Content uploaded by Mark Blach-Ørsten
Author content
All content in this area was uploaded by Mark Blach-Ørsten on Feb 20, 2020
Content may be subject to copyright.
23
Mark Blach-Ørsten og Eva Mayerhöer
Skal svingdørslobbyisme i Danmark
reguleres?
Svingdørslobbyisme vokser i Danmark, uden at det har medført ny lovgivning. I
ere lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har en lignende udvik-
ling fundet sted og ført til ny lovgivning. Lovgivningen begrundes af især to over-
ordnede hensyn: hensynet til den generelle tillid til det politiske system og hensy-
net til beskyttelse af statens økonomiske interesser. Artiklen beskriver fremvæksten
af svingdørslobbyisme i Norden og Tyskland. Herefter analyserer artiklen nyere
lovgivning om regulering af svingdørslobbyisme i Norge, Sverige og Tyskland. Det
konkluderes, at hensynet til såvel økonomi som tillid fremgår af den nyere lovgiv-
ning i alle tre lande, men også at reguleringen kun indeholder svage sanktioner i
tilfælde af regelbrud. På denne baggrund diskuteres regulering af svingdørslob-
byisme i Danmark.
Key words: svingdørslobbyisme, regulering, dekorporatisering, policyprofessionelle
Hvor lobbyisme bredt denereret handler om at påvirke politiske aktører, pro-
cesser og beslutninger (Ihlen, Binderkrantz og Öberg, 2020), så stammer begre-
bet ”svingdørslobbyisme” fra den del af den amerikanske lobbyismelitteratur,
der eksplicit fokuserer på, hvordan politikere og oentligt ansatte embedsmænd
skifter mellem stillinger i oentlig politik og stillinger som lobbyister i det
private erhvervsliv (LaPira og Herschel, 2014). Forskningsområdet, der kan
betragtes som et voksende delområde inden for den generelle forskning i lob-
byisme, er også kommet i fokus i den skandinaviske forskning i de senere år
(Svallfors, 2016; Blach-Ørsten, Willig og Pedersen, 2017a, 2017b; Ihlen, Bin-
derkrantz og Öberg, 2020). I Skandinavien forbindes svingdørslobbyisme med
diskussionen om en svækkelse af de korporative strukturer, en øget markeds-
gørelse af politik og fremvæksten af en ny aktørgruppe, som ere skandinavi-
ske forskere benævner de policyprofessionelle (Tyllström, 2013; Svalfors, 2016;
Blach-Ørsten, Willig og Pedersen, 2017b). I en dansk kontekst fremhæver Bøn-
sing (2019) tre potentielle problemer ved, at ministre og topembedsmænd skif-
ter deres oentlige ansættelse ud med et job i fx en privat interesseorganisation.
For det første at det kan skade befolkningens tillid til det politiske system. For
det andet at det kan lede til frygt for misbrug af fortrolige oplysninger, som
virksomheder eller personer har videregivet til oentlige myndigheder. For det
politica, 52. årg. nr. 1 2020, 23-40
24
tredje at en medarbejder kan tage viden med sig fra sit oentlige job, der giver
en ny arbejdsgiver bedre konkurrencevilkår.
Ser vi alene på Danmark, har debatten om svingdørslobbyisme været på
dagsordenen adskillige gange inden for de seneste år. Da Brian Mikkelsen i
juni 2018 skiftede fra erhvervsminister til direktør i brancheforeningen Dansk
Erhverv, gav jobskiftet fx anledning til både oentlig og politisk kritik. I et sy-
stematisk studie af danske folketingsmedlemmers karriere efter folketinget vi-
ser Blach-Ørsten, Willig og Pedersen (2017a), at svingdøren også ndes i Dan-
mark, men også at det er et fænomen, som især begynder at tage fart fra år 2000
og fremefter. I perioden fra 1981 til 2015 har 82 folketingsmedlemmer således
skiftet deres oentlige stilling ud med en privat stilling som lobbyist (Blach-Ør-
sten, Willig og Pedersen 2017b). Trakken gennem svingdøren er dog ikke kun
forbeholdt folketingsmedlemmer. Blach-Ørsten, Mayerhöer og Willig (2019)
viser, hvordan størstedelen af samtlige spindoktorer i Danmark nder job med
fokus på PR og lobbyisme efter endt oentlig ansættelse, mens Binderkrantzs
artikel i dette særnummer viser, hvordan en række topembedsmænd også skifter
job mellem det oentlige og det private (Binderkrantz, 2020).
Udviklingen er på ingen måde enestående for Danmark, men nder sted i
mange andre lande, fx Norge, Sverige, Tyskland, USA, Irland og England for
blot at nævne nogle stykker (Chari, Murphy og Hogan, 2007; Toens, 2008;
Tyllström, 2013, Crepaz, 2017; Allern og Pollack, 2018; Würfel, 2018). Af den-
ne årsag fokuserer en stigende del af den internationale forskning i lobbyisme
også på dette delområde, især på spørgsmålet om regulering af svingdørslob-
byisme. Fokus er således på forskelle og ligheder mellem forskellige politiske
systemer, når det drejer sig om: 1) begrundelser for at regulere lobbyisme i for-
skellige politiske systemer, og 2) hvor ”stærkt” eller ”svagt” lobbyisme reguleres
i forskellige politiske systemer. I samme litteratur fremhæves det desuden, at
lande med korporative politiske systemer ofte betragter regulering af lobby-
isme, herunder svingdørslobbyisme, som både unødvendigt og uvelkomment
(Crepaz, 2017: 237).
Formålet med denne artikel er at bidrage til diskussionen om regulering af
svingdørslobbyisme i Danmark. Bidraget falder i tre dele. Først viser artiklen
på baggrund af eksisterende forskning, hvordan udviklingen af svingdørslob-
byisme i Danmark ligner udviklingen af samme fænomen i lande, som Dan-
mark normalt sammenligner sig med – her Norge, Sverige og Tyskland. Der-
næst analyserer artiklen nyere lovgivning om regulering af svingdørslobbyisme
i netop disse lande. Fokus for analysen er at afdække, hvilke hensyn der taler
for regulering, og hvilke hensyn der taler imod. Analysen viser, at især den of-
fentlige tillid og hensynet til at beskytte staten mod økonomisk tab fremhæves
25
i lovgivningen. På denne baggrund argumenterer artiklen for, at danske politi-
kere, ved at undlade at indføre regulering af svingdørslobbyisme, udsætter det
politiske system i Danmark for potentiel skade både økonomisk og i forhold til
befolkningens tillid til systemet.
Fremvæksten af svingdørslobbyisme i Norden og Tyskland
I et oversigtskapitel med fokus på udviklingen af lobbyisme i Skandinavien
fremhæver Ihlen, Binderkrantz og Öberg (2020), hvordan den politiske inte-
ressevaretagelse i Skandinavien har forandret sig i de senere år. De fremhæver
også, hvordan nye politiske aktører som de policyprofessionelle og nye begreber
som svingdørslobbyisme i stigende grad er kommet i fokus. Baggrunden for dis-
se forandringer skal ndes i den gradvise svækkelse af de korporative strukturer,
som har fundet sted siden 1980’erne i Danmark, Norge og Sverige (Christian-
sen, 1997; Blom-Hansen, 2000; Binderkrantz, 2011; Rommevedt et al., 2013).
Samlet set gør forandringerne i Skandinavien, at forskelle i interessevaretagelse
mellem disse politiske systemer og de politiske systemer i England og USA på
en række områder, herunder i forhold til lobbyisme, er blevet mindre (Ihlen,
Binderkrantz og Öberg, 2020). Samtidig fremhæver andre forskere dog også, at
mange dele af den klassiske korporative interessevaretagelse i de skandinaviske
lande er bevaret (Christiansen, 2017).
Med den gradvise svækkelse af de korporative strukturer, også benævnet de-
korporatisering, er der fra 1980’erne og fremefter opstået et marked for ”politisk
viden”, hvor politiske aktører, fx tidligere politikere, kan sælge deres kendskab
og kontakt til det politiske system til private aktører (Tyllström, 2013). I forbin-
delse med udbredelsen af lobbyisme er der blevet sat fokus på, hvordan denne
udvikling har bidraget til fremvæksten af en ny gruppe af politiske aktører, der
udgøres af de såkaldte policyprofessionelle (Garsten, Rothstein og Svallfors,
2015). Ifølge Svallfors (2016: 57) kan de policyprofessionelle beskrives som
personer, der er beskæftiget med at påvirke politik og politisk beslutningstag-
ning på steder som regeringskontorer, politiske partier, interesseorganisationer,
PR-bureauer og tænketanke. De adskiller sig fra almindelige politikere, idet de
er ansatte og ikke valgte. Men de adskiller sig også fra embedsmænd og oent-
lige administratorer, fordi de ikke er upartiske og ansat på baggrund af merit,
men i stedet er ansat til at fremme bestemte værdier og interesser (egen oversæt-
telse).
Analyser af de policyprofessionelles karrierer viser, at denne gruppe ofte består
af aktører, der på forskellig vis tidligere har beskæftiget sig med politik, fx
26
i rollen som politiker, embedsmand eller særlig rådgiver (Blach-Ørsten, Wil-
lig og Pedersen, 2017b; Blach-Ørsten, Mayerhöer og Willig, 2019). Det er i
analyserne af det fremvoksende marked for politik, at forskningen i policypro-
fessionelle knytter an til internationale studier af svingdørslobbyisme, da de
policyprofessionelle i høj grad er kendetegnet ved en karrierevej, der involverer
jobskifte mellem en oentlig politisk ansættelse og privat ansættelse.
Selv om studier af dekorporatisering især har fokus på de nordiske lande, så
viser studier fra andre europæiske lande, at der mange steder nder en lignende
udvikling sted. I Tyskland har en stigende markedsgørelse af forskellige former
for oentlige tjenesteydelser også fundet sted, hvilket også her har igangsat et
skifte fra korporatisme til øget lobbyisme (Toens, 2008: 111). Würfel (2018),
der har analyseret tyske politikeres vej gennem svingdøren, viser således, at en
del af de tyske politikere, der i perioden fra 1998 til 2009 forlod det tyske parla-
ment, endte i lobbyindustrien (Würfel, 2018: 312). Samlet set har den stigende
trak gennem svingdøren, som kan registreres i mange lande, været fulgt af vi-
denskabelig diskussion af, hvorvidt og hvordan forskellige former for lobbyisme
kan eller skal reguleres, hvilket er fokus for næste afsnit.
Regulering af lobbyisme
Inden for den internationale forskning i regulering af lobbyisme diskuteres re-
gulering ofte i forbindelse med et fokus på enten at øge befolkningens mulighed
for at opnå øget transparens i forhold til lovgivningsprocessen eller i forhold til
at mindske befolkningens mistanke, mistillid og frygt for mulig korruption
(Christiansen, 2009; Holman og Luneburg, 2012; Chari, Murphy og Hogan,
2007; Keeling, Feeney og Hogan, 2017; Crepaz, 2017). Debatten udspringer
fra USA i 1930’erne, hvor lovgivning i forhold til lobbyisme i første omgang
blev indført, men diskuteres i dag i forhold til både lovgivning i enkelte lande
og i forhold til EU. Debatten omkring lovgivning har også været ført længe i
Danmark, Sverige og Norge. I Danmark rejste socialdemokraten Erling Ol-
sen debatten i 1995, og siden er den dukket op ere gange uden dog at have
resulteret i lovgivning (Rechtman og Larsen-Ledet, 1998; Blach-Ørsten, Wil-
lig og Pedersen, 2017a). I Sverige har debatten om regulering været ført siden
1980’erne (Ervik, 2012), og i Norge blev der fra 1996 til 2012 rejst fem forslag
om regulering i Stortinget, uden at et af dem blev vedtaget (Ervik, 2012).
Fokus i forhold til, hvordan regulering af lobbyisme kan nde sted, kan læg-
ges forskellige steder, ifølge Chari, Murphy og Hogan (2007) og Veklser (2015).
Det kan fx dreje sig om indførsel af et lobbyregister, at kræve åbenhed omkring
lobbyisters indtjening eller at indføre regulering af umiddelbare jobskifter mel-
lem politik og lobbyisme. Inden for litteraturen om regulering af lobbyisme
27
antages det ofte, at lande med stærke korporative strukturer, såsom de nordiske
lande, vil være de mest forbeholdne i forhold til at indføre regulering af lob-
byisme, da lobbyisme ikke reelt betragtes som et problem i et politisk system,
hvor samarbejde og dialog mellem oentlige og private aktører står helt centralt
(Rechtman og Larsen-Ledet, 1998). Crepaz (2017) fremhæver dog, at dette for-
hold kan ændre sig i det omfang, at det korporative system i de enkelte lande
ændrer sig. Holman og Luneburg (2012: 78-79) fremhæver en række argumen-
ter for at indføre regulering af lobbyisme, herunder svingdørslobbyisme, der
skriver sig til de tidligere fremførte argumenter fra Bønsing (2019) og samlet set
giver følende syv argumenter for at regulere udviklingen:
1. For at beskytte fortrolige oplysninger mod misbrug (Bønsing, 2019)
2. For at fremme transparens i den politiske beslutningsproces (Holman og
Luneburg, 2012)
3. For at forhindre korruption blandt politikere og embedsmænd (Holman
og Lunebrug, 2012)
4. For at forhindre mistanken om korruption, da denne kan medføre øget
mistillid i befolkningen over for politikere, embedsmænd og demokrati-
ske processer (Bønsing, 2019; Holman og Luneburg, 2012)
5. For at beskytte mod misbrug af insiderviden (Bønsing, 2019)
6. For at øge de folkevalgtes ansvarlighed for de beslutninger som de træer
(Holman og Luneburg, 2012)
7. For at stille aktører, der søger at opnå politisk indydelse, mere lige
(Bønsing, 2019; Holman og Luneburg, 2012).
Der ndes også argumenter mod at regulere svingdørslobbyisme (Bønsing,
2019):
1. Det kan være en overordnet værdi for samfundet, at aktører skifter mel-
lem stillinger i det oentlige og private, da de dermed kan bidrage til
øget kendskab og samarbejde mellem de to sektorer.
2. Et eventuelt forbud kan begrænse enkeltindividers mulighed for at gøre
karriere. Dette kan minde om et ”erhvervsforbud”, hvilket kan begrænse
dygtige aktørers lyst til at søge oentlige stillinger.
Metode
Denne artikel fokuserer på nyere lovgivning, der har til hensigt at regulere
svingdørslobbyisme. Analysen består i en komparativ dokumentanalyse af rele-
vant lovgivning samt tilhørende dokumenter i Norge, Sverige og Tyskland, der
i modsætning til Danmark allerede har indført regulering af lobbyisme. Nyere
studier af lobbyregulering foretages ofte i et komparativt perspektiv med hen-
28
blik på at sammenligne og diskutere forskelle og ligheder mellem reguleringen
af lobbyisme i forskellige lande (Kanol, 2014). I dansk og nordisk sammenhæng
er der blevet udført en lang række analyser af forandringer i de korporative
strukturer, hvor ere af de nordiske lande, ofte Danmark, Norge og Sverige,
af og til også Finland, analyseres og sammenlignes. Det gælder fx Christian-
sen og Rommevedt (1999), Blom-Hansen (2000), Rommetvedt et al. (2013),
Christiansen (2017) og Vesa, Kantola og Binderkrantz (2018). Begrundelsen for
udvælgelsen af disse lande er, at de på en række væsentlige systemiske parametre
minder om hinden. Typisk samles disse ligheder under overskriften ”den nordi-
ske model”, også selv om analyserne ofte viser, at der også er en række forskelle
disse lande i mellem.
Denne artikel følger samme logik. Analysen fokuserer på Norge, der ind-
førte ny lovgivning i forhold til regulering af svingdørslobbyisme i 2015, og
Sverige, der indførte ny lovgivning i 2018. Derudover er Tyskland udvalgt som
repræsentant for et større ikke-nordisk land. Selv om Tyskland med sin føderale
struktur adskiller sig fra de nordiske lande, så deler Tyskland og Danmark også
en række karakteristika (Ganghof og Bräuninger, 2006: 527), herunder en lang
tradition for en korporativ organisering af arbejdsmarkedet (Lange, Wallerstein
og Golden, 1995; Toens, 2008; Ilsøe, 2017). Tyskland er desuden udvalgt som
repræsentant for et europæisk land, der siden 1951 har reguleret lobbyisme på
forskellig vis – også selv om reguleringen betragtes som svag (Ronit og Schnei-
der, 1998). Tyskland indførte ny lov om svingdørslobbyisme i 2015.
Genstand for analysen er de lovforberedende arbejder og selve lovteksterne
i forhold til regulering af lobbyisme i de udvalgte lande. Der er med andre
ord tale om en kvalitativ tekst- og dokumentanalyse af ocielle dokumenter
(Bowen, 2009; Jacobsen og Duedahl, 2010; Brinkmann og Tanggaard, 2015;
Triantallou, 2016). Ifølge Triantallou (2016: 125-126) skal dokumenterne i
en analytisk kontekst ikke bare forstås som en ting, der dokumenterer virkelig-
heden, men derudover som en praksis, der former politiske og sociale processer.
På den måde afspejler lovteksterne ikke nødvendigvis realiteten af en bestemt
problematik i samfundet (her: svingdørslobbyismen), men hvordan man på et
bestemt tidspunkt politisk og juridisk har valgt at anskue og denere selve pro-
blematikken. Til at beskrive denne proces gennem lovdokumenterne anvendes
i denne artikel en tematisk analyse (Bowen, 2009). Det vil sige, at de udvalgte
dokumenter læses, og genlæses, ud fra et bestemt fokus på teksten. Vi fokuserer
på fem elementer:
1. Anledning til regulering
2. Formål med regulering
3. Modhensyn mod regulering
29
4. Reguleringens specikke tiltag
5. Mulighed for sanktion og kompensation
Analysen bygger på følgende lovtekster: I Norge på betænkning NOU 2012:
12 ”Ventetid – et spørsmål om tillit — En evaluering av statens karantenere-
gelverk”, Prop. 44 L (2014-2015) og den vedtagne LOV-2015-06-19-70 (Ka-
renteneloven). I Sverige bygger analysen på betænkningen ”Karens för statsråd
och statssekreterare teksterne” (SOU 2017:3), forfatningsudvalgets betænkning
”Vissa Villkor för statsråd och statssekreterare” (KU 42 2017/2018) samt Lag
2018:676 om ”restriktioner vid statsråds och statssekreterares övergång till an-
nan än statlig verksamhet”. I Norge og Sverige omfatter reglerne ministre og
embedsmænd, men på forskellig vis (Bønsing, 2019). I Norge omfatter loven,
ifølge § 2 ”nåværende eller tidligere medlemmer av regjeringen, statssekretærer
og politiske rådgivere”. Statssekretærer og politiske rådgivere i Norge er poli-
tisk ansatte embedsmænd (Betænkning 1443: 106). I Sverige omfatter reglerne
ministre og statssekretærer, hvilket fremgår af § 1. Statssekretærer er ledere af
det daglige arbejde i svenske ministerier og politisk udpeget som i Norge. Efter
ministeren er statsskretæren den øverste i det departementale hierarki (Betænk-
ning 1443: 114). I Tyskland fokuserer analysen primært på det nyere regelværk
modrettet tidligere regeringsmedlemmer (ministre og parlamentariske stats-
sekretærer), som det fremgår af forbundsministerloven (Bundesministergesetz
(BMinG)), som sidst blev revideret den 17. juli 2015 med tilføjelsen af para-
graerne 6a-d, der omhandler karensperioden, såvel som af indenrigsminister
Lothar de Maizières tale fra den 23. maj 2015, der fremlægger regeringens argu-
menter for at igangsætte lovændringen (Bundesregierung.de, 2015). Derudover
tager analysen højde for et tilsvarende regelværk modrettet embedsmænd, der
allerede har været på plads siden 2009 i forbundstjenestesmandslovens (Bun-
desbeamtengesetz (BBG)) paragraf 105.
Analyse
Anledning til regulering
Begrundelser for lovgivning optræder typisk i enten betænkninger, lovforslag
eller andre typer lovforberedende arbejde, men af og til også i selve loven. I alle
tre lande tager lovgivning udgangspunkt i bekymringen over, at oentlighedens
tillid til det politiske system er truet af øget svingdørsaktivitet. I forarbejdet til
den svenske lovgivning fremhæves således, at
det inte går att bortse från att det kan förekomma situationer då allmänhetens
förtroende kan rubbas med anledning av att ett statsråd lämnar sitt uppdrag för
30
en anställning eller ett annat uppdrag. Allmänheten kan exempelvis ifrågasätta
om statsrådet har utövat sitt uppdrag helt utan hänsyn till kommande anställ-
nings- eller uppdragsmöjligheter eller om det f.d. statsrådet i sin nya anställning
eller i sitt nya uppdrag får särskilda fördelar i kontakterna med företrädare för
staten (Finansdepartmentet, 2018: 20-21).
Også i Norge fremhæves både i det forberedende arbejde (NOU 2012:12) og
i selve lovforslaget, at de tidligere vejledninger ikke i sig selv er nok, at lov-
givning på området er nødvendig, og at det handler om tillid til politikere og
forvaltning: ”Overgang til stillinger utenfor statsforvaltningen gir muligheter for
at informasjon som bør skjermes kan utnyttes på en måte som kan svekke tilliten
til forvaltningen og politikerne” (Prop. 44 L (2014-2015), afsnit 2.4.2).
Lignende bekymringer tjener også som anledning til regulering i Tyskland.
Tilføjelsen af paragraf 105 til ”forbundsembedsmændloven” i 2009 er blevet
begrundet med hensyn til ”den almene tillid til integriteten af den oentlig sek-
tor [Vertrauen der Allgemeinheit in die Integrität des öentlichen Dienstes]“
(Bundesministerium des Inneren, 2009), ligesom ”forbundsministerloven” fra
2015 henstiller til en mulig svækkelse af ”den almene tillid i integriteten af
forbundsregeringen”, der kan opstå som følge af et skifte fra regeringen til en
fagrelateret beskæftigelse som en ”forstyrrelse af oentlige interesser” (BMinG
§ 6b). Det er dog ikke kun denne generelle bekymring for oentlighedens tillid
til det politiske system, der bruges til at motivere nødvendigheden for regule-
ring. I både Sverige (KU 42 2017/201: 21) og Tyskland underbygges argumen-
tationen for lovgivningen med henvisning til konkrete dårlige eksempler fra
fortiden1:
Mange af de bestemmelser, der er tilvejebragt her, ville sandsynligvis ikke have
været nødvendige, hvis nogle, uanset hvilket parti de tilhører, og hvilken for-
bundsregering de tilhørte, i fortiden havde opført sig anderledes (egen oversæt-
telse) (Bundesregierung.de, 2015).
Reguleringens specikke formål
Anledningen til regulering begrundes altså i en generel bekymring for oent-
lighedens tillid. En bekymring, der typisk er opstået i forbindelse med konkrete
sager i landene. I alle tre lande indføres lovgivningen derfor med den konkrete
hensigt at regulere jobskifte for såvel politikere som embedsmænd. Dette kan
både være jobskifte internt i det politiske system, men især jobskifte mellem det
politiske system og forskellige typer privat virksomhed. De tre lande varierer
31
dog i benævnelse af de konkrete formål eller resultater, man håber at opnå gen-
nem reguleringen.
Blandt de tre lande fremhæver den svenske regulering således formålet mest
tydeligt, idet der argumenteres for, at reguleringen af jobskifte mellem det of-
fentlige og det private arbejdsmarked beskytter staten mod potentiel økono-
misk skade:
Restriktionerna ska skydda staten och enskilda, om statsrådet eller statssekre-
teraren fått sådana kunskaper eller sådan information i sitt uppdrag som gör
att det genom annan framtida sysselsättning kan nnas en risk för ekonomisk
skada för staten, otillbörlig fördel för någon enskild eller för att allmänhetens
förtroende för staten skadas (KU 42 2017/2018: 1).
Den norske regulering begrundes derimod mere generelt med, at lovgivnin-
gen har til formål at hindre uhensigtsmæssig adfærd hos personer, der kunne
tænkes at skifte job, samt sidenhen at sikre, at særlig viden ikke giver fordele
til en bestemt arbejdsgiver (NOU 2012:12, afsnit O). Her lægges med andre
ord vægt på, at reguleringen ikke kun modvirker en uretmæssig fordel for den
individuelle politiker eller embedsmand, men også for deres nye arbejdsgiver. I
modsætning til det svenske eksempel kommer den norske regulering dog ikke
nærmere ind på, hvordan disse mulige uacceptable fordele påfører almenheden
skade. I Tyskland hæfter reguleringen sig i endnu højere grad ved politikeren
eller embedsmanden som individ, når hensigten med reguleringen speciceres.
Her peges der blot på, at man ønsker at undgå indtrykket af, at denne aktivitet
skaber en særlig karrierefordel, eller at den har påvirket udførelsen af selve em-
bedet (Bundesregierung.de, 2015: 2).
Modhensyn
I alle tre lande er lovteksterne opmærksomme på, at reguleringen af jobskifte er
et værktøj, der skal bruges med omhu, og der peges på, at reguleringen står i di-
rekte konikt med den individuelle erhvervsfrihed (Bundesregierung.de, 2015:
3). I forhold til den enkelte politiker eller embedsmands karriere fremhæves det
fx i Sverige, at:
I samband med utformningen av en reglering av statsråds och statssekreterares
övergång till annan verksamhet är det viktigt att hitta en balans mellan å ena si-
dan det allmännas krav på att säkerställa ekonomiska och demokratiska värden
och å andra sidan den enskildes önskemål och rätten att fritt få ta anställning
eller uppdrag (Prop. 2017/18:162, s 21).
32
Den norske lovtekst fremhæver i den forbindelse, at de iværksatte restriktioner
kan føre til en slags ”innlåsning” i en bestemt stilling og forhindre den enkelte
i at få en stilling ”vedkommende er særlig godt kvalisert for” (NOU 2012:12,
afsnit 0), ligesom der i Tyskland peges på, at det også må være muligt for ved-
kommende at vende tilbage til det gamle job umiddelbart efter afslutningen
af et politisk embede (Bundesregierung.de, 2015: 1). Ud over hensynet til den
enkelte politiker eller embedsmands personlige karriere fremhæves det både i
Norge og Sverige, at der også er et samfundshensyn på spil. I Norge peges der
fx på vigtigheden af, at arbejdsgivere kan rekruttere nødvendig arbejdskraft
(NOU 2012:12, afsnit 0). Både den svenske (SOU 2017: 123-124) og den nor-
ske (NOU 2012:12, afsnit 0) lovgivning peger derudover på samspillet mel-
lem den oentlige og den private sektor som noget grundlæggende positivt for
samfundet:
For avgjørelser i oentlig sektor og for samfunnet som helhet kan det være
nyttig at rådgivere og beslutningstakere i oentlig sektor også har erfaring fra
og innsikt i privat sektor. At beslutningstakere i privat sektor har kjennskap til
og erfaring fra oentlig sektor, kan være med på å skape større forståelse for
oentlige beslutningsprosesser og for avgjørelser som trees i det oentlige, og
lette tilpasningen mellom privat og oentlig sektor (NOU 2012:12, afsnit 0).
I modsætning hertil nævner den tyske begrundelse ingen direkte positive bi-
virkninger af samspillet mellem det oentlige og det private. Der hentydes dog
til, at muligheden for at kunne skifte mellem den oentlige og den private
sektor er vigtigt for en heterogen sammensætning af politikerskaren (Bundes-
regierung.de, 2015).
Tiltag
Selv om der altså frembringes argumenter både for og imod regulering af job-
skifte, indføres muligheden for en karensperiode for politikere og embedsmænd
i forhold til jobskifte i alle tre lande. I Norge skelner karantæneloven mellem
regler for politikere og for embedsmænd, og hvorvidt der er tale om et stilling-
skifte inden for rammerne af staten eller uden for staten. Men generelt gælder
det, at der nedsættes et nævn, som skal bedømme behovet for, og længden af,
en eventuel karantæne, som det hedder på norsk. Er der tale om overgang til
et job uden for stat og forvaltning, kan karantænen være mellem seks og 12
måneder (Karanteneloven, 2015). I Tyskland kan forbundsregeringen forbyde
beskæftigelse i op til 18 måneder, efter et tidligere medlem er udtrådt af re-
geringen, hvis denne beskæftigelse frygtes at have en negativ indvirkning på
33
oentlige interesser (BMinG § 6b (1)). Karensperioden skal dog kun i excep-
tionelle tilfælde overstige et års varighed (BMinG § 6b (2)). Både lovteksten
og ministerens rammesættende tale pointerer, at dette også gælder ulønnede
stillinger og tillidshverv (Bundesregierung.de, 2015: 2-3). Ligesom i Sverige og
Norge bliver beslutningen om en mulig karensperiode truet af regeringen på
anbefaling af et rådgivende nævn (BMinG§ 6c (1)). Tyske embedsmænd har
siden 2009 være forpligtet til at oplyse alle påtænkte beskæftigelser, der står
i faglig sammenhæng med deres arbejde for embedsværket inden for de sidste
fem år før udtrædelsen. Hvis der ndes grund til bekymring for, at disse be-
skæftigelser forstyrrer tjenstlige interesser, kan beskæftigelsen forbydes i op til
fem år efter udtrædelsen. Denne beslutning træes dog ikke under inddragelse
af et nævn som for regeringsmedlemmer, men af tjenestens øverste myndighe-
der (BBG §105). Forpligtelsen til at oplyse en påtænkt beskæftigelse gælder dog
kun, så længe den tidligere embedsmand ikke frasiger sig (kommende) pensi-
onsydelser. Den svenske lovgivning indfører muligheden for en 12-måneders
karensperiode.
Karens innebär att statsrådet eller statssekreteraren under en viss tid inte får
påbörja ett visst uppdrag eller en viss anställning eller etablera en viss närings-
verksamhet eller ha annat än kontakter av praktisk natur med den framtida
uppdrags- eller arbetsgivaren (SOU, 2017: 13-14).
I Sverige indføres der ikke kun mulighed for karens, men også for en såkaldt
emnerestriktion, der træder i kraft, inden en ny stilling tiltrædes:
Ämnesrestriktion innebär att statsrådet eller statssekreteraren under en viss tid
inte får befatta sig med vissa särskilt angivna frågor eller områden inom ramen
för det nya uppdraget eller den nya anställningen (SOU, 2017: 14).
Ligesom i Tyskland skal der derfor gøres opmærksom på alle påtænkte beskæf-
tigelser med tiltrædelsesdato inden for 12 måneder efter endt stilling som stats-
sekretær eller minister (KU 42 2017/2018: 9).
Kompensationer og sanktioner
Netop fordi hensynet til at beskytte staten og statens omdømme blandt borger-
ne kan være i konikt med den enkelte politiker og embedsmands ret til, eller
ønske om, at gøre karriere, fremhæver lovgivningen i alle tre lande også, at en
politiker eller embedsmand, der bliver ”ramt” af en karensperiode, har mulig-
hed for kompensation eller godtgørelse. I Sverige fremhæves det fx, at tidligere
34
ministre og statssekretærer har ret til erstatning over hele karensperioden, hvis
ikke vedkommende har ret til en fratrædelseserstatning eller fratrædelsesveder-
lag i forvejen (Lag 2018:676 § 10). I Norge er der ligeledes fokus på kompensa-
tion i lovgivning. Her fremhæves, at en politiker, der bliver ramt af karantæne,
kan modtage godtgørelse i karantæneperioden, der svarer til både løn og ferie-
penge, som ellers ville være blevet optjent i perioden (Karanteneloven § 8).
I Tyskland udbetales en overgangsydelse (Übergangsgeld) under hele karens-
perioden (BMinG § 6d). Den svarer til fuld løn ved fratrædelse som regerings-
medlem i de første tre måneder og reduceres til 50 pct. i resten af perioden.
I realiteten er denne overgangsydelse dog en svag form for kompensation, da
tidligere regeringsmedlemmer i forvejen har ret til denne ydelse i op til to år,
afhængig af embedets varighed (BMinG § 14). Reguleringen i de tre lande er
dog mindre ens i forhold til sanktioner, der kan iværksættes, hvis en politiker
eller embedsmand ikke overholder påbud om karantæne ved jobskifte. Norsk
lovgivning fremhæver tydeligst konsekvenserne ved ikke at overholde loven.
Ved overtredelse av bestemmelser gitt i eller i medhold av loven, eller i vedtak
fattet i medhold av loven, kan Karantenenemnda eller tilsettingsmyndigheten
gi pålegg om tiltak for å bringe de ulovlige forhold til opphør. Det kan settes
frist for gjennomføring av slike tiltak (Karanteneloven § 18).
I den svenske lov nævnes intet om eventuelle tiltag i forhold til lovbrud, og
heller ikke i Tyskland bliver der iværksat konkrete sanktioner, hvis en pålagt
karensperiode ikke overholdes. Lovgivningen sanktionerer udelukkende en
manglende anmeldelse af en ny beskæftigelse senest én måned inden tiltrædel-
sen. Her kan der udtrykkes et foreløbigt forbud mod at udføre beskæftigelsen i
maksimum én måned (BMinG § 6a).
Sammenfatning
Analysen af reguleringen af svingdørslobbyismen i Sverige, Norge og Tyskland
viser en række fællestræk i de tre lande, der er systematiseret i tabel 1. Analysen
viser dog også, at en række af de teoretiske argumenter for at indføre regulering,
fx en konkret frygt for korruption, ikke genndes i analysen. Til gengæld frem-
hæver alle lande, at anledningen til reguleringen er en mulig svækkelse af den
oentlige tillid til det politiske system, som kun menes at kunne opretholdes,
hvis det potentielle indtryk af upassende adfærd blandt tidligere regeringsmed-
lemmer og politiske embedsmænd formindskes.
Reguleringen i alle tre lande er dog også præget af en række modhensyn på in-
dividuelt og samfundsplan. Selv om de fremlagte tiltag (karensperioden) umid-
35
Tabel 1: Regulering af svingdørslobbyisme i Sverige, Norge og Tyskland
Anledning Formål Modhensyn Tiltag
Sanktion og
kompensation
Fælles Bekymring for den
oentlige tillid til det
politiske system
Individuel erhvervs-
frihed
Karensperiode (efter
vurdering af et nævn)
Finansiel kompensa-
tion i karensperioden
Sverige Tidligere dårlige ek-
sempler
At undgå økonomisk
skade for staten
Positivt samspil mellem
det oentlige og det
private
Karens: 12 måneder; der-
udover emnerestriktion
Ingen sanktion
Norge Tidligere retningslinjer
er utilstrækkelige
At undgå uberettigede
fordele for individ og
private arbejdsgivere
Positivt samspil mellem
det oentlige og det
private; kvaliceret
arbejdskraft til arbejds-
givere
Karens: 6-12 måneder Mulighed for sank-
tion, om end uklar
Tysk l a nd Tidligere dårlige ek-
sempler
At undgå indtrykket af
privat fordel
Heterogen sammensæt-
ning af politikere
Politikere: op til 18
måneder
Embedsmænd: op til 5 år
(dog ikke, hvis beretti-
gelse til pension opgives)
Sanktion kun for
manglende anmel-
delse af jobskifte
36
delbart virker ret vidtgående og konkrete, er de svækket ved den påkrævede
vurdering af et nævn bestående af ligemænd. Ligeledes er lovgivningen meget
tilbageholdende med at indføre konkrete sanktionsmekanismer. Endelig peger
analysen på nogle interessante forskelle i, hvordan reguleringen af svingdørslob-
byisme begrundes i de enkelte lande. Hvor den svenske regulering tager afsat i
et makroperspektiv og peger på konsekvenser for det politiske system, har den
norske lovgivning et særligt fokus på private arbejdsgiveres rolle. Den tyske re-
gulering bevæger sig mest på individniveau og sætter især den enkelte politikers
omdømme i centrum.
Konklusion
Denne artikel har fokuseret på svingdørslobbyisme, der er et fremtrædende ka-
rakteristikum ved den nye aktørgruppe, der benævnes de policyprofessionelle.
I ere lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, reguleres sving-
dørslobbyisme ved lov. Der er i artiklen blevet foretaget en dokumentanalyse
af nyere lovgivning fra Norge, Tyskland og Sverige, der i de sidste fem-ti år alle
har indført lovgivning, der har til formål at regulere svingdørslobbyisme. Do-
kumentanalysen viser, at den nyere lovgivning har forsøgt at afveje hensynet til
den enkelte politiker og (politiske) embedsmands karriere op imod behovet for
at beskytte staten mod borgernes mistillid og eventuel økonomisk skade. Afvej-
ningen har gjort, at alle tre lande har indført karensregler i forhold til jobskifte,
der under forskellige forhold gælder for både politikere og embedsmænd. Det
betyder, at politikere eller embedsmænd kan blive pålagt at vente mellem seks
og 18 måneder – tyske embedsmænd endda op til fem år – før de kan påbegyn-
de et bestemt job. Under denne karensperiode kan en politiker eller embeds-
mand ansøge om forskellige former for godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.
I forhold til den internationale litteratur om regulering har artiklen desuden
vist, at lande med traditionelt stærke korporative systemer også kan vælge at
indføre regulering af lobbyisme, såfremt lobbyisme får en stigende betydning
i disse lande (Crepaz, 2017). Dette er sket i Norge, Sverige og Tyskland. I
Danmark, der ligesom disse lande har oplevet en svækkelse af de korporative
strukturer og øget lobbyisme, har dette endnu ikke ført til regulering af sving-
dørslobbyisme. Argumentet for lovgivning er, som tidligere fremhævet, blandt
andet, at det kan sikre eller øge tilliden til det politiske system, hvis lobbyisme
reguleres. For tiden diskuteres netop befolkningens faldende tillid til politikere
i Danmark (Stubager et al. 2016), uden dog at den manglende tillid særligt
hyppigt kædes sammen med debatten om regulering af jobskifte og lobbyisme.
På denne baggrund fremstår det, som om Danmark fortsat agerer som et
mere traditionelt korporativt politisk system, hvor lobbyisme, og herunder job-
37
skifte, ikke betragtes som problematisk. En årsag kan være, at svækkelsen af de
korporative strukturer er sket senere i Danmark end i Sverige og Norge, samt
at Danmark ingen tradition har for selv begrænset regulering af korporatisme,
som fx ndes i Tyskland. Danmark har endnu ikke ”levet” så længe med for-
andring af magtforholdene og har derfor heller ikke som Sverige igangsat of-
fentlige redegørelser af problematikken. Bønsing (2019) anbefaler dog netop, at
Danmark går i gang med en bredere kortlægning af området. Nyere forskning,
også fremlagt i dette særnummer, viser, at svingdørslobbyisme eksisterer i Dan-
mark og bruges af både politikere, spindoktorer og embedsmænd. En vej til at
øge tilliden til det politiske system i Danmark kunne derfor også inkludere et
øget fokus på regulering af svingdørslobbyisme.
Note
1. I januar 2014 skulle tidligere kansleramtsminister Ronald Pofalla overtage en for-
mandspost i Deutsche Bahn (som han efter massiv oentlig kritik først påbegyndte
et år senere), i november 2014 skiftede tidligere sundhedsminister Daniel Bahr til
sygeforsikringskoncern Allianz, og i januar 2015 skiftede tidligere udviklingsmini-
ster Dirk Niebel til våbenindustrikoncernen Rheinmetall.
Litteratur
Allern, Sigurd og Ester Pollack (2018). Svängdörrarnas förlovade land: Lobbyismens be-
tydelse för klassamhällets eliter. Katalys, rapport no. 46.
BBG (2009). Bundesbeamtengesetz, 05. februar 2009. https://www.gesetze-im-inter-
net.de/bbg_2009/BJNR016010009.html (3. februar 2020).
Betænkning nr. 1443. Embedsmænds rådgivning og bistand (2004). København: Finans-
ministeriet.
Binderkrantz, Anne Skorkjær (2011). Interest groups in the media: Bias and diversity
over time. European Journal of Political Research 51 (1): 117-139.
Binderkrantz, Anne Skorkjær (2020). Karriereveje blandt topchefer i danske interes-
seorganisationer. Politica 52 (1): 41-59.
Blach-Ørsten, Mark, Eva Mayerhöer og Ida Willig (2019). From government o-
ce to private PR: Career patterns of special ministerial advisers and the privatiza-
tion of politics. e International Journal of Press/Politics. Online rst: https://doi.
org/10.1177/1940161219887963
Blach-Ørsten, Mark, Ida Willig og Leif Hemming Pedersen (2017a). PR, lobbyism and
democracy: Mapping the revolving door in Denmark from 1981 to 2015. Nordicom
Review 38 (2): 19-31.
38
Blach-Ørsten, Mark, Ida Willig og Leif Hemming Pedersen (2017b). Fra politiker til
policy professionel: En analyse af danske politikeres karriereveje efter Folketinget fra
1981 til 2015. Tidskriftet Økonomi og Politik 90 (3): 15-26.
Blom‐Hansen, Jens (2000). Still corporatism in Scandinavia? A survey of recent empi-
rical ndings. Scandinavian Political Studies 23 (2): 157-181.
BMinG (2015). Gesetz über die Rechtsverhältnisse der Mitglieder der Bundesregierung
(Bundesministergesetz), 17. juli 2015. https://www.gesetze-im-internet.de/bming/
BMinG.pdf (3. februar 2020).
Bowen, Glenn (2009). Document analysis as a qualitative research method. Qualitative
Research Journal 9 (2): 27-40.
Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (red.) (2015). Kvalitative metoder: en grundbog,
2. udg. København: Hans Reitzels Forlag.
Bundesministerium des Inneren (2009). Nebentätigkeitsrecht für die Beamtinnen
und Beamten des Bundes; hier: Hinweise zu den neu gefassten §§ 97 bis 105 Bun-
desbeamtengesetz (BBG). http://www.verwaltungsvorschriften-im-internet.de/
bsv w vbund_160320 09_ D22101640.htm (3. februar 2020).
Bundesregierung.de (2015). Bulletin der Bundesregierung Nr. 54-5 vom 23. April
2015. https://www.bundesregierung.de/resource/blob/992814/776230/836b538e6a
eec886df73b20fb1d01e25/54-5-bmi-data.pdf?download=1 (3. februar 2020).
Bønsing, Steen (2019). Erhvervsmæssig karenstid for embedsmænd og ministre? Uge-
skrift for Retsvæsen 18 7.
Chari, Raj, Gary Murphy og John Hogan (2007). Regulating lobbyists: A comparative
analysis of the United States, Canada, Germany and the European Union. e Poli-
tical Quarterly 78 (3): 422-438.
Christiansen, Peter Munk (1997). Stat og interesseorganisationer: Korporatisme som
institution. Politica 29 (4): 349-364.
Christiansen, Peter Munk (2009). Skal lobbyismen i Danmark reguleres?, pp. 218-224
i Jens Blom Hansen og Jørgen Elklidt (red.), Perspektiver på politik. Aarhus: Acade-
mica.
Christiansen, Peter Munk (2017). Still the corporatist darlings?, pp. 36-48 i e Rout-
ledge Handbook of Scandinavian Politics. London: Routledge.
Christiansen, Peter Munk og Hilmar Rommetvedt (1999). From corporatism to lob-
byism? Parliaments, executives, and organized interests in Denmark and Norway.
Scandinavian Political Studies 22 (3): 195-220.
Crepaz, Michele (2017). Why do we have lobbying rules? Investigating the introduc-
tion of lobbying laws in EU and OECD member states. Interest Groups & Advocacy
6 (3): 231-252.
39
Ervik, Torill Sommerfelt (2012). Uregulert lobbyvirksomhet som problem eller ikke? En
studie om hvorfor Stortinget har avvist lobbyregulering. MS thesis. Universitetet i Ber-
gen.
Ganghof, Steen og omas Bräuninger (2006). Government status and legislative be-
haviour: Partisan veto players in Australia, Denmark, Finland and Germany. Party
Politics 12 (4): 521-539.
Garsten, Christian, Bo Rothstein og Stefan Svallfors (2015). Makt utan mandat: de
policyprofessionella i svensk politik. Stockholm: Dialogos Förlag.
Holman, Craig og William Luneburg (2012). Lobbying and transparency: A compara-
tive analysis of regulatory reform. Interest Groups & Advocacy 1 (1): 75-104.
Ihlen, Øyvind, Anne Binderkrantz og Per-Orla Öberg (2020). Lobbying in Scandina-
via, i Eli Skogerbø, Øyvind Ihlen, Nete Nørgaard Kristensen og Lars Nord (red.),
Political Communication in the Nordic Countries. Göteborg: Nordicom (under ud-
givelse).
Ilsøe, Anna (2017). e digitalisation of service work-social partner responses in Den-
mark, Sweden and Germany. Transfer: European Review of Labour and Research 23
(3): 333-348.
Jacobsen, Michael Hviid og Poul Duedahl (2010). Introduktion til dokumentanalyse.
Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Kanol, Direnc (2014). Comparative lobbying research: Advances, shortcomings and
recommendations. Journal of Public Aairs 15 (1): 110 -115.
Karenteneloven (2015). Lov om informasjonsplikt, karantene og saksforbud for poli-
tikere, embetsmenn og statsansatte (karanteneloven). https://lovdata.no/dokument/
NL/ l ov/2015 -06 -19-70 (3. februar 2020).
Keeling, Sean, Sharon Feeney og John Hogan (2017). Transparency! Transparency?
Comparing the new lobbying legislation in Ireland and the UK. Interest Groups &
Advocacy 6 (2): 121-142.
KU 42 (2017/2018). Vissa villkor för statsråd och statssekreterare. https://data.riksda-
gen.se/l/59952734-1A6A-414E-801B-CCC6A346AF7F (3. februar 2020).
Lag (2018:676). Restriktioner vid statsråds och statssekreterares övergång till annan än
statlig verksamhet. https://www.riksdagen.se/sv/dokument-lagar/dokument/svensk-
forfattningssamling/lag-2018676-om-restriktioner-vid-statsrads-och_sfs-2018-676
(3. februar 2020).
Lange, Peter, Michael Wallerstein og Miriam Golden (1995). e end of corporatism?
Wage setting in the Nordic and Germanic countries, pp. 76-100 i Sanford M. Ja-
coby (red.), e Workers of Nations: Industrial Relations in Global Economy. Oxford:
Oxford University Press.
LaPira, Timothy M. og Herschel F. omas (2014). Revolving door lobbyists and inte-
rest representation. Interest Groups & Advocacy 3 (1): 4-29.
40
NOU 2012: 12. Ventetid – et spørsmål om tillit — En evaluering av statens karantene-
regelverk. https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-2012-12/id686922/sec2
(3. februar 2020).
Prop. 44 L (2014-2015). Lov om informasjonsplikt, karantene og saksforbud for poli-
tikere, embetsmenn og tjenestemenn (karanteneloven). https://www.regjeringen.no/
no/dokumenter/prop.- 44-l-2014-2015/id2353342/sec2 (3. februar 2020).
Rechtman, René E. og Jesper Panum Larsen-Ledet (1998). Regulation of lobbyists in
Scandinavia: A Danish perspective. Parliamentary Aairs 51 (4): 579-580.
Rommetvedt, Hilmar, Gunnar esen, Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne
Nørgaard (2013). Coping with corporatism in decline and the revival of parliament
interest group lobbyism in Denmark and Norway, 1980–2005. Comparative Politi-
cal Studies 46 (4): 457-485.
Ronit, Karsten og Volker Schneider (1998). e strange case of regulating lobbying in
Germany. Parliamentary Aairs 51 (4): 559-567.
SOU (2017). Karens för statsråd och statssekreterare. Betänkande av Utredningen om
vissa villkor för statsråd och statssekreterare. https://www.regeringen.se/48fa2b/con
tentassets/621b22f950b54882b746606b8c92eca7/sou-20173.pdf (3. februar 2020).
Stubager, Rune, Kasper Møller Hansen, Kristoer Callesen, Andreas Leed og Chri-
stine Enevoldsen (2016). Danske vælgere 1971-2015. Det danske valgprojekt. Institut
for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Svallfors, Stefan (2016). Out of the golden cage: PR and the career opportunities of
policy professionals. Politics & Policy 44 (1): 56-73.
Toens, Katrin (2008). Between corporatism and lobbyism German welfare associations
in transition. German Policy Studies 4 (2): 101-130.
Triantallou, Peter (2016). Analyser af dokumenter og dokumentation, pp. 125-137 i
Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.), Metoder i samfundsvidenska-
berne. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Tyllström, Anna (2013). Legitimacy for Sale: Constructing a Market for PR Consultancy.
Ph.d.-afhandling. Uppsala Universitet.
Veksler, Albert (2015). Diluted regulations: A need to review the theoretical classica-
tion of the dierent lobbying regulatory environments. Journal of Public Aairs 15
(1): 56-64.
Vesa, Juho, Anu Kantola og Anne Skorkjær Binderkrantz (2018). A stronghold of rou-
tine corporatism? e involvement of interest groups in policy making in Finland.
Scandinavian Political Studies 41 (4): 239-262.
Würfel, Maximilian (2018). Life after the Bundestag: An analysis of the post-parlia-
mentary careers of German MPs. German Politics 27 (3): 295-316.
