Content uploaded by Heide Wrobel Nørgaard
Author content
All content in this area was uploaded by Heide Wrobel Nørgaard on Jul 02, 2019
Content may be subject to copyright.
30 SKALK nr. 3 • 2019
I løbet af den nordiske
bronzealder dukker en
myriade af forskellige nye
genstandsgrupper op, og
særligt den tidligste del af
bronzealderen er karakteriseret af et boom
i især smykkeudstyr og våben. Det nye rå-
materiale, bronze, udvidede det potentielle
genstandsudvalg i forhold til våben, redska-
ber, smykker, dragtudstyr og lignende. Den
nordiske bronzealderkronologi og dens seks
perioder udarbejdet af Oscar Montelius i
1885 er derfor ikke kun baseret på sociale
aspekter af bronzealdersamfundet, men også
på opståen og udviklingen af genstandstyper
og -grupper.
NYE OPDAGELSER
Gennem de seneste år har mange opdagelser
forbedret vores forståelse af bronzealderens
metalarbejde gennem metallurgien (studiet
af den bevidste bearbejdning af metal), og
stadigt ere studier bliver publiceret. Disse
har udvidet vores forståelse af bronzen som
råmateriales indydelse på forhold af mere
social karakter. Særligt studier, som undersø-
ger specikke metallers sammensætning, er
talrige. Sådanne analyser har dog konsekven-
ser, da de involverer fysisk prøveudtagning af
metalgenstandene og dermed skader på gen-
standene.
Næsten ens – eller hvad?
Af arkæolog Christina Vestergaard, arkæolog Kristoffer H. Fredensborg og
post.doc Heide W. Nørgaard
Thisted
Mors
Fig. 1. De to bælteplader fra Museum Mors.
Tv. = MHM-61; Th. = MHM-78. Foto: Christina
Vestergaard
31SKALK nr. 3 • 2019
der er ved første øjekast næsten identiske:
de er begge dekoreret med spiraler og simp-
le stregbånd, har samme ’låsemekanisme’ på
bagsiden (også kaldet øjet på bæltepladen)
samt udragende spikes (spidsen på forsiden
af pladen). Et nærmere kig gennem makrofo-
tografering afslører dog små forskelle, der in-
dikerer, at de to bælteplader er lavet indenfor
to helt forskellige håndværkstraditioner.
Fig. 2. Fremstillingen af et spiralstempel. Når
stemplet bliver brugt til at dekorere en genstand,
vil alle spiraler blive identiske (efter Rønne i Skalk
1988:6 s. 11).
Fig. 3. Spiraldekoration på bæltepladen MHM-78.
Foto: Christina Vestergaard
Det er dog muligt at komme tættere på
genstanden og dens biogra uden at foretage
de destruktive metallurgiske analyser. Vi har
forsøgt at nde en alternativ og supplerende
indgangsvinkel til genstanden ved hjælp af
makrofotografering (nærbilleder af genstan-
den i høj opløsning), hvilket ikke volder ska-
de på genstandene. Denne metode er blevet
afprøvet på to bælteplader fra Museum Mors’
fortidsudstilling (gur 1). Disse to bæltepla-
32 SKALK nr. 3 • 2019
SPIRALDEKORATIONEN AFSLØRER
Selvom dekorationen på de to bælteplader de-
ler ere stilistiske træk, er udgangspunkterne
ret forskellige. Det er isæt tydeligt på spiral-
dekorationen (gur 3 og gur 4). Spiralerne
på den første bælteplade (MHM-78) er blev
lavet inden selve støbningen af pladen gen-
nem ’den tabte voks metode’, også kendt som
cire perdue (Skalk 1988:6). Spiralerne er altså
lavet ved hjælp af et stempel i en voksmodel af
bæltepladen (gur 2), hvilket røbes i de fuld-
stændigt identiske spiraler, når det kommer
til vindinger (snoninger) og centrum. Dette
er illustreret på gur 3, hvor en sektion af én
af spiralerne er ’lagt oven på’ andre af pladens
spiraler (Skalk 2016:4). Vindingerne på den
første spiral – det vil sige spiralspolens høj-
og lavpunkter – er et perfekt match med de
øvrige spiraler på bæltepladen.
Spiraldekorationen på den anden bælte-
plade (MHM-61) er mere irregulær, som de
grønne pile på gur 4 illustrerer. Enkelte af
spiralerne sidder så lavt på dekorationsbån-
det, at de næsten overlapper med det neden-
stående dekorationsbånd, mens andre sidder
højere på båndet. Dertil kommer, at antallet
af vindinger varierer mellem spiraler fra sam-
me dekorationsbånd: nogle spiraler har 6
snoninger, mens andre har 7 snoninger. Det
betyder, at spiralerne på denne bælteplade
ikke er lavet ved hjælp af et stempel som på
Fig. 5. Spikes på de to bælteplader. Tv. = MHM-78;
Th. = MHM-61. Der er ingen forstyrrelser i metallet
mellem spike og plade på nogen af bæltepladerne.
Foto: Christina Vestergaard
Fig. 4. Spiraldekoration på bæltepladen MHM-
61. De grønne pile viser uregelmæssigheder i
spiraldekorationen, de hvide pile viser mærker
efter værktøj, og de gule pile viser støbefejl i
metallet. Foto: Christina Vestergaard
33SKALK nr. 3 • 2019
MHM-78. Det betyder dog ikke nødven-
digvis, at dekorationen først blev lavet eer
støbningen af bæltepladen, da ere mærker
eer redskaber taler imod dette (se de hvide
pile på gur 4). Forstyrrelserne i spiralernes
snoninger tyder på, at et spidst værktøj blev
brugt til at tegne eller rettere indridse dekora-
tionen i et blødt materiale såsom voks. Frem-
gangsmåden her er yderligere bevidnet af e-
re tilfælde af støbefejl (se de gule pile på gur
4). Eersom støbefejlene følger spiralspolens
høj- og lavpunkter – altså eersom spiralens
snoninger ikke afbryder støbefejlene – må
fejlene være indtruet eer, at dekorationen
blev optegnet. Dermed må bæltepladen være
blevet dekoreret inden støbningen, hvor fej-
lene i metallet opstod.
De to bælteplader blev altså begge deko-
reret inden støbning ved hjælp af ’den tabte
voks metode’. Men selvom dekorationen på
pladerne deler stilistiske træk, er der tydelige
forskelle i fremgangsmåden, når det kommer
til brugen af værktøj: MHM-78 blev dekore-
ret ved brug af spiralstempler i en voksmodel,
mens dekorationen blev tegnet eller ridset i
voksenmodellen af bæltepladen MHM-61
med et spidst værktøj.
BÆLTEPLADERNES SPIKES OG ØJNE
De store bælteplader fra bronzealderens an-
den periode (fra ca. 1500-1300 f.Kr.) er som-
metider støbt af to omgange: en indledende
støbning, hvor selve pladen bliver støbt og
en eerfølgende støbning, hvor spiken og
øjet støbes fast på den færdige plade (Skalk
2016:4). Det er dog ikke tilfældet med de
to bælteplader fra Mors, da der ikke er nog-
le overgange i metallet hverken på forsiden
mellem pladen og spiken (se gur 5) eller på
bagsiden mellem pladen og øjet (se gur 6 og
gur 7).
Spiken på de to bælteplader fremstår derfor
ens, selvom øjet på bagsiden af bæltepladerne
er lavet ved hjælp af to forskellige teknikker.
Fig. 6. Øjet på bagsiden af bæltepladen MHM-78.
Foto: Christina Vestergaard
Fig. 7. Øjet på bagsiden af bæltepladen MHM-61.
Foto: Christina Vestergaard
34 SKALK nr. 3 • 2019
Bæltepladens øje sidder på bagsiden af pla-
den. Det er en lille udpræget ’lås’, som blev
brugt til at fæstne pladen til dragten eller
bæltet. På MHM-78 er øjet lavet ved hjælp af
en voks-pølse, som blev ’prikket’ (en teknik,
der minder om nåleltning) fast på voksmo-
dellen af bæltepladen ved brug af et spidst
værktøj. Det indikeres af de små kraterlignen-
de fordybninger, som ndes hele vejen rundt
om øjet, hvor det har kontakt til pladen (se
de hvide pile på gur 6). Perforeringen af øjet
blev lavet ved at placere en pind (eller andet
organisk materiale) på midten af pladen og
placere vokspølsen tværs oven på denne pind,
hvoreer pølsens ender blev prikket sammen
med pladen. Under støbningen vil pinden
da forsvinde og eerlade et hulrum – nemlig
øjet.
TO HÅNDVÆRKSTRADITIONER
Fremgangsmåden var en smule anderledes,
da øjet på den anden bælteplade (MHM-61)
blev lavet. Øjet på denne bælteplade blev også
lavet ved hjælp af voks, men perforeringen af
øjet blev lavet eer selve øjet. Først blev en
klump – og ikke en pølse – af voks sat fast
på voksmodellen af selve bæltepladen. Den-
ne blev sat fast ved at gnide klumpen fast.
Håndværkeren brugte sikkert sine ngre til
dette formål. Dette kan ses på de glatte for-
dybninger nær øjets base altså lige der, hvor
øjet sidder fast på pladen (se de hvide pile
på gur 7). Eerfølgende blev en pind pres-
set gennem klumpen, hvilket dannede øjets
perforering. Dette illustreres på gur 7 af de
sorte pile, hvor rester af voksen har dannet
en nubret overfalde på den side af øjet, hvor
pinden er brudt igennem voksklumpen (på
gur 7 er pinden først igennem klumpen fra
venstre mod højre side). På den anden bælte-
plade (MHM-78) er overaden glat og regel-
mæssig på begge sider af perforeringen (se de
sorte pile på gur 6).
De to bælteplader fra Mors syner på over-
aden og i det store og hele ret ens. Men ved
hjælp af makrofotografering har vi her påvist,
at de også er meget forskellige. Forskellene
ligger i de tekniske og fremstillingsmæssi-
ge valg, som ikke kun tyder på to forskelli-
ge håndværkere, men også på to forskellige
håndværkstraditioner. Dog er udgangspunk-
tet og selve inspirationen såvel som slutre-
sultatet med den færdige bælteplade til dels
identiske. Det er således processen fra idé til
genstand, der er forskellig de to bælteplader
imellem.
NON-DESTRUKTIV METODE
Mulighederne for den non-destruktive frem-
gangsmåde med makrofotografering slutter
ikke her. Især genstande, som er produceret
ved hjælp af ’den tabte voks metode’ rum-
mer et særligt potentiale i fremtidige studier
og kan give os et bedre og mere nuanceret
indblik i de regionale håndværkstraditioner.
Genstande, som er blevet dekoreret med det
samme stempel (Skalk 2016:4), kan hjælpe
os med at identicere individuelle værksteder
og måske endda specikke håndværkere.
Slutteligt vil vi dog slå fast, at makrofoto-
grafering ikke kan udgøre et fuldstændigt
alternativ til de destruktive, metallurgiske
undersøgelser. Sådanne undersøgelser kan
være ressourcekrævende både i forhold til tid
og økonomi og det kan være udfordrende at
få tilladelse til at foretage sådanne analyser
grundet deres destruktive karakter. Her kan
makrofotografering udgøre en non-destruk-
tiv indgangsvinkel og kan give en dybdegå-
ende biogra af genstanden, inden de dyre,
destruktive analyser tages i brug. Metoden
kan således understøtte forberedelsen af
forskningsstrategier i forbindelse med analy-
ser. Desuden er makrofotografering en billig
metode og hurtig at udføre: det kræver blot
adgang til magasiner på landets museer, et ka-
mera og et trænet øje.