Chaplins Modern Times fra 1936 husker de fleste nok som en film om den lille mands kamp med store maskiner. I dette essay undersøger jeg 3 underliggende temaers forbundethed og udtryk i filmen: krop, kommunikation og mo-dernitet. Jeg belyser vandrings-og vagabondfigurer i en historisk kontekst-blandt andet via Hannerz, 1983, der traekker på Chicago etnografer i begyndelsen af det 20.
... [Show full abstract] århundrede-og diskuterer her, hvordan vagabondliv, van-dring og løsarbejde er portraetteret i Modern Times. Dette tema bliver bundet sammen med en diskussion af vaga-bondens kropslige handlen og kommunikation i filmen (via Merleau Ponty, 1958, Bourdieu, 1991) og overgangen fra stumfilm til lyd-og talefilm, som er tematiseret i netop stum/talefilmshybriden Modern Times (via Niels Jensen, 1991 og andre).