Content uploaded by Erik Buchwald
Author content
All content in this area was uploaded by Erik Buchwald on Jan 23, 2022
Content may be subject to copyright.
Arter i skovens
økosystem
Skovskolen. LIFE Open Woods
10. november 2021
Forstfuldmægtig Erik Buchwald
Erik Buchwald
Oversigt:
1. Arter og artsgrupper
2. Arternes præferencer
3. Truede arter, uddøen & genkomst
4. Eksempler
5. Konklusion
Erik Buchwald
Artsgrupper i fokus:
Træarter og buske
Invasive arter
Funktionelle arter
Truede arter (globalt, EU, nationalt)
Uddøde og genkomne arter
Erik Buchwald
Træarter og buske
•Hjemmehørende træer & buske: Bilag 2 i erfarings
opsamlingen
•Potentielt hjemmehørende: Ær & rødgran
•Andre europæiske træarter: Bjergfyr, lærk, ædelgran,
omorika, nordmannsgran, østrigsk fyr
•Oversøiske: Sitka, contorta, douglas, thuja, grandis,
nobilis, rødeg, robinie, sildig hæg, rynket rose m.fl.
Træer & buske er afgørende for struktur i økosystemet.
Erik Buchwald
Invasive arter bekæmpes
Det er ikke-hjemmehørende arter, som truer
hjemmehørende biodiversitet.
Mest relevante:
Sitka, contorta, bærmispel & rynket rose.
Kæmpe-bjørneklo, mårhund, mink
Lokalt også: Bjergfyr m.fl., hvis de breder sig aggressivt.
Dertil lang liste arter hos MST
Erik Buchwald
Funktionelle arter
1. Primærproducenter - planterne
2. Herbivorer –græsningsdyr & insekter
3. Bestøvere –sommerfugle, bier m.v.
4. Rovdyr
5. Parasitter, sygdomme og snyltere
6. Nedbrydere
Indsatsen fokuserer på at påvirke nr. 1 og 2
For at hjælpe især nr. 3 og 6 og truede arter.
Erik Buchwald
Truede arter
•Globalt 9 arter hos NST
•EU 143 arter hos NST
•Nationalt 914 arter hos NST
I alt 1066 truede arter kendt fra NST arealerne
Heraf 626 tilknyttet skov: ”truede skovarter”
Alle tal jf. Rødliste 2010
Globalt truede arter som eksempel
37 globalt truede arter noteret fra Danmark (IUCN´s globale rødliste):
NST har stor andel.
Arts eksempler: Hede-takspinder, sump-vindelsnegl,
stor ridderhat, taffeland, bred vandkalv.
En række arter findes dog ikke hos NST
=> også behov andre steder
Status i Danmark
Arter
total
(N)
NST
andel
Lokaliteter
kendt
i
Danmark
(N)
NST
andel
Terrestriske arter
7
71 %
Ca. 97
36 %
Ferskvands arter
8
50
%
Ca. 55
25 %
Marine ynglende arter
6
0
0
0
Marine
ikke-ynglende
arter
12
0
0
0
Aldrig rigtig været i DK
(IUCN fejl)
4
0
0
0
Total
37
24 % Ca. 152
32 %
Globalt truede arter som eksempel
Art
Latinsk navn
Global
kategori
Dansk
rødlistekategori
Forekomst i
DK
En art edderkop
Dolomedes
plantarius
VU
VU, sårbar
Fundet 7 steder,
heraf
5 NST
En art smælder
Ampedus hjorti
VU
LC, livskraftig
Fundet >27 steder,
heraf
6 NST
Hede
-
Takspinder
Phyllodesma
ilicifolia
VU
NT, næsten
truet
Fundet >5 steder,
heraf
3 NST
Blank
gæstemyre
Formicoxenus
nitidulus
VU
Myrer er ikke
bedømt
Fundet >9 steder,
heraf
5 NST
Globalt truede terrestriske arter med
yngleforekomst i Danmark.
Arter tilføjet af IUCN efter 2015:
Stor ridderhat, grøngul vokshat, Jensens vokshat,
turteldue, taffeland.
EU truede arter som eksempel
Arter på habitatdirektivets bilag 4 eller 5, som ikke er omfattet af Natura 2000 planer, og som findes
på Naturstyrelsens arealer, samtidig med at de har været rapporteret ugunstige til EU.
Bemærk de mange vandhulsarter.
Navn
Videnskabeligt
navn
Biotop
Grøn mosaikguldsmed
Aeshna
viridis
vandhul
Løgfrø
Pelobates
fuscus
vandhul
Grønbroget tudse
Bufo
viridis
vandhul
Strandtudse
Bufo
calamita
vandhul
Løvfrø
Hyla
arborea
vandhul
Grøn frø
Rana
esculenta
vandhul
Latterfrø
Rana
ridibunda
vandhul
Spidssnudet frø
Rana
arvalis
vandhul
Markfirben
Lacerta agilis
græsland
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
skov
Hasselmus
Muscardinus avellanarius
skov
Rensdyrlav
Cladonia spp. (subgenus Cladina)
græsland
Tørvemos (alle arter)
Sphagnum spp.
mose
Præferencer i forhold til:
Løvskov, nåleskov, ikke-skov.
Dødt ved (saproxyliske arter)
Lysåbenhed og sol >< skygge
Længe urørt skov
Men hvad har arterne brug for?
Arterne grupperet i
8 præference grupper
til plan arbejdet.
Og for hver art anføres
artens mere detaljerede
økologiske behov i en
tabel i forvaltningsplanen.
Tegning: Charlotte Pardi, Weekendavisen
Det omsættes til en
målsætning for skoven i
forvaltningsplanen.
Erik Buchwald
Truede skovarter
Antal
arter
Tilknytning
Habitat
præferencer / behov / tilknytning
1
38
Lysåbent
dødt
ved
Saproxyliske
arter tilknyttet løvtræer i lysåbne biotoper, men også
i
skov
.
2
174
Lysåben
skov
Ikke
-saproxyliske arter tilknyttet lysåbne biotoper, men
også
løvskov
.
3
102
Dødtveds
skovart
Saproxyliske
arter kun tilknyttet løvskov og ikke nogen
lysåbne
biotoper
.
4
55
Urørt
Løvskov
Ikke
-saproxyliske arter tilknyttet urørt løvskov, men ikke
tilknyttet
nogen
lysåbne biotoper.
5
147
Anden
Løvskov
Ikke
-saproxyliske arter tilknyttet løvskov, men hverken
tilknyttet
urørt
skov eller lysåbne biotoper.
6
16
Dødtveds
nåletræsart
Saproxyliske
arter med præference for nåletræ.
7
55
Obligat
nåletræsart
Ikke
-saproxyliske arter obligat tilknyttet nåletræer.
8
39
Fakultativ
nåletræsart
Andre
nåletræs-tilknyttede arter, fx arter med behov for
en
blanding
af nåletræer og løvtræer eller tilknyttet begge slags træer
.
Total
626
Skovarter
Erik Buchwald
Uddøde og genkomne arter
Vi taler om REGIONALT uddøde arter i DK
Arter uddøde EFTER 1850
Dvs de kan komme igen fra nabolande.
Det er allerede i gang på NST arealer.
Mange funktionelle arter uddøde længe før 1850.
Basis landskab for rødlisten
Guldaldertiden
Arresødal, Nordsjælland, 1842 (J.T. Lundbye).
1850 er reference for uddøde arter på rødlisten.
Uddøen og genkomst for skovarter
Rødliste 2010, start 1850. Dvs 170 års udvikling:
Regionalt Uddøde (RE) skovarter
Ingen accelereret uddøen af danske skovarter siden 1850.
Endda modsat for dødtveds arter, men der kan være en forsinket effekt?
Der er stadig 880 truede skovarter (heraf 233 dødtveds arter).
Håb?: 10 af de 30 tidligere uddøde dødtveds arter er kommet igen hos NST siden 1994
(fire svampe + 6 biller). Især siden 2005 i urørt skov udlagt i 1994 jf. Naturskovs-
strategien. Eghjorten genudsat.
Målrettet indsats hjælper …. Men koster.
Truede skovfugle er generelt i fremgang (SKOVEN 11/2013),
men sommerfugle uddør løbende.
Periode
Uddøde skovarter
(N)
Uddøde dødtveds
arter
NB
1851
–1900 41 14 (34 % of N)
En pulje på
1364
dødtveds
arter i DK, heraf
233 truede.
1901
–1950 48 12 (25 % of N)
1951
–2000 46 4 ( 9 % of N)
(2001
–2019) (0) usikkert tal 0
Total
135 30 (22 % of N)
170 år
Uddøen og genkomst NST 30 år
De sidste 30 år 1990-2019 på NST arealer
Pulje= i alt 347 uddøde arter i DK
Det er summen fra rødliste 1980 (DOFs)+1990+1997+2010
* Inkl. 6 truede arter som er forsvundet siden 1990 fra NST
Målt på uddøen og genkomst er tilbagegangen hos NST nok vendt.
Men ikke mindst dagsommerfugle er stadig i kritiske problemer.
Den opdaterede nationale rødliste 2019 bekræfter tendenserne.
Uddøde* arter
NST siden 1990
Genkomne uddøde
NST siden 1990
NB
Fugle
414
Af de genkomne
er 3 udsat
(bæver, eghjort
og mørk
pletvinge) og 6
arter fundet
sporadisk (5
natsværmere og
hærfugl).
Pattedyr
2
Sommerfugle
510
Biller
8
Guldsmede
1
Karplanter
2
Lav
5
Svampe
118
Total
10 60
På 30 år
Uddøen og genkomst NST 30 år
Biotop fordeling af arterne
* Inkl. 6 truede arter som er forsvundet siden 1990 fra NST
Ud fra disse og andre data er problemerne størst i de tørre lysåbne
biotoper som hede, overdrev, eng mv (herunder i lysninger i skov).
Og i disse biotoper ser det ud til at være værst for de blomstersøgende
insekter, som f.eks. sommerfugle.
Uddøde* arter
NST siden 1990
Genkomne uddøde
NST siden 1990
NB
Skovbevoksning
320
Balancen bedre i
skov end i
lysåbne
biotoper.
Dødt ved
010
Tør lysåben
719
Våd lysåben
011
Total
10 60
På 30 år
Forvaltningsplaner på vej for de urørte skove
1. Arts forekomster har ligget til grund for de hidtil udpegede 25.000 ha.
2. Artsdata genbruges i planlægningen.
3. Arternes præferencer omsættes til en målsætning pr skov
4. Truede arter vægtes højt (dem i værst tilbagegang, Aichimål 12)
5. Desuden hensyn til Natura 2000 og §25-skov mv.
6. Indsats og virkemidler baseres på målsætning og retningslinjer
7. Storskala og levesteds forvaltning med dynamik
Prioritering af bl.a. hegning og græsning (penge).
Høring af de første planer sker snarest.
/ Naturstyrelsen / Skov til biodiversitetsformål18
Erik Buchwald
Eksempel på behov for funktionelle arter
Græssende arter
Urørt skov uden græsning er kunstigt og unaturligt
Det har ikke eksisteret før for nylig
Behov for græssende arter
Evolution og autenticitet
Strukturer og processer
Mange truede arter savner græsning
De mest truede (>33% af arter i hver gruppe truet):
•dagsommerfugle
•koral og køllesvampe
•køllesværmere
•laver
•pigsvampe
•rovfluer
Behov for græssende arter. Evolution.
Sidste mellemistid. Trafalgar Square, London.
Behov for græssende arter. Autenticitet
Data fra Andersen 1984 &
1995, Enevold 2006, 2008 &
2009, Jonasson 1950,
Kolstrup 1988, Mortensen
2001, 2002 & 2010, Nielsen
2009, Odgaard 1988,
Rasmussen 1995 & 2005,
Rasmussen & Odgaard
1998, Willumsen 1997, Aaby
1985 & 2010.
Sum af græs + urter
Sum af Dværgbuske
Sum af Andre buske
Sum af Hassel
Sum af Træer
Sum af græs + urter
Sum af Dværgbuske
Sum af Andre buske
Sum af Hassel
Sum af Træer
Skematisk vil et landskab med fx
60% skov, 30% græsland og 10%
lynghede
derfor producere pollen i et helt
andet forhold:
Sum af græs + urter
Sum af Dværgbuske
Sum af Andre buske
Sum af Hassel
Sum af Træer
Sum af græs + urter
Sum af Dværgbuske
Sum af Andre buske
Sum af Hassel
Sum af Træer
33% skov, 33% græsland og 33%
lynghede
vil skematisk producere pollen i
følgende forhold:
Nielsen og Odgaard 2010: Quantitative landscape dynamics in Denmark through the last three millennia based
on the Landscape Reconstruction Algorithm approach. Flere detaljer i Nielsen og Odgaard 2005: Reconstructing
land cover from pollen assemblages from small lakes in Denmark.
Skematisk omsætning fra pollen til landskab:
Behov for græssende arter. Autenticitet
Data fra Andersen 1984 &
1995, Enevold 2006, 2008 &
2009, Jonasson 1950,
Kolstrup 1988, Mortensen
2001, 2002 & 2010, Nielsen
2009, Odgaard 1988,
Rasmussen 1995 & 2005,
Rasmussen & Odgaard
1998, Willumsen 1997, Aaby
1985 & 2010.
Behov for græssende arter. Autenticitet
Behov for græssende arter. Biodiversitet
Græssede skove, heder, overdrev mv er meget gode for biodiversitet.
Den oplagte forklaring: Naturen er udviklet med græssende dyr.
Selv i perioden med tættest urskov, var der meget mere lysåbent naturareal end
nu. Skov i forfald var selvklart også meget mere udbredt.
Areal (ca.) Urskovstiden I dag
Græsland (Hede, overdrev mv) 10 - 40 % 3 - 8 %
Krat 15 - 30 % < 5 %
Skov i forfald 10 - 15 % < 1 %
Behov for græsning. Strukturer og processer
Hver tid sine rammebetingelser.
Arter udviklet gennem årmillioner.
Nogle arter ”savner gamle dage” og er nu truede.
Næring
Store græssende dyr
Dødt
ved
Vand & ild
Mellemistid
Naturlig
Masser af vilde arter
Naturlig
Naturlig
Urskovstid
Naturlig
En
del vilde arter
Naturlig
Naturlig
Guldaldertid
Udpint
Mange husdyr + slæt
Meget lidt
-
Ild, afvandet
Nu
Beriget
Få (vilde + husdyr)
Stigende, lidt
-
Ild, meget
afvandet
Behov for græssende arter. Vildhest
Vildhest ny fund i mængde Djursland fra for ca. 5.000 år siden. Ingen DNA fra tamhest før ca. 4000
år siden (de gule prikker). NATURE artikel udgivet okt 2021: https://doi.org/10.1038/s41586-021-04018-9
Exmoor pony = vildhest mht både knogler, tænder og det meste DNA, som eneste hesterace i dag.
Hovens & Rijkers / Lutra 2013 56 (2): 129-136, https://www.exmoorpony.nl/pdf/Lutra_dec2013_Hovens_Rijkers_lowres.pdf
Behov for græssende arter.
Gennemsnit plantearter græssede skove 252
ugræssede skove 154
Rewilding forskere anbefaler mange dyr: 70 –250 kg/ha (DCE rapport jan 2021)
/ Naturstyrelsen29
Er de afrikanske tal uden justering ikke mere relevante?
I rapportens primær reference (som netop nu i okt 2021 er sluppet gennem
peer-review) angiver forfatterne ikke behov for at gange med 2 –3.
Eksempler i rapporten viser evidens for skade på biodiversitet ved de >180
kg/ha, der har været i Mols og Ostvaadersplassen og andre steder med
græsning med høje biomasser:
Skade på smågnavere ved 60 kg/ha. På fugle > 180 kg/ha.
Rewilding forskere anbefaler mange dyr: 70 –250 kg/ha
/ Naturstyrelsen30
De to høje tal er Ngorongoro ca. 153 og Mols 160.
NL Geldersee Port B 139 kg/ha
Oostaardersplassen 120 kg/ha
NL Geldersee Port A 108 kg/ha
Kruger Sabic River 90 kg/ha
Luangwa valley., Zambia 86 kg
Katavi NP TZ 80 kg/ha
Serengeti ecosystem snit 65 kg/ha
Selous, Tz 52 kg/ha
Kruger Nwa River 40 kg/ha
Tarangire NP, Tz 26 kg/ha
Kidepo NP, Uganda 21 kg/ha
For Europa mangler figuren steder som Tofte, Donana, Bialowieza,
Swiss NP m.fl. som typisk har 10 - 40 kg/ha biomasse.
Europa tallene er dermed biased, med fire fra Sverige og eet fra
Ungarn. De har i samme reference 5 andre steder med 10-20 kg/ha,
som uden forklaring er udeladt.
Konklusion vedr. mængde af græssende arter
/ Naturstyrelsen31
Forsigtigheds princip (ikke skade biodiversitet og dyrevelfærd):
Gå efter det ”sikre” veldokumenterede interval.
Afrikanske tal uden justering = 40 - 85 kg/ha
Så er risiko for skade minimal, og
evidens for store positive virkninger på biodiversitet.
Hav respekt for rapporten side 61:
”På tværs af studierne ser ud til at være en negativ effekt på
artsrigdommen af insekter, når biomassen af planteædere overstiger
bæreevnen med en faktor halvanden, hvilket harmonerer med resultater
fra andre studier.”
Rødliste 2010
Danmark
RE
CR
EN
VU
NT
LC
DD
NA
NE
arter
Total
Antal arter
302
369
496
660
433
5221
632
2252
154
10581
Husk plusregnskabet
Rødlisten har nye DK arter i NA/NE kategorierne.
Visse arter forsvinder.
Andre arter indvandrer.
=> Det er ikke kun et minus regnskab.
Vi kan måske redde arter, som uddør sydpå.
=> glæd jer over ny arter fra Europa.
En del arter er dog så dårlige til spredning
eller specialiserede, at de ikke kan klare det.
F.eks. omorika.
eller eranthis.
Konklusion
•Politikerne har slået er meget stort brød op
•Forskerrapporter har bidraget til valg af arealer til urørt
skov og NNP for de første 25.000 ha ud fra arter
•Vi har > 1000 truede arter at tage hensyn til hos NST
•Vi forvalter for arternes levesteder: dødt ved,
lysninger, græsning, hydrologi mv
•En del er uprøvet. Vil arter og befolkning glæde sig?
Fotos
Danske ynglefugle gennem 212 år
Stor stigning i artsantal, men også 8 uddøde arter siden 1850.
Blue > 0 pairs
Red > 5 pairs
Green > 50 pairs
Især nordlige –boreale og
kontinentale arter er gået tilbage
eller uddøde. (urfugl, ellekrage, høgesanger, slangeørn,
hærfugl, tredækker, sort stork, mellemflagspætte)
Danske planters turn-over siden 1850
Ca. 1300 hjemmehørende arter;
23 uddøde og 118 naturligt indvandrede siden 1850.
> 50% af de uddøde arter var ved randen af deres udbredelse.
De fleste uddøde planter var kontinentale eller nordlige (boreal/montane)
arter (13 af de 23).
Tilsvarende gælder for truede arter.
Buchwald et al 2013
Hvad kan I gøre i praksis?
Skab fremtidens rammebetingelser
•Modvirk næringsberigelse (fjern slået materiale; brænd af, nul gødning).
•Frem græsning med store dyr.
•Frem dødt ved, gamle træer og artsrigt træ- og busklag.
• Lad ild og vand råde …………. (så vidt muligt).
Næring
Store græssende dyr
Dødt
ved
Vand & ild
Mellemistid
Naturlig
Masser af vilde arter
Naturlig
Naturlig
Urskovstid
Naturlig
En
del vilde arter
Naturlig
Naturlig
Guldaldertid
Udpint
Mange husdyr, høslæt
Meget lidt
-
Ild, afvandet
Nu
Beriget
Få (vilde + husdyr)
Stigende, lidt
-
Ild, meget
afvandet
Hvad kan I gøre i praksis? Næring
Rødlisten er fuld af arter, som trives med lavt næringsindhold.
=> Modvirk næringsberigelse fx ved:
•Slæt / høslæt fjerner > 100 kg N/ha/år
•Afbrænding fjerner tilsvarende
5 - 10 gange mere end årlig tilførsel fra forurening mv.
•Slå langs skovveje mv til blomster og sommerfugle
•Materialet kan til nød blot blæses/smides længere væk fra vejen
Sommerfugle mv elsker høenge.
Drop pesticider og gødning.
Kilde bl.a. DMU rapport FR637, 2007
Hvad kan I gøre i praksis? Græsning
Frem græsning med store dyr. Rådyr er for små …. og for mange ….
Det behøver ikke være bisoner, elefanter eller elge
–køer, hjorte og heste er fine.
•Strukturvariation
•Modvirker tilgroning
•Møg, hår, tramp og ådsler
Mest naturligt er helårsgræsning med flere arter.
•Plads til blomstring og sommerfugle mv om sommeren.
•Aver mere effektivt vedplanter og græs i vinterhalvåret.
Store folde med flere naturtyper er bedst.
•Gerne delfolde, så der skabes variation i græsningstryk.
Græsningstryk skal være moderat til lavt.
•Succes, hvis der er masser af blomstring.
Hvad kan I gøre i praksis? Dødt ved
Mange truede arter behøver dødt ved
•Gerne på levende træer.
•Størst mangel på store dimensioner.
•Gerne såret af brand.
Ved biodiversitetsformål og særlige træer:
•Hug ”modsat” det normale.
•Giv ekstra plads til grove træer med skader.
Gamle ege og fåtallige træarter er særlig vigtige
•Hug dem fri så de får lys og luft.
Dræb evt. nogle træer aktivt
•Drukning, bål, sår, sprængning eller sav.
•Ringning mindre egnet (udpiner træets næringsværdi)
Hvad kan I gøre i praksis? Ild & Vand
Gør indsats med hydrologi og brandpleje
Hede blev i urskovstiden skabt af brande
•Den mest naturlige hedepleje er derfor brand
Naturbrande forekom også i andre naturtyper
•Visse specielle insekter og svampe er tilpasset til det.
•Arterne finder frem på lang afstand.
•Brænd løbende noget kvas og bål.
•Træer såret af brand tiltrækker særlige truede arter.
Skab endnu flere nye vandhuller og småvande
•DK har mistet ca. 90 % af vandhullerne siden 1950.
•Truede arter gavnes hurtigt af ny vandhuller.
•Frøer, guldsmede, vandkalve, krebs, lægeigle.
Naturlig hydrologi
•Genskab naturlige udsving i vand.
•Luk grøfter og afvanding.
Hvad kan I gøre i praksis? Diverse
Areal af bløde overgange mellem skov og natur er stærkt formindsket
=> Samgræs skov og lysninger; Opblød skovbryns skarpe linjer.
Variation i drift og pleje er gået fra småskala til storskala uden lysninger
=>Frem småskala variation. Lad hjørner og kanter afvige.
Skovene har meget få insektbestøvede træer og buske i dag
Plant buske og træer med blomster til insekter.
Værn om bævreasp, røn, abild, seljepil, spidsløn m.fl.
Nye overordnede retningslinjer for forvaltning af urørt skov
/ Naturstyrelsen44
Mere eller mindre uændret er følgende hovedpunkter, jf de
politiske aftaler:
•Fortsat naturgenopretning i opstartsperiode
•Fortsat fokus også på friluftslivets muligheder
•Fortsat respekt for diverse juridiske bindinger
”… Fældning af træer benyttes til at skabe dødt ved, variation,
lysninger og skovrande ….”
”.. I bevoksninger med hjemmehørende træarter, som f.eks.
bøg, typisk vil blive benyttet en strukturfældning som sigter
mod skabelse af lysninger og anden variation.”
”… Naturlig græsning ses som en basal proces … arealerne
prioriteres i forhold til græsning”
https://naturstyrelsen.dk/media/296293/bilagb_endeligversion_overordnede_retningslinjer_for_uroert_skov_juni2021.pdf
Nye overordnede retningslinjer for forvaltning af urørt skov
/ Naturstyrelsen45
De største ændringer i forhold til tidligere er følgende:
•Mere fokus på vild natur og fri dynamik når
opstartsperioden er overstået
•Ingen forudsætninger om økonomisk provenu
•Hjemmehørende træer efterlades til dødt ved som
udgangspunkt
•Anden biodiversitetsskov er udgået som kategori
•Tilpasning til meget store arealer udpeget => flere mulige
undtagelser
•Så vidt muligt forkortes opstartsperioden i de konkrete
skove
•Mere forklaring af skovtermer og af behovet for
opstartsperiode