere Møllesøen og gøre stedet til en
45 Foucault 1986, s. 26.
46 Interview JH 16.11.2020. Mand ca. 65 år. Har boet det meste af sit liv tæt på skoven.
27
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 16/26
attraktion for lokalbefolkningen. Reetableringen blev centrum i en heftig interes-
sekonflikt mellem private lodsejere, naturfredningsinteresser og myndighederne.
Efter mange juridiske tovtrækkerier blev Møllesøen naturfredet, på trods af at den
er et 500 år gammelt kulturmiljø. Senere, i 1999, blev det – igen under protester
fra lodsejere omkring Klosterheden – besluttet at udsætte 18 bævere i plantagens
vandløb for at genetablere en art og bestand, som længe har været uddød. Forsø-
get har vist sig vellykket, og bestanden anslås nu at være på over 200 dyr.47
5. Heterotopier forudsætter et system af lukning og åbning, som på én gang
gør dem isolerede og gennemtrængelige. Generelt er der ikke fri adgang
som i offentlige rum. Adgang kan være tvungen (som i fængsler) – eller
adgang kan være fri men dog indebære forskellige former for rituel
renselse. Man skal have en form for tilladelse og kende de tegn, der giver
adgang. Foucault nævner som eksempel nordiske saunaer og tyrkiske
badstuer.
47 https://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/baevere/ (Besøgt 3/5 2022).
Møllesøen er det sted i hele plantagen, som est besøgende nævner som
det mest velkendte og værdsatte sted. For mange er det synonymt med
selve Klosterheden Plantage.
28
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 17/26
Heterotopiens egenskab af på én gang at være lukket og gennemtrængelig møder
vi allerede i Klosterhedens afgrænsende skovbryn, som tårner sig op som en mur,
men som opløses når man kommer tættere på.
I dag er der offentlig adgang til hele Klosterheden, men brugernes adfærd re-
guleres fra statens side gennem veje, stiforløb, skiltning m.m. På mange skovveje
er der formelt og åbenlyst forbud mod bilkørsel. De steder, hvor Naturstyrelsen
gerne vil have borgerne til at komme, er der friluftfaciliteter som shelters, bål-
pladser og offentlige toiletter. Især i den østlige del af skoven er der imidlertid
færre af den slags faciliteter og færre afmærkede stiforløb. Naturstyrelsen ønsker
på denne måde via diskret
nudging
mere uformelt at lukke disse områder for
mennesker og give plads til plante- og dyreliv.
”Naturstyrelsen har to hovedformål […]. Det er friluftsliv og oplevelses-
delen, og det er biodiversitet og naturdelen. [Der er et] Clash mellem de
to ben, da menneskets behov for friluftsliv og naturområder ikke altid går
hånd i hånd med at skabe mere urørt natur og basis for flere arter”.48
48 Interview Poul Ravnsbæk 4.6.2020. Skovrider i Naturstyrelsen Vestjylland siden 2019.
Skovgrænsen ligner en
mur i det fjerne, men Hans
kender stierne, der åbner
skoven for besøgende
mennesker og heste.
29
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 18/26
Citatet understreger det paradoks eller modsætningsforhold, som ligger i hetero-
topien Klosterheden. Forudsætningen for områdets funktion som heterotopi er
planterne og dyrene, fordi de udgør skoven og skaber det andet eller anderledes
rum for mennesker, som kan noget særligt. Men menneskers tilstedeværelse i
disse andre/anderledes rum kan samtidig true dyr og planters levesteder. Det er
en balance mellem beskyttelse og benyttelse.
Derudover kan man mere uformelt tale om, at Klosterheden skal lukkes op
for folk. Det er tydeligt i størsteparten af de interview, som denne artikel bygger
på, at næsten alle besøgende udpeger en eller flere ”gatekeepere”, som har åbnet
eller introduceret skoven for dem. Nogle er kommet i skoven fra barnsben og er
blevet initieret til skoven af forældre og/eller bedsteforældre. En stor del af de
besøgende giver udtryk for, at de selv bevidst oplærer deres børn til at færdes i
skoven og lære at nyde dens kvaliteter. Tilflyttere til lokalområdet kan tydeligt
huske, hvem der første gang viste dem skoven, introducerede dem til et bestemt
sted eller en bestemt aktivitet i skoven:
”Jeg fandt stedet, fordi vi har nogle venner, som vi hver oktober mødes
med for at samle svampe, og så laver vi bål i et shelter og tilbereder svam-
pene. Så det er gode venner, som bor i nærheden, der introducerede mig
til skoven”.49
6. Heterotopier skaber en slags spejlbilleder af almindelige steder. En
heterotopi kan være et vrængbillede på virkelighedens andre steder. Men
samtidig har heterotopien som funktion at skabe et andet virkeligt rum,
som er omhyggeligt velordnet og fuldkomment som kompensation for de
almindelige steders ufuldkommenhed og uordentlighed. Foucault nævner
Paradiset som den ultimative heterotopi. Modbilledet over alle modbilleder.
Et centralt og gennemgående begreb i datamaterialet omkring Klosterheden er
ro
.
Ro opleves som både en modpol og et kompenserende rum, hvor arbejds- og fa-
milielivet og de almindelige steders udfordringer og pres for en tid toner ud, når
man er i skoven. Klosterheden giver ro i sindet, siger de besøgende.
”Det er også mere roen når du kommer derud – det er noget helt andet. I
stedet for du står inde på en fabrik dagen lang”.50
Klosterheden tilbyder og tillader kompensation for den tidslige og rumlige disci-
plinering, som hverdagens logik er ordnet efter. Klosterheden bruges eksempel-
49 Interview UB 20.10.2020. Kvinde ca. 50 år. Bor i Lemvig.
50 Interview LM 13.10.2020. Mand ca. 35 år. Bor i Lemvig.
30
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 19/26
vis til familiesammenkomster, hvor de vante rammer brydes og den almindelige
adfærd ændres.
”Vi har faktisk holdt børnefødselsdag derude lige siden de var helt små.
[…] Der er plads, så det er sindssygt godt. Alle slapper af, der er ikke no-
get med ’du må ikke løbe over den vej’, ’du må ikke gå den vej’. Det er så
dejligt.”51
Samtidig spejles og udstilles hverdagens stress og jag af oplevelserne i skovens
rum. Det er noget flere eksplicit ønsker at give videre til deres børn:
”
Jamen jeg håber, det giver mine børn noget de også kan opleve. De oplever
mig nok lidt anderledes end derhjemme, når vi skal ud ad døren. Man har
en anden tid… ja, jeg er nok lidt mere… også fordi jeg er mere på hjemme-
bane [i skoven]”.52
Flere sammenligner skoven og deres oplevelse af den med ord som katedral og
domkirke. De udtrykker en diskret, men alligevel markant fornemmelse af noget
de forbinder med en religiøs følelse. Der er ikke tale om voldsomme og livs-
forandrende åbenbaringer af guddommelig indsigt eller inspiration, sådan som
religiøse epifanier ofte beskrives i litteraturen. De besøgende fortæller typisk om
mere eller mindre flygtige oplevelser af skoven som et rum, hvor alle sanser er i
brug, og hvor følelsen af den bløde skovbund under skoene sammen med synet,
duften, smagen, lyden af skoven giver en følelse af fortryllelse.
”PN: Der er en helt speciel atmosfære i sådan en skov. RH og HG: JA det
er der altså! HG: Bare lyden fra træerne […] At finde sådan et stykke med
store graner, hvor der er rum nedenunder, sådan en morgen i foråret ved
solopgang ved 4-5tiden, hvor der er næsten stille, og fuglene de er ved
at vågne op. Det er noget af det bedste jeg ved. Det er ligesom at stå i en
koncertsal”.53
Et ord som Paradis er ikke et ord, de besøgende tager i munden, men flere fortæl-
ler om øjeblikke af en særlig magi eller skønhed. En hørte en bæver fælde et træ.
En anden så ræveunger på nært hold. En tredje oplevede en kronhjort i brunst. En
fjerde befandt sig pludselig tæt på en ulv. En femte snakker med skovens planter.
51 Interview BL 20.10.2020. Kvinde ca. 35 år. Bor i Lemvig.
52 Interview LBM 21.10.2020. Mand ca. 40 år. Bor i Lemvig.
53 Fokusgruppe II 28.1.2020. 3 deltagere i alderen 65-85. 2 mænd, som har boet tæt på skoven hele
deles liv, den ene har arbejdet i skoven. 1 kvinde, som har boet tæt ved skoven i over 50 år.
31
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 20/26
En sjette bruger sin mobiltelefon med optagelser af fuglelyde til at kommunikere
med forskellige fuglearter i skoven. En syvende udtrykker det sådan:
”Jeg kalder tit […] skoven mit ’sanctuary’, for det er bare sådan et fristed,
hvor man kan slappe lidt af og sænke paraderne og tage det roligt og bare
gå og nyde at være omgivet af smuk natur og frihed, eller hvad man kan
sige”.54
Diskussion
Klosterheden Plantage er et fredens og frihedens rum for de mennesker, som fær-
des regelmæssigt i området. Samtidig har vi i denne artikel gennemgående vist,
at Klosterheden også er et magtens rum, hvor den danske stat dagligt udøver den
ædle kunst at regere og disciplinere sine subjekter – det være sig mennesker, dyr
eller planter. Denne tvetydighed og tilsyneladende paradoks understreger et af
Klosterhedens væsentlige karakteristika, som jo også er et af selve heterotopiens
grundlæggende kendetegn – evnen til at omfatte og sidestille flere forskellige og
i grunden uforenelige rum i ét sted.55 Klosterhedens betydning for de besøgende
som rum for kompensation og frihed i forhold til det tidspres og de forpligtelser,
mange forbinder med dagliglivets almindelige steder, viser, hvordan heteroto-
pien på én gang er forbundet med og står i modsætningsforhold til de almindelige
steder.
”Heterotopian sites do not sit in isolation as reservoirs of freedom, emanci-
pation or resistance; they coexist, combine and connect”.56
Dette analytiske perspektiv bidrager til en forståelse af, hvad en skov er, og hvad
den betyder, som oftest er fraværende i såvel den kulturhistoriske som den mere
forvaltningsorienterede faglitteratur. Betoningen af Klosterheden som heterotopi
indebærer, at skovens rekreative rum – såvel som selve begrebet rekreation – ikke
kan analyseres for og i sig selv, men nødvendigvis må ses i relation til de sociale
og politiske rum, som brugerne lever i og er en del af. Det er således påfaldende,
hvordan besøgende i interviewene gør det klart, at de på eget initiativ og med stor
selvfølgelighed yder en markant indsats for at holde sig i form, afstresse, komme
ned i tempo som en væsentlig del af deres regelmæssige besøg i Klosterheden. I
det lys kan man se Klosterhedens heterotopiske kvaliteter som forbundet med et
mere velkendt og centralt begreb for Foucault, nemlig begrebet om ”governmen-
54 Interview NR 3.6.2020. Interview NR 3.6.2020. Kvinde ca. 20 år. Er vokset op tæt på skoven.
55 Foucault 1986, s. 25.
56 Johnson 2013, s. 800.
32
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 21/26
tality” eller ”the conduct of conduct”, som viser sig i borgeres evne og vilje til
at styre sig selv i pagt med staten eller arbejdsmarkedets ønsker og rationalitet.57
Klosterheden er i den optik et attraktivt rum med høje træer og frisk luft, som
statsmagten stiller til rådighed for borgerne, som via deres adfærd i dette rum
”subjektificeres” som gode, ansvarsfulde, selvstyrende borgere.58 En sjælden gang
vælger en borger at benytte skoven til at afslutte sit eget liv, en handling som er i
absolut modsætning til Naturstyrelsens ønsker og mål for området. Men generelt
viser datamaterialet, som artiklen bygger på, en overvældende høj grad af samspil
mellem de statslige og personlige aspekter af styringsmagten, som Nicholas Rose
har kaldt for henholdsvis ”techniques of domination” og ”techniques of self”.59
”[...] Governing people, in the broad meaning of the word, is not a way to
force people to do what the governor wants, it is always a versatile equili-
brium, with complementarities and conflicts between techniques which
assure coercion and processes through which the self is constructed or
modified by himself.”60
De samfundsborgere, som ikke af sig selv mestrer passende ”techniques of self”,
kan i Klosterheden deltage i kurser i at styre sig selv (bedre), såsom kurser der
skal føre til rygestop, bekæmpe tilbøjeligheder til stress eller lignende. Natur-
styrelsens medarbejdere udgør i den sammenhæng statsmagtens mere pastorale
magtform igennem ydelsen af personlig rådgivning, støtte, og omsorg, der skal
indgyde borgerne handlekraft til at opnå den livsstil og psykiske balance, som
statsmagten anser for god og vigtig for borgerne.61 Skoven som rum for udøvel-
sen af pastoral magt bidrager dermed til at udvikle borgernes ”governmentalitet”
igennem ”subjection” og ”subjectification”.62 Det sker primært i selve møderne
mellem Naturstyrelsen og borgerne. Men træerne og planterne spiller også med
i denne proces. De senere årtiers tilpasning af plantagen fra et industrielt forst-
landskab af nåletræer i snorlige rækker til mere pastorale landskaber med varieret
skov, bl.a. omkring den reetablerede Møllesø, kan ses som udtryk for, at Natursty-
relsen via selve områdets fysiske indretning og design imødekommer befolknin-
gens behov for særlige typer af landskabsrum til at rekreere i. Ingen har lyst til at
få styr på sin stress eller holde op med at ryge i mørket mellem rækker af dunkle,
ensformige grantræer. Den slags kalder på lysninger og løvtræer.
57 Se Dean 2010.
58 Citeret fra Rabinow 1984, s.17.
59 Rose 1999, s. 52.
60 Foucault, 1993, s.203-4.
61 Citeret fra Dean 2010, s. 90-99.
62 Citeret fra Valverde 2007, s.165.
33
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 22/26
Spørgsmålet er, om træer og planter – nogle af dem i hvert fald – dermed indgår
i den statslige pastorale magt i mødet med vandrende, cyklende, kørende sub-
jekter på tur gennem skoven. De står og fortryller i morgenlyset eller aftensolen,
de udsender liflige dufte. De blomstrer og springer ud hvert forår og forsvinder
igen i et brus af efterårets farver nogle måneder senere. De er kropslige og stoflige.
De masserer og aktiverer de besøgendes sanser, så der opstår stærke følelser af
glæde, ro, tryghed, fællesskab, velvære og ny energi til at vende hjem til livets
almindelige steder og løfte de opgaver, der venter dér. Meget tyder på, at Natur-
styrelsen for længst har erkendt træernes, planternes, og dyrenes potentiale som
omsorgs- og healingsgivere for borgerne. Og at samme Naturstyrelse velvilligt har
kastet sig over styringen af ikke bare træer og planter og dyr, men også den men-
neskelige sjæl og samfundssind. Opretholdelsen af Klosterhedens heterotopiske
kvaliteter har længe været indskrevet i driftsplanerne, dels som en del af stats-
magtens omsorg for eller disciplinering af sine borgere, dels som indtægtsgivende
virksomhed.
De besøgende i Klosterheden anerkender gennemgående i interview, at træer
og planter er af afgørende betydning for oplevelsen af Klosterheden som et særligt
og anderledes sted/rum end dagliglivets øvrige steder. Men pudsigt nok kender
de sjældent de enkelte plantearters navne og biologiske kendetegn og behov. De
fleste kan udpege enkelte træers navne og en håndfuld eller to af blomster og
svampe. De skelner mellem løv og nåletræer og også mellem fyr og gran (men
ikke så ofte hvilken gran). Ligeledes kender de fleste til kantareller, men færre
genkender Karl Johan, tragtkantarel, pigsvamp, fluesvamp eller blomkålssvamp.
Flere nævner arter som porse, viol, bregne, guldregn, gyvel, ulvefod, blå ensian,
lyng, brombær, enebærbusk, revling (sortbær) og tyttebær, når de beskriver sko-
ven. Men græsser, buske og mosser er grundlæggende ukendte for størsteparten
af de besøgende.
Konklusion
Hvad er Klosterheden Plantage, og hvad betyder den for de
mennesker, der færdes i den?
I artiklen har vi analyseret Klosterhedens forskellige heterotopiske kvaliteter. Ud
over at bidrage til en forståelse af skoven som både spejling og modsætning til det
omgivende samfund åbner heterotopibegrebet for en analyse af skoven som en
heterogen og overlappende samling af bio-kulturelle rum. Dermed fremstår sko-
ven som andet og mere end den relativt homogene enhed, som hyppigt optræder
i faglitteraturen, eksempelvis alias en ”rekreationsskov”.
Artiklens fokus på Klosterheden Plantages heterotopiske kvaliteter matcher
næppe andre, mere storladne narrativer og berømte kulturelle modeller af og for
34
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 23/26
skoven. Man kunne ganske vist med en vis ret anføre, at Klosterheden ligesom
Frankrigs skove i 1600-tallet repræsenterer et ideal om rationel skovdrift som en
del af statsmagten og dens orden. Eller at Klosterheden er et sted, hvor alminde-
lige mennesker føler sig fri mellem træer og buske, der styres af en beskyttende
statsmagt, sådan som skribenter om Robin Hood engang drømte om. Det er også
sandt, at mange besøgende i Klosterheden oplever skoven som et sted, hvor de,
ligesom Thoreau beskrev det i ”Walden”, føler sig i live på en mere ægte og sand
måde, end de gør på de mere almindelige steder i deres liv. Derudover er Klo-
sterheden et sted, hvor besøgende har spirituelle oplevelser af skoven som en
form for religiøst rum, der vækker mindelser om Muirs oplevelser i 1800-tallets
Californien, selvom de besøgende i Klosterheden ikke nødvendigvis kan beskrive
nærmere, hvad de mener med det.
Men ingen af de mennesker, hvis opfattelser og oplevelser af Klosterheden,
som denne artikel bygger på, omtalte den i nationalromantiske vendinger. Mod-
sat repræsentationer af skoven i tysk kulturhistorie, er der tilsyneladende intet
specifikt dansk, eller for den sags skyld vestjysk, ved Klosterheden, sådan som
de besøgende omtaler den. Alligevel viser analysen af skovens heterotopiske kva-
liteter, at Klosterheden i høj grad repræsenterer den danske statsmagt og dens
forhold til sine subjekter. Plantagens historie er nært forbundet til historien om
halvandet århundredes forandringer i dette forhold, inklusive dets skiftende og
modsætningsfyldte kompleksitet. Derudover er det selvfølgelig historien om en
masse træer og planter, som med tiden voksede sig store og blev til en udramatisk
skov, styret af en udramatisk stat i de udramatiske skæbners land. Det er et ko-
lossalt betydningsfuldt sted. På spørgsmålet om, hvordan de ville have det, hvis
Klosterheden blev fældet eller brændte ned, svarede samtlige informanter utve-
tydigt, at det ville være et forfærdeligt, uoverskueligt, tragisk eller voldsomt tab.
Litteratur
Barczewski, S. 2000:
Myth and national identity in nineteenth-century Britain:
the legends of King Arthur and Robin Hood
. OUP Oxford.
Damsholt, T. 2012: ”Diversitet og museale heterotopier – om naturalisering of
nationalisering af kulturel diversitet i migrantnationer”.
Nordisk Museologi
,
2., s. 33-46.
Dean, M. 2010:
Governmentality. Power and Rule in Modern Society.
Second
Edition. Sage Publications. Los Angeles. London. New Delhi. Singapore.
Washington DC.
Esmann Knudsen, K. 2019:
Paradis på Jord – Havernes Kulturhistorie
. U Press.
Ford, C. 2004: “Nature, Culture and Conservation in France and Her Colonies
1840-1940”.
Past & Present
, Nr. 183, s. 173-198.
35
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 24/26
Foucault, M. 1993: “About the beginnings of the hermeneutics of the self”.
Political Theory
, vol. 21, 2.
Foucault, M. 1986: “Of Other Spaces”.
Diacritics
, vol. 16, nr. 1. (S)
Foucault, M. 1994:
The Order of Things. An Archaeology of the Human
Sciences
. Routledge.
Fritzbøger, B. 1994/2005:
Kulturskoven: Dansk skovbrug fra oldtid til nutid.
København: Gyldendal.
Genocchio, B. 1995. “Discourse, discontinuity, difference: the question of other
spaces.” Watson, S.; Gibson, K. (red.):
Postmodern cities and spaces
. Oxford:
Blackwell, s. 35–46.
Gravers, M. 2001: “Karen Notions of Environment – Space, Place and power
in a Political Landscape”. In Poulsen, E.; Skov, F.; Lakanavichian, S.;
Thanisawanyangkura, S.; Borgtoft H.; Høiris, O. (red.)
Forest in Culture –
Culture in Forest. Perspectives from Northern Thailand
. Foulum. Research
Centre on Forest and People in Thailand, s. 55-84.
Henwood, K. og Pidgeon, N. 2001: “Talk about woods and trees: threat
of urbanization, stability, and biodiversity.”
Journal of Environmental
Psychology,
No. 21.2, s. 125-147.
Isager, L.; Graugaard, E.; Lund Andersen, M.; Bjørn Knudsen, I.; Bækgaard, J.
2022: ”Klosterheden Plantage igennem 150 år – en overraskende historie om
bæredygtighed”.
Temp – Tidsskrift for Historie
, nr. 24, s. 53-70.
Ivarsson, S. 2001: “Man, Nature and Environmentalism in Thailand:
The Role of Buddhism”. In Poulsen, E.; Skov, F.; Lakanavichian, S.;
Thanisawanyangkura, S.; Borgtoft H.; Høiris, O. (red.)
Forest in Culture –
Culture in Forest. Perspectives from Northern Thailand
. Foulum. Research
Centre on Forest and People in Thailand, s. 33-54.
Jakobsen, A. og Rubæk, K. 1981:
Arbejde Adler 1911-1981.
Jubilæum og
historie. Arbejde Adlers forlag.
Johnson, P. 2006: “Unravelling Foucault’s ‘different spaces’”,
History of the
Human Sciences
, Vol. 19, No. 4, s. 75-90.
Johnson, P. 2008: “The modern cemetery: a design for life”,
Social and Cultural
Geography
, Vol. 9, No. 7, s. 777-790.
Johnson, P. 2013: “The Geographies of Heterotopia”.
Geography Compass,
Vol.
7, No. 11, s. 790-803.
Kahraman, D.; Pak, B. og Scheerlinck, K. 2018: ”Production of heterotopias
as public spaces and paradox of political representation: A Lefebvrian
approach”.
ITU A
|
Z
, Vol. 15, No. 1, s. 135-145.
Lefebvre, H. 1991:
The production of space
. Oxford: Blackwell.
Lefebvre, H. 2003:
Urban Revolution
. Minneapolis: University of Minnesota
Press.
36
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 25/26
Lord, B. 2006: “Foucault’s museum: difference, representation, and genealogy”.
Museum and Society
Vol. 4, No. 1, s. 11–14.
Muir, J. 2012:
Collected Works of John Muir
. Benediction Classics.
Oustrup, L. 2007: ”Skovopfattelse blandt danskere og i skovlovgivningen.”
Center for Skov, Landskab og Planlægning/Københavns Universitet.
Forest
and landscape Research
, Nr. 38.
O’Brien, E. A. 2005: “Publics* and woodlands in England: well-being,
local identity, social learning, conflict and management.”
Forestry: An
International Journal of Forest Research
, Vol. 78, Issue 4, s. 321–336. https://
doi.org/10.1093/forestry/cpi042
Pressemeddelelse fra Miljøministeriet citeret i
Politiken
17.7.2013.
Rabinow, P. 1984:
Michael Foucault. The Foucault Reader
. New York: Pantheon
Books.
Radford, G. P., Radford, M. L., Lingel, J. 2015: “The library as heterotopia:
Michel Foucault and the experience of library space”.
Journal of
Documentation
, Vol. 71, No. 4, s. 773-751
Rose, N. 1999: Inventiveness in Politics.
Economy and Society,
Vol. 28, No. 3, s.
252-269.
Saldanha, A. 2008: “Heterotopia and structuralism”.
Environment and Planning
A,
Vol. 40, No. 9, s. 2080–2096.
Schackley, M. 2002: “Space, Sanctity and service; the English cathedral as
heterotopia
.”
International Journal of Tourism Research
, 4, s. 345-352.
Schama, S. 1995:
Landscape and Memory
. London. Harper Press.
Sode-Madsen, H. 1985:
Ungdom uden arbejde. Ungdomsforanstaltninger i
Danmark 1933-1950.
Rigsarkivet.
Thoreau, H. D. 1854/2015:
Walden. Livet i Skovene
. Gyldendal
Topinka, R. 2010: “Foucault, Borges, Heterotopia: Producing Knowledge of
Other Spaces”.
Foucault Studies
, No. 9, s. 54-70.
Valverde, M. 2007: “Genealogies of European states: Foucauldian reflections”.
Review article.
Economy and Society
, Vol. 36, No. 1, s. 159-178.
Utrykt materiale
Lemvig Museums arkiv
Interviews, spørgeskemaer, ”postkort” og observationer m.m. findes i Lemvig
Museums arkiv.
Skov- og Naturstyrelsen Vestjyllands arkiv (i Klosterheden)
Driftsplan for Klosterhedens Distrikt, 1956 – 1971.
Udarbejdet af
Skovreguleringen 1956.
37
Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Kulturstudier Nr. 2, 2022 26/26
Websider
Ordnet.dk: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skov&tab=for (Besøgt 3/5 2022)
Naturstyrelsen om Klosterheden: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/
naturguider/klosterheden/historie/ (Besøgt 16/3 2022)
Naturstyrelsen om bævere: https://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/baevere/
(Besøgt 3/5 2022)
Driftsplan for Klosterhedens Statsskovdistrikt 2002 – 2017. Naturstyrelsen.
https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Driftsplan20022017.pdf
(Besøgt 2/2 2021)
English summary
Klosterheden Plantation – a forest of trees and heterotopias
Klosterheden Plantation in Western Jutland is Denmark’s third largest forested
area. Klosterheden has transitioned from heath to forest since 1880 when it was
designated a Danish state forest. During the 1970s, the Government began to
manage the forest with a view not only to timber production but to establish
facilities for public recreation as well. The article analyses what kind of forest
Klosterheden Plantation anno 2022 is and what the forest means to its nearly
180.000 annual visitors. Based on interviews with the forest users and other data
sources the article examines Klosterheden as a space and place for sports and
aesthetic experiences, recreation, joy and well-being. It is argued that for the users
of the forest Klosterheden is a heterotopia or “another” or “different” space and
place, in a Foucauldian sense, compared with the other spaces and places lived
in or frequented by the users.63 Many people regard Klosterheden as a therapeutic
space or as a space where they can walk or run or cycle and feel free in the midst
of everyday life’s often hectic and stressful schedules. Everybody hugely enjoys
the forest and its trees and plants but very few know and recognize the tree and
plant species that make up the forest and its heterotopic qualities.
63 Citeret fra Foucault 1986.
