Content uploaded by Michael Abildgaard
Author content
All content in this area was uploaded by Michael Abildgaard on Dec 20, 2018
Content may be subject to copyright.
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Michael Abildgaard Pedersen
54
Hovedparten af de tvister, der opstår imellem kunde
og leverandør, skyldes mangelfuld kommunikation.
Parterne har tilsyneladende ikke haft den samme opfat-
telse af, hvilke krav der er stillet, og især hvordan disse
krav skal fortolkes og forstås.
Selv i tilfælde, hvor der optræder såkaldt professionelle
fagfolk på begge sider, både som tryksagsindkøber og
som tryksagsleverandør, opstår der uklarheder og mis-
forståelser.
Der er altså to forskellige opfattelser af, hvordan et
givent punkt i tilbuddet skal forstås, eller af hvad der
blev sagt i en tidligere telefonsamtale imellem parterne.
Derudover foregår en alt for stor del af kommunikatio-
nen imellem parterne telefonisk, hvilket betyder, at man
efterfølgende ikke har nogen dokumentation for, hvad
der er blevet aftalt. En simpel bekræftende email, som
afsendes efter en telefonsamtale, kunne forhindre mange
sager i at udvikle sig til juridiske retssager.
Der er derfor et stort behov for at have en fælles opfat-
telse af, hvordan almindelige grafiske begreber og fag-
udtryk skal forstås. I dette kapitel gives et kvalificeret bud
på dette, og der opstilles eksempler og diskussioner, der
viser, hvor nemt begreber kan misforstås.
V.a Identifikation af produkttype
og tryksagens tekniske data
Inden parterne begynder kommunikationen vedrørende
den kommende tryksag, er det naturligvis meget vigtigt,
at man har fuldstændigt overblik over, HVAD der skal
produceres. Det vil sige, hvilken type grafisk produkt er
der tale om.
Det lyder måske banalt, men det er meget vigtigt, at man
er helt klar over, hvilke processer det kommende produkt
skal igennem, inden det kan leveres.
Hvis man som tryksagsindkøber eller tryksagsleveran-
dør ikke har en decideret ordrekladde eller anden form
for tjekliste, er det nødvendigt, især for nyansatte eller
uerfarne, selv at have en eller anden form for tjekliste
for ikke at glemme eller overse vigtige informationer
og processer.
Vær opmærksom på, at almindelige produkttyper som
fx: »brochure«, »pjece«, »flyer« og »katalog« IKKE siger
noget om, hvilken type grafisk produkt der er tale om.
Disse navne siger udelukkende noget om tryksagens
indhold.
En »brochure« kan således både være en folder, et løs-
blad, et hæfte eller en bog. Ligesom et »katalog« både
kan være et hæfte og en bog.
Det samme kan man sige om mange husstandsomdelte
reklametryksager, som fx Føtex-avisen. Der er ingen i
den danske avisbranche, som vil kalde dette produkt for
en avis.
V. Standardisering af korrespondance
og fagbegreber
Michael Abildgaard Pedersen
55
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
I første omgang er det derfor nødvendigt at vide, hvilken
grafisk produkttype der er tale om. I princippet findes
der ikke mere end seks forskellige produkttyper:
• Et løsblad
• En folder
• Et hæfte
• En bog
• En emballage
• En reklameartikel eller »gimmick«
Disse seks produkttyper kan så findes i et væld af for-
skellige udgaver, og der skal derfor spørges ind til hvilken
variant der er tale om. I det følgende gives eksempler
på, hvilke spørgsmål der bør tages stilling til.
Et løsblad
(et planoark, som ikke har fået yderligere efter-
behandling end evt. skæring)
• Renskåret
• Runde hjørner
• Huller (til fx ringbind)
• Stansede huller til spiralindbinding
• For- og bagside?
En folder
(et planoark, der er falset en eller flere gange)
• 4-sidet/2-fløjet
• 6-sidet/3-fløjet (zigzagfals eller rulle/
viklefals)
• 8-sidet/4-fløjet (zigzagfals, viklefals eller
parallelfals med krydsbrud)
• 10-sider, 12-sidet, 14-sidet, 16-sidet etc...
• Zigzagfals, rullefals/viklefals, trappefals,
pyramidefals, kortfals,,,,
• Hvordan skal den pagineres? (hvor er side 2,
3, 4, etc.)
Et hæfte
(et flersidet produkt sammenholdt af metalhæfte-
klammer i ryggen)
• Et hæfte uden omslag (samme papirkvalitet
til indhold, forside og bagside)
• Et hæfte med omslag (anden papir-/karton-
kvalitet til omslag)
• Et hæfte med omslag med flap
• Et hæfte med øjeklammer (til indsætning i
ringbind)
En bog
(et flersidet produkt med ryg sammenholdt af
lim og evt. tråd)
• Et magasin (klæbebundet med sidelim,
omslag, flad ryg og rygtitel)
• Spiralindbunden bog
• En omslagsbog (softcover)
limbundet/fræset
fadensieglet
garnhæftet
omslag uden sidelim
omslag med sidelim
• En indbunden bog (hardcover)
fadensieglet indhold
garnhæftet indhold
flad eller rund ryg
omslag med trykt overtræk
omslag i helbind
omslag i halvbind
omslag i halvbind med hjørner
guldsnit, guldpræg, kapitælbånd etc.
En emballage
(kartonemballage)
• Falseæskekarton eller anden type karton
eller pap
antal emner over arket
fremstilling af stanseform
• En pose
plast eller papir
• Etiket (sættes ofte i kategori med emballager,
da de oftest skal klæbes på emballager)
selvklæbende etiket eller limetiket
En reklameartikel eller »gimmick«
• Fx balloner, kuglepenne, baseball-kasketter,
glas med tryk, mint-pastil-dåser
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Michael Abildgaard Pedersen
56
Når det således er klarlagt, hvilken type grafisk produkt
der er tale om, er det efterfølgende nødvendigt at få
alle de basale oplysninger om den ønskede tryksag
frem, således at en forståelig forespørgsel kan fremstilles
af kunden, en realistisk produktionstilrettelægning kan
foretages i trykkeriet, så der fremkommer et realistisk
tilbud, og således at der kan fremstilles og leveres et
tilfredsstillende produkt.
Derfor må man som et minimum have taget stilling til
tryksagens (ordrens) »tekniske specifikationer« (ordre-
oplysninger), ligesom man må sikre sig, at begge parter
har samme opfattelse af oplysningerne. På denne måde
arbejder begge parter med fælles referenceramme.
På de følgende sider er de »tekniske specifikationer«, som
man mindst bør tage stilling til, uddybet nærmere.
1. Oplag
2. Omfang
3. Format
4. Farver
5. Papirkvalitet
6. Kundens materiale (»kunden sender«)
7. Illustrationer
(billeder/scanninger (og originaltyper))
8. Tekst
9. Korrekturprint
10. Prøvetryk
11. Godkendelsesgrundlag/Aftalegrundlag
12. Forventet kvalitet
13. Færdiggørelsesproces
14. Leveringstidspunkt
15. Leveringsform/-sted
16. Prøveudtagning
17. Returneres til kunden
18. Reklamation og evt. omtryk
V.a.1 Oplag
Når man taler om et produkts oplag, menes der det
antal færdige eksemplarer, kunden ønsker leveret.
Men ifølge GA’s tidligere salgs og leveringsbetingelser
og ifølge mange leverandørers egne nuværende salgs-
og leveringsbetingelser har den grafiske virksomhed
ret til at over- eller underlevere med 10%.
Hvis kunden således har bedt om at få 10.000 bøger,
har virksomheden ret til at levere 11.000 og tage betaling
for de 1.000 ekstra bøger. Virksomheden har ligeledes
ret til kun at levere 9.000 bøger (dog med fradrag i
tilbudsprisen, svarende til de manglende 1.000 stk.).
Disse tidligere officielle GA-betingelser er dog ophørt
i 2002, men mange trykkerier har stadig deres egne lig-
nende leveringsbetingelser, som gælder, hvis ikke andet
er aftalt.
Derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvorvidt der
kan accepteres under- eller overlevering. En kunde skal
derfor specifikt gøre opmærksom på, at der ikke accepte-
res over- eller underlevering, hvis det er kundens hold-
ning.
V.a.2 Omfang
Når man taler om et produkts omfang, menes der pro-
duktets sideantal. Hvor mange sider indeholder bogen
(fx 256 sider) eller hæftet (fx 48 sider), eller hvor mange
fløje har folderen (fx 5-fløjet/10-sidet).
Ved bøger er der udelukkende tale om indholdets om-
fang, mens man ved magasin- og hæfteproduktion skal
være opmærksom på, om omfanget inkluderer omslaget
eller for- og bagsiden. Et 60-siders hæfte kan således
både bestå af 56 siders indhold + 4 siders omslag eller
af 60 sider uden omslag, men hvor papirkvaliteten er ens
på indhold og på for- og bagside.
Endelig er der sandsynlighed for, at kunden faktisk
mener 60 sider PLUS omslag. Det må der skabes sikker-
hed og klarhed omkring.
Michael Abildgaard Pedersen
57
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
V.a.3 Format
Når der tales om et produkts format, menes der det
færdige produkts format. En A5-folder er altså et A4-ark,
der er falset til A5. For en god ordens skyld bør man i
ordrebekræftelsen/tilbuddet skrive det faktiske mål i mm
(fx 148 x 210). Her er det god latin at skrive bredden først.
Men for en sikkerheds skyld bør der også skrives høj-
format eller tværformat.
Er produktet en hardcoverbog, skal man være opmærk-
som på, at bogens indhold (bogblokken) er mindre end
omslaget. Her er bogens format nemlig også ensbety-
dende med den færdige bogs format, fx bogformatet
174 x 225 mm. Men her vil bogblokken (indholdssiderne)
være mindre, sandsynligvis 170 x 220 mm.
Hvis der fx er tale om en folder med tre eller flere fløje,
så er det også den færdigfalsede folders format, der skal
angives (fx 210 x 297 mm). Men hvis folderen ikke skal
zigzagfalses (harmonikafalses), men i stedet viklefalses/
rullefalses, så skal de inderste fløje være mindre end
de yderste fløje. Det vil sige, at ikke alle fløje skal være
210 mm i bredden, men ca. 2 mm mindre (208–206–204
etc).
Desuden er det vigtigt at bemærke, at der i grafisk pro-
duktion ikke anvendes halve millimeter. Så en A5 (det
halve af A4’s 210 x 297 mm) er 148 x 210 mm og ikke
148,5 x 210 mm.
V.a.4 Farver
Når man kommunikerer farver, taler man i første om-
gang om, hvilket antal farver der er trykt på primasiden
(den ene side/forsiden) + hvilket antal farver der er trykt
på sekundasiden (den anden side/bagsiden) fx 4+4.
Hvis der skrives 4+4, betyder det, at der skal trykkes
4 farver på begge sider af papiret/arket. MEN principielt
ved vi ikke, hvilke farver der er tale om (selv om det
sandsynligvis er CMYK). Det kunne være fire andre far-
ver, fx sort + tre forskellige PMS-farver på den ene side
og sort, sølv, guld og PMS 151 på den anden side.
Der kan således let opstå misforståelser i kommunika-
tionen af farver. Skriv derfor 4+4 CMYK eller 4+4 (sort,
PMS123, PMS234, PMS345 + sort, sølv, guld, PMS151).
Hvis der står, at tryksagen skal trykkes i 2+3 betyder
det, at der kun skal to farver på primasiden/forsiden og
tre farver på sekundasiden/bagsiden. Primasiden/for-
siden skrives altså først. Så 3+2 betyder altså tre farver
på primasiden (forsiden) + to farver på sekundasiden
(bagsiden).
Leverandøren bør også være opmærksom på, om kun-
dens logo-farver eller andre specialfarver kan defineres
i CMYK, eller om det vil blive nødvendigt med trykning
af en 5. farve. Se fx de specielle Pantonevifter: »Solid-
to-Process«, »Color bridge« eller »Process coated EURO«.
I de almindelige Pantonevifter (formula guide) skal der
være fire prikker under den ønskede Pantonefarve,
hvis den skal trykkes i CMYK.
V.a.5 Papirkvalitet
Papirets gramvægt er et udtryk for, hvor meget 1 m2af
dette papir vejer. Det vil altså sige, at et A4-ark med en
gramvægt på 90 gram i realiteten kun vejer 5,61 gram
(areal i meter x gramvægt (0,21 x 0,297 x 90).
Hvis kunden direkte har udtrykt ønske om en bestemt
papirkvalitet (fx 115 g/m2MultiArt Silk), er det naturlig-
vis dét, der er gældende. Men ofte ønsker kunden blot et
stykke 115 g/m2matbestrøget papir og da kunden måske
kun kender dette ene navn, har han skrevet dette.
Men der vil muligvis være penge at spare ved at benytte
en anden matbestrøget papirkvalitet, en »huskvalitet«,
som leverandørvirksomheden har forhandlet ned i pris
hos papirgrossisten. Dette skal naturligvis godkendes
hos kunden.
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Michael Abildgaard Pedersen
58
Det sker også, at kunden medsender en tryksag, der er
trykt på en »ukendt« papirkvalitet, med ønske om at også
kundens tryksag bliver trykt på dette papir. For at iden-
tificere papirkvaliteten kan man starte med at udskære
en kvadrat på 10 x 10 cm og veje denne. På den måde
finder man gramvægten. Er det ikke muligt at skære i
tryksagen, må man veje hele tryksagen og derefter udreg-
ne hele tryksagens areal, så man på den måde kan finde
gramvægten.
Eksempel:
Et 48-siders A4-hæfte vejer 100 gram.
100 : Areal i m22x (antal sider : 2 (da ét stykke papir
har to sider))
100 : 0,21 x 0,297 x 24 = 66,88 gram pr. m22
Herfra trækkes 1 gram pga. metalklammerne og
ca. 5 gram pga. trykfarven (skønnet)
Hæftet er altså trykt på papir med en gramvægt
på 60 gram
Dernæst må man slå op i papirgrossisternes papirprøve-
bøger for at finde en tilsvarende papirkvalitet, så man
kan finde produktnavnet.
Samme øvelse skal gennemføres i et trykkeri, når sælge-
ren kommer hjem med diverse tryksager, han finder
interessant for leverandørvirksomheden at give tilbud
på, næste gang de skal trykkes (fx tidsskrifter).
Valget af papirkvaliteten får naturligvis indflydelse på,
hvilken rasterfinhed der kan anvendes.
Til sidst er det også vigtigt at diskutere papirets fiber-
retning, især i de tilfælde hvor tryksagen kun kan leveres
i forkert fiberretning (fx en A5- eller A3-heatsettryksag).
Ellers vil det blive taget for givet, at papirfibrene er
parallelle med produktets ryg.
V.a.6 Kundens materiale
Det er meget vigtigt at blive helt enige om, hvad kunden
skal sende af materiale til leverandøren, inden produk-
tionen går i gang. Det bliver mere og mere almindeligt,
at kunden sender »færdigt dokument, klar til pladefrem-
stilling« eller »trykklar pdf«.
Det er meget vigtigt, at der opnås enighed om at kon-
trollere dokumentet, INDEN der laves film eller plader.
Det kan gøres via softwareprogrammer som fx PreFlight
og PitStop. Disse programmer vil finde eventuelle fejl
eller mangler i dokumentet. Her er det ligeledes vigtigt,
at parterne aftaler, HVEM der skal betale for eventuelle
rettelser i det »færdige dokument«, og hvad en eventuel
forsinkelse af produktionsplanen skal betyde. Se desuden
kapitel 2, Prepress.
V.a.7 Billeder (der skal scannes)
»Der kommer billeder til scanning!« oplyser kunden.
Godt, men hvilken type billeder (refleks eller dias)?
Er der negativer? – og hvor mange af hver? Det kunne
jo være et stort oliemaleri 1 x 2 meter, der ikke kunne
scannes direkte i en scanner og derfor først skal fotogra-
feres, så der fremkommer et digitalt billede.
Skal originalbillederne scannes i fuldt format, eller skal
der kun bruges et lille udsnit af billedet?
Skal billederne trykkes i 1:1 (= 100%), eller skal de tryk-
kes i 25% eller 1.200%?
Er der også digitale fotos på en cd, som skal konverteres,
skaleres, renses og placeres?
Der er mange vigtige spørgsmål, som bør afklares, inden
produktionen igangsættes.
Udviklingen peger på, at det efterhånden kun er digi-
tale billeder, der anvendes til nyere tryksager. Her er det
opløsningen, der er det centrale, (hvor mange pixel bille-
det indeholder i alt), og hvilken rasterfinhed der skal
trykkes med. Og så regnes der »baglæns«. Se mere om
kravene til digitale billeder i kapitel 2.2.
Michael Abildgaard Pedersen
59
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
V.a.8 Tekst
Hvis kunden ikke selv har ombrudt siderne, så skal det
klarlægges, hvordan kunden leverer den tekst som skal
anvendes. Pr. mail, på cd, dvd eller som manuskript til
renskrivning?
Hvis der sendes en dvd eller et andet databærende
medie, er den så fra en pc- eller en Mac? Hvilket tekst-
behandlingssystem/softwareprogram er den skrevet i
(Word, PageMake, QuarkXpress, InDesign – og hvilken
version)?
Hvis leverandøren ikke får disse oplysninger, betyder
det, at leverandørens prepresspersonale først må bruge
tid på at finde alle disse oplysninger. Tid, som ellers
skulle bruges til produktion, og derfor betyder dette, at
produktionen måske allerede her er forsinket med en
halv time.
Er teksten klar til anvendelse, eller mangler der stadig
overskrifter, billedtekster og andre tekster, som den
grafiske virksomhed skal indtaste og opsætte?
V.a.9 Korrekturgang
Hvor mange korrekturgange forventer kunden?
Er et korrekturprint tilstrækkeligt? To? Tre? Syv?
Det er også vigtigt at vide, hvilken type korrekturprint
kunden forventer at modtage. Hvis kunden fx skal have
en bog på 256 sider, trykt i 4+4 CMYK, bør man vide,
om alle korrekturprintene skal være farveprint, eller
om kunden kan klare sig med S/H-print.
Hvis der bliver tale om fx 5 korrekturgange, er der tale
om 1.280 print (S/H eller farve?). Er disse print med i
tilbudsprisen? Hvilke konsekvenser vil det evt. få, hvis
der bliver mange flere korrekturgange end planlagt
(6-10 gange)? Hvem skal betale for alle farveprintene,
og hvad med forsinkelsen af produktionsplanen?
Hvis kunden forventer at kunne kontrollere farver på
sit korrekturprint, skal der så fremstilles 1.280 digitale
prøvetryk?
Endelig skal det nævnes, at flere og flere er begyndt
at anvende digital korrektur. De såkaldte softproof,
eller skærmkorrekturer. Ved at maile en pdf-fil af den
kommende tryksag til kunden kan denne påføre sine
bemærkninger i pdf-filen eller indtale beskeder i pdf-
dokumentet. Her skal man dog være meget varsom med
at godkende farver vha. softproof, idet dette kræver en
fuldstændig kontrolleret skærmkalibrering og opsætning
af de korrekte betragtningsbetingelser. Se desuden kapi-
tel 3 Prøvetryk.
V.a.10 Prøvetryk
Er der behov for et prøvetryk og i givet fald hvorfor?
Er det særlige staffagefarver eller billeder, der skal kon-
trolleres, eller er det blot helheden. Er det i så fald til-
strækkeligt med en traditionel blåkopi, eller skal der
være digitale prøvetryk eller lignende? Skal prøvetrykket
være digitalt (før evt. film) eller analogt (efter film)?
Skal prøvetrykket anvendes som aftalegrundlag?
Tendensen går mod, at der til enhver tryksag også følger
et prøvetryk, som trykkeren skal anvende til at få trykket
til »at ligne« prøvetrykket. Generelt er holdningen hos
kunden, at det bør være muligt for trykkeren, at få tryk-
ket til at ligne prøvetrykket, mens holdningen hos leve-
randøren generelt er den modsatte. Her er der altså rige
muligheder for konflikt, hvis ikke trykket kommer til at
ligne prøvetrykket.
Der findes i dag et hav af forskellige prøvetryktekno-
logier, som i deres fremtræden faktisk er meget forskel-
lige.
Desuden kan mange af disse prøvetrykteknologier
gengive et større farverum (gamut), end det er muligt
at opnå i en trykmaskine. Hvilket kan blive et problem,
hvis ikke dette justeres ved hjælp af korrekt farve-
styring.
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Michael Abildgaard Pedersen
60
Derfor er det naturligvis vigtigt, at begge parter tager
prøvetryksfremstillingen alvorligt. Især hvis prøvetrykket
skal anvendes som aftalegrundlag. Det betyder, at prøve-
trykket skal fremstilles med en standard-ICC-profil eller
med trykmaskinens farveprofiler eller trykkurver, således
at prøvetrykket fremstilles med samme farverum (gamut)
som trykmaskinens farverum. Det vil i de fleste tilfælde
betyde, at prøvetryksprinterens farverum gøres mindre,
end det ellers ville have været. På den måde opstår der
ikke urealistiske forventninger hos tryksagsindkøberen,
når han ser sit prøvetryk.
I de tilfælde, hvor prøvetryk skal anvendes som aftale-
grundlag, er det en nødvendighed, at prøvetrykket inde-
holder en kontrolstrip, og at denne er opmålt og kon-
trolleret.
Det er vigtigt at erkende, at man ikke skal få trykket til
at ligne prøvetrykket – men prøvetrykket til at ligne tryk-
ket. Se desuden kapitel 3 Prøvetryk.
V.a.11 Godkendelsesgrundlag/
aftalegrundlag
Her er det vigtigt, at parterne blive ENIGE om, hvordan
godkendelsesproceduren skal foregå. Hvilken type god-
kendelsesgrundlag ønsker kunden? Det vil sige: hvad
skal være afgørende for, om et indstillingsark ved tryk-
maskinen kan godkendes som et oplagsark (et »OK-ark«)
– således at trykkeren kan trykke oplaget?
Her findes flere muligheder.
• Et validt prøvetryk
• Et tidligere tryk
• Bestemte densitynormer
• CIELAB-værdier fra ISO 12647-2
• Almindelig faglig vurdering (trykkerens holdning)
• Kundens deltagelse og godkendelse ved trykstart.
Se desuden kapitel 3 Prøvetryk.
V.a.12 Forventet kvalitet
Ligesom det er vigtigt at vide, hvor stort oplaget skal
være, kende leveringstidspunktet og alle de øvrige om-
talte faktorer, så er det også meget vigtigt at være enige
om en forventet kvalitet, INDEN hele oplaget trykkes.
Det er nemlig i langt hovedparten af alle reklamations-
sager kvaliteten, der er ankepunktet. Sandsynligvis fordi
parterne ikke har aftalt, hvilken kvalitet der skal anven-
des. Så parterne bør aftale en specifik kvalitet.
»Trykket skal ligne prøvetrykket...«
»Ligne«? Hvad betyder »ligne«? Hvor meget skal det »lig-
ne«? Skal det ligne 100%? Det vil altså sige være identisk
med prøvetrykket. Jamen, er dette overhovedet muligt?
Er prøvetrykket fremstillet med korrekte trykkurver og
farveprofil? Er der taget hensyn til oplagspapiret i prøve-
tryksfremstillingen? Er prøvetrykket kontrolleret og god-
kendt, inden det skal fungere som aftalegrundlag?
Hvis ikke det er nødvendigt med 100% lighed, hvor stor
en afvigelse kan så accepteres, inden det »ikke ligner«?
Er der nogle elementer i tryksagen, der er vigtigere end
andre? Hvis nu én del af trykket ligner prøvetrykket
»perfekt«, mens der andre steder er større forskel
– er det så acceptabelt?
Eksempel fra en syn- og skønssag:
En kunde har fremstillet sit digitale dokument,
klar til tryk. Samtidig har kunden hos tredjepart
købt et digitalt prøvetryk, som skal anvendes som
godkendelsesgrundlag. Især en grøn baggrunds-
farve på forsiden er vigtig for kunden, da denne
farve anvendes andre steder.
Trykkeriet lover at få trykket til at ligne prøvetryk-
ket! Oplaget leveres, kunden reklamerer over, at
den grønne baggrundsfarve ikke ligner den grønne
farve på prøvetrykket – hvilket er korrekt.
Det viser sig, at den grønne baggrundsfarve er en
PMS-farve, som KAN trykkes i CMYK.
En sammenligning imellem Pantoneviftens referen-
cefarve og den grønne farve fra tryksagen viser, at
de to grønne farver er identiske!
>>>
Michael Abildgaard Pedersen
61
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
En sammenligning imellem Pantoneviftens PMS-
farve og den grønne farve fra prøvetrykket viser en
stor forskel!
Resultat: Det var prøvetrykket, der var fremstillet
forkert (alt for rødt). Trykkeren kunne ikke få tryk-
ket til at ligne prøvetrykket (trykpladerne var jo
fremstillet til at trykke den »rigtige« grønne farve),
uden at tryksagens øvrige elementer ville blive alt
for røde, hvorfor trykkeriet valgte at trykke oplaget
alligevel – uden at rådspørge sig hos kunden.
Trykkeriet måtte betale 10% dekort, da de burde
have sikret sig, at prøvetrykket var realistisk, og da
de burde have kontaktet kunden, da de fandt ud
af, at de ikke kunne få trykket til at ligne.
Når det drejer sig om internationalt standardiseret gra-
fisk produktion, så kan parterne nøjes med blot at hen-
vise til, at kvaliteten skal overholde ISO 12647, og at tryk-
ket i den forbindelse skal være i overensstemmelse med
prøvetrykket.
Dette kvalitetskrav er meget konkret og åbner ingen
mulighed for diskussion senere. Er kravene overholdt
eller er de ikke? Det kan med det samme konstateres.
Men dette forudsætter at alt prepressarbejdet og prøve-
tryksfremstillingen også overholder de krav, som opstilles
i ISO 12647.
Hvad angår almindelig god trykkvalitet, så kan dette
begreb karakteriseres ved summen af trykmaskinens til-
stand og trykkerens evner og opmærksomhed. Der findes
dog fem tryktekniske kvalitetsfaktorer, der som et mini-
mum skal være opfyldte hvis der skal opnås en god tryk-
kvalitet:
Skarphed
Alle farverne skal være trykt korrekt oven i hinanden
(korrekt pasning). En eventuel mispasning bør i arkoffset
kunne måles i hundrededele af millimeter.
Kontrast
Trykbilledet skal have et korrekt tonomfang, samtidig
med at farvelaget er maksimalt. Kontrasten er et udtryk
for, hvor meget kontrast der er i det trykte billede.
Det kan kontrolleres ved at måle på kontrolkilens 80%
og 100% (fuldtonefelt). (Se B3.4.6 side 203).
Det skal dog nævnes, at ISO 12647 ikke omtaler den
relative trykkontrast, idet dette parameter varierer med
de aktuelle produktionsforhold, hvilket betyder at man
ikke kan fastsætte en helt konkret numerisk værdi for
trykkontrasten.
Den relative trykkontrast bør dog ligge på ca. 35–45
(afhængig af papirkvalitet). Trykmaskinens afvikling,
farveføring, vand/farvebalance og punktbredning er
afgørende faktorer. Visuelt må mellemtoner og de
mørke områder ikke »lukke«.
Farvebalance
Det trykte billede skal være i balance. Der skal være
korrekt gråbalance og intet farvestik. Dette kan både
kontrolleres visuelt og målemæssigt i kontrolstrippens
gråbalancefelt. Se desuden afsnit 5.4.
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Michael Abildgaard Pedersen
62
Farvelighed
Trykket skal være trykt i overensstemmelse med aftale-
grundlaget, fx et prøvetryk – hvilket stiller krav til prøve-
trykkets validitet. Alle prøvetryk skal derfor være påført
en kontrolkile, og der bør måles på denne inden tryk-
ning. Tilladt forskel imellem tryk og prøvetryk: ∆E 4.
Ensartethed
Alle tryk igennem oplag skal være trykt ensartet, lige-
som der skal være ensartet farveføring over hele ark-
bredden/banebredden. Tilladt tolerance: Density ± 0.07
eller ∆E 4.
Hvis der trykkes andre farver end CMYK (fx en Pantone-
farve som 5. farve), så skal disse farver måles og kontrol-
leres med et spektrofotometer eller et kolorimeter, da
disse instrumenter er de eneste, der kan måle farvernes
kulør. Derfor er det stærkt anbefalelsesværdigt, at man
identificerer 5. farven korrekt. Hvis ikke kunden allerede
kender værdierne for sin farve, så bør man anvende
en af Pantonevifterne.
»Logofarven er PMS 580... den skal have
CIE-Lab-værdierne: L*88/a*-7/b*15...
der accepteres en farveforskel på
3 delta-E (∆E)...«
Med sådanne krav, ønsker og bemærkninger i forespørgs-
lerne, tilbuddene og ordrebekræftelserne vil der aldrig
opstå tvivl eller uenighed om, om kvaliteten lever op
til det forventede.
Men når man taler om en tryksags kvalitet, så er det
jo hele produktets samlede kvalitet, der er afgørende.
Ikke kun trykkvaliteten. Altså kvaliteten af forarbejdet
(prepress) som scanninger, fjernelse af evt. rødstik i bille-
derne, forøgelse af skarpheden, og hvad man ellers kan
komme i tanke om. Ligesom det også er kvaliteten af
færdiggørelsen (postpress), som er afgørende.
V.a.13 Færdiggørelsesproces
Skriv helt præcist og konkret, hvilken færdiggørelses-
proces der er tale om, »limbundet fadensieglet bog« eller
»garnhæftet softcover bog«, og hvilke forventninger der
er til kvaliteten. Se desuden kapitel 9.
V.a.14 Leveringstidspunkt
Som produktionstilrettelægger eller beregner er det
nødvendigt at vide, hvor lang tid man har til at producere
den kommende tryksag, således at man kan tage højde
for evt. nathold eller arbejde om søndagen.
Kunden har naturligvis altid et ønske om at få sin kom-
mende tryksag hurtigst muligt og vil i kontakten med
trykkeriet oftest angive en leveringsdato (meget ofte en
fredag?).
»Leveringsdato: Fredag den 25. november«
Ifølge købeloven betyder det, at kunden med rette kan
forvente at tage tryksagen i brug den pågældende dag.
I praksis vil det betyde, at kunden skal kunne råde over
produktet allerede fra morgenstunden. Altså fredag
den 25. november kl. 08:00.
Er man i trykkeriet af en anden opfattelse, bør man
skrive:
»Leveringsdato: Fredag den 25. november
ca. kl. 15:30 (eller eftermiddag)«
Kunden kan efter at have modtaget trykkeriets ordre-
bekræftelse have planlagt og booket både kuverterings-
personale og fragtmand, ligesom der kan være indkaldt
til pressemøde, hvor tryksagen skal præsenteres.
Derfor bliver de færreste kunder glade, hvis de dagen
før levering eller måske på selve leveringsdatoen får at
vide, at trykkeriet ikke kan levere til tiden.
Havde man derimod en uge før leveringsdatoen spurgt
kunden om en dag eller to mere, er det meget sandsyn-
ligt, at kunden havde accepteret dette.
Michael Abildgaard Pedersen
63
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
V.a.15 Leveringsform
Det bør være klarlagt om, der er tale om én samlet leve-
ring til kundens adresse løst på palle eller fx pakket i
kasser og levering til flere adresser (fx til kundens afde-
linger i Malmö, Gudhjem, Gedser, Skagen og Belfast).
Hvis kunden forventer distribution (inkl. kuvertering),
skal leverandøren sandsynligvis også have kundens distri-
butionsliste, så der fx kan udskrives adresse-etiketter.
Det er ligeledes vigtigt at overveje, om den valgte leve-
ringsform giver uheldige konsekvenser for produktet
eller for den videre anvendelse af tryksagen.
Eksempel fra en skønssag:
Et reklamebureau havde bestilt 700.000 hæfter
hos et italiensk heatsettrykkeri. De skulle leveres
i bundter af 40 hæfter, med korsbånd om hvert
bundt. Konsekvensen blev, at de to forreste og de
to bagerste hæfter i hvert bundt blev krøllet så
meget af korsbåndet, at de reelt måtte kasseres.
Dermed var der fire hæfter i hvert bundt af 40
som var krøllede (=10%). Og da oplaget var på
700.000 eksemplarer betød det faktisk at 70.000
hæfter måtte kasseres efter en tidskrævende sorte-
ring. Det betyder naturligvis at kunden manglede
70.000 hæfter som så skulle genoptrykkes.
Hvem har hovedansvaret for dette?
V.a.16 Prøveudtagning
Det kan anbefales, at begge parter udtager prøver af
produktionen, så man senere kan gå tilbage og under-
søge, hvad der er sket.
Hvis kunden opdager en »fejl« ved tryksagen, er det
naturligvis svært at vide, om denne fejl er gennem-
gående for hele oplaget eller kun fremtræder på nogle
eksemplarer af oplaget. Hvis trykkeriet med bestemt
frekvens har udtaget sporingsprøver (fx hvert 500 ark),
så vil det være forholdsvis nemt at undersøge, om den
pågældende fejl er på alle tryk, eller om det er en fejl
som kun er på et mindre udsnit af oplaget.
Hvis der ikke er udtaget sporingsprøver, så må hele
oplaget i princippet undersøges, hvis man skal udtale
sig om et oplags generelle stand.
Hvis det senere skulle komme til en syn- og skønssag,
så vil der blive stillet krav om et repræsentativt udsnit
af oplaget (se afsnit 8.3).
V.a.17 Returnering til kunden
Er der »noget«, som leverandøren skal levere retur til
kunden, ud over tryksagen, sammen med levering af
oplaget (fx prøvetryk, pdf-filer, korrekturprint i farver,
film, plader, stanseforme etc.), så bør dette aftales,
INDEN produktionen går i gang.
V.a.18 Reklamation og evt. omtryk
I enkelte tilfælde kan man komme ud for, at kunden
ikke finder sin tryksag tilfredsstillende og kræver den
trykt om eller kræver en dekort (prisnedslag). Her er der
flere faktorer, der gør sig gældende.
Som udgangspunkt skal kunden betale for det, han har
bestilt, selv om det eventuelt ser lidt anderledes ud, end
han havde forestillet sig ved igangsættelsen af ordren.
Når en kunde køber en tryksag, så køber han i realite-
ten et produkt, som endnu ikke eksisterer. Først senere
i forløbet finder kunden ud af, hvordan det virkelig
ser ud.
Selv om man undervejs i forløbet har fået forskellige
indikationer, i form af diverse print og prøvetryk, af,
hvordan tryksagen sandsynligvis kommer til at se ud, så
er det altså først ved leveringen af oplaget, at det endelige
produkt foreligger. Og det er jo som udgangspunkt ikke
leverandørens fejl, hvis kunden havde forventet noget
andet.
Men der kan naturligvis også være den mulighed, at det
leverede oplag rent faktisk indeholder fejl og mangler,
eller at oplaget ikke ligner det, der var udgangspunkt i
aftalegrundlaget. Så er spørgsmålet: Kan oplaget anven-
des? Dekort eller omtryk? Se desuden kapitel 9.
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Michael Abildgaard Pedersen
64
V.b Kundens forespørgsel
Da de fleste kontakter imellem kunde og leverandør
stadig foregår enten ved telefonisk henvendelse eller ved
personlig kontakt, er det meget vigtigt for begge parter,
at man alligevel sørger for at få alle aftaler skriftligt
dokumenteret. Det gøres nemmest ved, at man efter-
følgende sender en bekræftende mail.
Eksempel.
Kundens telefoniske forespørgsel:
»...Jeg skal have lavet en brochure... i fire farver...
en 11-12.000 stk... Hvad koster det?«
Leverandørens svar (= spørgsmål)
»...Hvor mange sider er der?... er der billeder?... hvor
mange?... Skal vi scanne dem eller gør I det selv?...
når du siger »brochure«, hvad mener du så?...«
Kundens svar:
»...Der er vel 64-72 sider... Jeg regner med, at vi selv
fremstiller alt forarbejdet og sender en pdf-fil klar
til tryk...«
Leverandørens svar (= spørgsmål)
».......«
Som det fremgår af telefonsamtalen, er der uoverskue-
ligt mange uafklarede spørgsmål og usikkerhed på dette
tidspunkt. Kunden har ikke helt gjort sig klart, hvad der
skal produceres, ligesom leverandøren derfor er nødt til
at forudsætte/gætte på, hvad der kommer til at ske.
Telefonsamtalen har ligeledes været temmelig uover-
skuelig, hvorfor ingen af parterne må formodes at kunne
huske alt, hvad der er blevet sagt, om nogle dage.
Derfor bør begge parter efter telefonsamtalen straks
maile til hinanden for at bekræfte kontakten og for at
videregive deres opfattelse af det aftalte.
Det kunne jo også ske, at en af parterne efterfølgende
blev syg eller skulle på ferie, så andre mennesker skulle
overtage ordren på dette tidspunkt. Og så er det altså
svært at bygge videre på en forvirret telefonsamtale.
Hvem der skal sende den første mail, er i og for sig
underordnet, bare telefonsamtalen dokumenteres via
mail. Selv om det måske kan virke omstændeligt og noget
tidskrævende at skulle bruge et par minutter på en mail
efter hver telefonisk forespørgsel, hvor alt jo tilsyneladen-
de er aftalt, så tjener det altså i sidste ende begge parter,
at man altid vil kunne dokumentere, hvorfor man har
handlet på denne eller hin måde, ligesom man vil kunne
dokumentere, hvad »modparten« har sagt og lovet.
Den skriftlige dokumentation er nøglen til en fri ryg,
mindre usikkerhed og en nemmere hverdag for eventuel-
le afløsere ved sygdom og fravær.
Som det fremgik af foregående telefonsamtale, var kun-
den på dette tidspunkt noget usikker på, hvad det egent-
lig var, der skulle produceres. Derfor vil det altid være
en god ide (for begge parter) at fremstille en form for
tjekliste, som kan anvendes ved ordrestart og ved ordre-
forespørgsel.
Michael Abildgaard Pedersen
65
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Figur 30. Eksempel på en tjekliste til ordreforespørgsel.
Kunden bør derfor have sin egen tjekliste, hvor han,
inden kontakten til leverandøren, selv forsøger at få så
komplet et overblik som muligt. En sådan tjekliste kunne
eksempelvis se ud som ovenstående.
V.c Leverandørens tilbud
Når ordren er identificeret, og tilbuddet fremkommer,
bør dette ske skriftligt. At fremkomme med et tilbud tele-
fonisk kan kun frarådes. Ved at fremsende et skriftligt
tilbud, har trykkeriet en mulighed for at sikre sig, at kun-
den ikke har andre forventninger, end dem trykkeriet
har opfattet.
Ligesom kunden kan kontrollere, at dét, der er givet pris
på, også er dét som kunden ønsker at få produceret.
Ved at lave et skriftligt tilbud, der nøje udspecificere
hvad trykkeriet vil producere og især, hvilket materiale
trykkeriet forventer at modtage fra kunden, er det svært
for kunden efterfølgende at gøre andre krav gældende,
efter opgaven er trykt og leveret.
Et eksempel på et skriftligt tilbud kunne se ud som
på næste side.
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Michael Abildgaard Pedersen
66
TRYKSAGSINDKØB
Postboks 7913
Idévej 10
2100 København Ø Dato: 1. maj 2008
Att.: Arne Bjarne Tilbud nr. 08302
Produkttype: Hæfte
Titel: »Tryksagshandel«
Omfang: 72 sider inkl. for- og bagside
Format: 210 x 297 mm højformat
Farver: Trykt i 4+4 CMYK
Oplag: 1.000 ekspl.
Papirkvalitet: Indhold: 130 g MultiArt Silk
Korrektur: Der er i prisen regnet med maksimalt to korrekturgange og efter-
følgende rettelser.
Desuden er der i tidsplanen kalkuleret med, at kunden maksimalt
anvender 1 døgn pr. korrektur.
Prøvetryk: Der fremstilles digitalt prøvetryk med vores ICC-profiler
Trykkvalitet: I overensstemmelse med international standard (ISO 12647-2)
Færdiggørelse: Skåret, falset og klammehæftet med to metalklammer
Der må forventes en falsetolerance på +/- 1mm
Levering: Løst i kasser – på kundens adresse
Leveringsdato: 15. juli 2008 – før middag
Pris: 1.000 ekspl. Flg. 100 ekspl.
Kr. 34.060,- Kr. 1.550,-
Priserne er ekskl. moms Priserne er ekskl. moms
Bemærkninger: Kunden leverer hele dokumentet som pdf, klar til tryk, inden 25. juni.
Eventuelle rettelser i dokumentet efterfølgende debiteres særskilt.
Der henvises i øvrigt til vore salgs- og leveringsbetingelser (se bagsiden).
Med venlig hilsen
Svend Bent
Grafisk beregner
Michael Abildgaard Pedersen
67
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
V.c.1 Kommunikation omkring tilbuddet
I de fleste tilfælde vil der komme en reaktion fra kunden,
når denne modtager tilbuddet.
Det kan være alt fra prisens størrelse til forståelsespro-
blemer til konkrete formuleringer i tilbuddet.
Men i alt for mange tilfælde foregår korrespondancen
også her kun telefonisk. Det vil sige mundtligt.
Det kan igen anbefales, at korrespondancen foregår
via mail, da det på denne måde er en skriftlig korrespon-
dance, som senere er nemmere at bevise eller dokumen-
tere.
Som det forhåbentlig fremgår, så vil det blive meget
svært at holde tungen lige i munden, hvis alt dette kun
foregik telefonisk.
Hver af parterne kunne naturligvis have taget udførlige
notater undervejs, men de ville aldrig kunne anvendes
som dokumentation, hvis der senere opstår en tvist/
uenighed om, hvad der egentlig blev aftalt.
Derfor: Alt på skrift.
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Michael Abildgaard Pedersen
68
TRYKSAGSINDKØB
Postboks 7913
Idévej 10
2100 København Ø Dato: 2. maj 2008
Att.: Arne Bjarne Ordrebekræftelse nr. 08302
Produkttype: Hæfte
Titel: »Tryksagshandel«
Omfang: 72 sider: 68 siders indhold + 4-sidet omslag
Format: 210 x 297 mm højformat
Farver: Trykt i 4+4 CMYK
Oplag: 1.000 ekspl.
Papirkvalitet: Indhold: 130 g MultiArt Silk
Omslag: 240 gram Invercote
Korrektur: Der er i prisen regnet med maksimalt 2 korrekturgange og efter-
følgende rettelser.
Desuden er der i tidsplanen kalkuleret med, at kunden maksimalt
anvender to døgn pr. korrektur.
Prøvetryk: Der fremstilles digitalt prøvetryk med vores ICC-profiler
Trykkvalitet: I overensstemmelse med international standard (ISO 12647-2)
Færdiggørelse: Skåret, falset og klammehæftet med to metalklammer
Der må forventes en falsetolerance på +/- 1mm
Levering: Løst i kasser – på kundens adresse
Leveringsdato: 15. juli – før middag
Pris: 1.000 ekspl. Flg. 100 ekspl.
Kr. 39.381,- Kr. 1.730,-
Priserne er ekskl. moms Priserne er ekskl. moms
Bemærkninger: Kunden leverer hele dokumentet som pdf, klar til tryk. inden 25. juni.
Eventuelle rettelser i dokumentet efterfølgende debiteres særskilt.
Der henvises i øvrigt til vore salgs- og leveringsbetingelser (se bagsiden)
Med venlig hilsen
Svend Bent
Grafisk beregner
Michael Abildgaard Pedersen
69
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
V.d Leverandørens endelige
ordrebekræftelse
Siden tilbuddet blev fremstillet og sendt, er der, som
det fremgik tidligere, opstået ændringer til ordren.
Derfor bør leverandøren fremsende en endelig ordre-
bekræftelse med de nye oplysninger (og dette bør gøres
igen, hvis der efter denne ordrebekræftelse igen opstår
ændringer).
Som det ses, indeholder ordrebekræftelsen en del
ændringer i forhold til tidligere fremsendt tilbud.
Kunden bør derfor straks sende en mail, der bekræfter
modtagelsen af ordrebekræftelsen.
V.e Salgs- og leveringsbetingelser
Som det fremgik af ordrebekræftelsen på den foregående
side, forventer leverandøren, at denne tryksagshandel
skal foregå på de betingelser, som er anført på ordre-
bekræftelsen, og der henvises i øvrigt til virksomhedens
egne salgs- og leveringsbetingelser, som kan læses på
ordrebekræftelsens bagside.
Disse salgs- og leveringsbetingelser er et regelsæt, som
leverandørvirksomheden sandsynligvis selv har fremstil-
let, eller de kan være kopieret fra Grafisk Arbejdsgiver-
forenings (GA) tidligere salgs- og leveringsbetingelser.
I maj 2002 ophørte »den grafiske branche«, igennem
GA, med at have fælles salgs- og leveringsbetingelser.
Der var sat juridiske og konkurrencemæssige spørgsmåls-
tegn ved, om en arbejdsgiverforening kunne have ét sæt
fælles salgs- og leveringsbetingelser, som skulle gælde
for alle organisationens medlemsvirksomheder/tryksags-
leverandører.
Nu anbefaler GA i stedet, at det enkelte trykkeri selv
formulerer deres egne salgs- og leveringsbetingelser
– eventuelt med udgangspunkt i de »gamle« salgs- og
leveringsbetingelser, og GA har i den forbindelse udgivet
et hæfte »Vejledning til salgs- og leveringsbetingelser«, som
medlemsvirksomhederne anbefales at tage udgangs-
punkt i, i fremstillingen af deres egne salgs- og leverings-
betingelser.
Men det betyder også, at der med overvejende sandsyn-
lighed er leverandørvirksomheder som har salgs- og
leveringsbetingelser, som de selv har tilrettet og tilføjet
i, således at deres salgs- og leveringsbetingelser for det
enkelte trykkeri i værste fald ikke er juridisk gældende,
idet kunden kan være dårligere stillet, end købeloven
tillader!
Under alle omstændigheder vil disse regler kun gælde,
såfremt ikke andet aftales. Det vil dermed sige, at
såfremt en kunde finder leverandørvirksomhedens salgs-
og leveringsbetingelser urimelige eller utilstrækkelige,
så kan de blot påpege dette over for leverandørvirksom-
heden, hvorefter der kan udarbejdes et sæt regler, som
er gældende for netop denne kundes forhold til leveran-
dørvirksomheden.
I afsnit V.g. kan du læse GA’s tidligere salgs- og leverings-
betingelser, som altså stadig kan være gældende for
mange trykkerier.
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Michael Abildgaard Pedersen
70
V.f Teknisk samarbejdsguide
De almindelige salgs- og leveringsbetingelser siger ikke
noget om, hvordan samarbejdet imellem kunde og leve-
randør skal foregå før og under produktionen af den
enkelte ordre. Derfor har de fleste leverandører da også
en eller anden form for supplerende vejledning i, hvor-
dan kunden skal forholde sig i forskellige situationer.
Fx hvordan der skal CMYK-konverteres, hvilken ICC-
profil der skal anvendes, hvordan pdf-filen skal være
fremstillet, hvordan korrekturgangene bør foregå, hvilke
konsekvenser for leveringstiden det vil have, hvis kun-
den leverer sit materiale senere end aftalt... etc.
Men i alt for mange tilfælde findes der faktisk INGEN
skriftlige oplysninger om alle disse forhold, som i realite-
ten er langt mere relevante, end alle de områder der er
omtalt i de almindelige salgs- og leveringsbetingelser.
Det er meget vigtigt, at en leverandørvirksomhed har
en politik/procesbeskrivelse, der viser, at »...sådan arbej-
der vi her i huset...«. Og at denne skal være let tilgængelig
for kunden, ligesom det skal være let forståeligt, selv for
ikke-fagfolk.
Mange leverandører er uberettiget irriteret over, at kun-
derne ikke automatisk ved, hvordan al grafisk produk-
tion foregår – i lige netop deres virksomhed (»jamen, alle
ved jo at...«). Derfor kan der kun opfordres til at fremstille
en let overskuelig og utvetydig »vejledning«/»guide« til
kunderne, hvor fx nedenstående områder indgår:
• Kundens materiale (cd/dvd med tekst og
billeder, Mac/pc, prepressarbejde? returnering?)
• CMYK-konvertering (hvilken CMYK? hvilken
ICC-profil, hvem konverterer?)
• Kundens pdf-filer (pdf-type? (PDF/X-3 PDF/
X-1) fremstillingsvejledning, PreFlight/PitStop?)
• Korrekturgange (antal, type, rettelser, konse-
kvenser)
• Prøvetryk (ICC-profilering, vejledning, garanti
for tryklighed?)
• Tryktekniske referenceværdier og kvalitet
(fx ISO, SWOP, GRACoL eller husstandarder)
• Tryk vs. prøvetryk (hvad kan kunden forvente
ved ICC-profileret prøvetryk)
• Tolerancer i trykket (udtrykt som ∆E eller
density)
• In-line lakering (hvis der som udgangspunkt
trykkes lak på alt)
• Tolerancer i falsemaskinen (konsekvenser for
design/opslag)
• Tolerancer i samlehæfteren og klæbebinderen
• Prøveudtagning og kontrol
• Fremgangsmåde ved eventuelle reklamationer
(møder, kontrol, dekort, omtryk, syn og skøn)
• ...etc.
Alternativt kan kunde og leverandør blive enige om,
at de tekniske retningslinjer, der fremgår af denne bog,
kan danne grundlag for samarbejdet. Men mange virk-
som-heder foretrækker måske én fremgangsmåde frem
for en anden, så det vil altså være tilrådeligt, at leve-
randørvirksomheden hjælper sine kunder på dette
område.
V.g Grafisk Arbejdsgiverforenings
tidligere salgs- og leveringsbetingelser
På næste side vises Grafisk Arbejdsgiverforenings tid-
ligere salgs- og leveringsbetingelser, som i dag har dannet
grundlag for mange trykkeriers egne salgs- og leverings-
betingelser.
Michael Abildgaard Pedersen
71
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Figur 31. Grafisk Arbejdsgiverforenings tidligere salgs- og leveringsbetingelser.
Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion
Michael Abildgaard Pedersen
72
V.h Kundens materiale
Når parterne efterhånden er nået så langt, at ordren
kan igangsættes, så sender kunden sit materiale til leve-
randøren. Her bør kunden huske også at sende eventuel-
le korrekturprint med påførte bemærkninger eller even-
tuelt godkendt prøvetryk.
Når leverandøren modtager materialet, bør en eventuel
fil, som skulle være »klar til filmudkørsel« (eller plade-
fremstilling), straks køres igennem et fejlfindingsprogram
(fx PreFlight eller PitStop) og herefter bør kunden straks
gøres opmærksom på eventuelle fejlmeldinger (fx mang-
lende medsendt skrift, lavtopløselige billeder, manglende
beskæring, manglende diffusiering, manglende tillæg til
evt. limfræsning etc).
Skal der alligevel foretages rettelser på det fremsendte
dokument (og er det overhovedet muligt, uden at kunden
selv foretager rettelserne og sender en ny pdf?), er det
også her meget vigtigt, at der aftales, hvem der skal betale
for rettelserne (selv om det fremgik af både tilbud og
ordrebekræftelse), samt hvad eventuelle forsinkelser vil
betyde for produktionsplanen og dermed leveringstiden.
Består kundens materiale af en mængde fysiske billeder,
som skal scannes hos leverandøren, er det vigtigt at der
på forhånd er aftalt eventuelle udsnit af de enkelte bille-
der, som skal gengives, ligesom størrelsesforhold og even-
tuel billedmanipulering bør diskuteres.