Resumé
Undersøgelser viser, at der er et betydeligt mindretal i børnepopulationen, der har mentale helbreds- og sundhedsproblemer. Dette mindretal påkalder sig stor opmærksomhed, da der er kommet en stigende erkendelse af den mentale sundheds betydning for individets trivsel, udvikling, helbred og muligheder for at klare sig godt uddannelsesmæssigt og socialt. Derudover viser forskningen, at mentale helbreds- og sundhedsproblemer i barndommen ofte følger med ind i ungdoms- og voksenlivet. Mentale helbreds- og sundhedsproblemer i barndommen er således en stor udfordring for folkesundheden. Undersøgelser af større børn viser, at de fleste mentale helbreds- og sundhedsproblemer har deres oprindelse tidligt i børnenes liv, og den foreliggende forskning peger på, at der allerede i de to første leveår kan identificeres en række tidlige tegn på mentale helbreds- og sundhedsproblemer senere i barnealderen. For at Region Hovedstaden og kommunerne kan arbejde systematisk med sundhedsfremme og forebyggelse af mentale problemer, er det vigtigt at kende til forekomsten samt risikofaktorer og prædiktorer for senere mentale helbreds- og sundhedsproblemer. Formålet med denne rapport er derfor at belyse forekomsten og risikofaktorer for mentale helbreds- og sundhedsproblemer inden otteårsalderen samt forekomsten og risikofaktorer for markører herfor blandt børn i otte- til timånedersalderen. Derudover er formålet at undersøge, hvorvidt der kan identificeres tidlige markører ved sundhedsplejerskernes besøg i otte- til timånedersalderen, som er prædiktive for mentale helbreds- og sundhedsproblemer inden otteårsalderen. Rapporten er baseret på data indhentet fra sundhedsplejerskernes journaldata og registerdata om 95.266 børn i otte- til timånedersalderen født i 2002-2017 fra 27 af kommunerne i Region Hovedstaden samt 48.298 børn undersøgt af sundhedsplejersker ved indskolingsundersøgelsen i skoleårene 2007/08-2017/18 fra 15 af kommunerne i Region Hovedstaden. Resultaterne kan sammenfattes i tre hovedfund. Det første er, at 6,1 % af børnene diagnosticeres med en udviklingsforstyrrelse, 2,3 % diagnosticeres med en adfærds-, følelsesmæssig eller anden forstyrrelse, og at i alt 7,4 % af børnene har mindst én psykiatrisk diagnose inden de fylder otte år. Forekomsten er signifikant forhøjet i familier med risikofaktorer i graviditeten og ved fødslen samt med få socioøkonomiske ressourcer. Derudover viser rapporten, at i tiden omkring skolestart har 5,5 % af børnene en lav generel trivsel, og 11,1 % har en lav skoletrivsel. Fælles for disse variable er, at der er en signifikant øget forekomst blandt drenge og blandt børn, der ikke bor med begge forældre. Rapporten viser yderligere, at 7,6 % af børnene har problemer i forholdet til jævnaldrende i den periode, hvor de starter skole. Denne andel er signifikant forbundet med flere risikofaktorer i graviditeten og ved fødslen samt med få socioøkonomiske ressourcer. Det andet hovedfund, der vedrører de tidlige markører for mentale helbreds- og sundhedsproblemer, er, at sundhedsplejersken registrerer bemærkning til søvn/døgnrytme hos 6,8 % af børnene, bemærkning til ernæring/spisning hos 18,0 %, bemærkning til uro/gråd hos 0,7 %, bemærkning til motorisk udvikling hos 14,6 %, bemærkning til kommunikation/sprog hos 2,4 % samt bemærkning til forældre-barn kontakt og samspil hos 4,9 % af børnene ved otte- til timånedersalderen. Der er flere af disse tidlige markører, der er signifikant forbundet med flere risikofaktorer i graviditeten og ved fødslen samt med få socioøkonomiske ressourcer.
2
Det tredje hovedfund er, at sundhedsplejerskernes bemærkninger til barnets udvikling og trivsel i otte- til timånedersalderen er prædiktive for mentale helbredsproblemer diagnosticeret i hospitalsvæsenet inden otteårsalderen - og i mindre grad prædiktive for mentale sundhedsproblemer ved indskolingsundersøgelsen. Dette er helt ny og vigtig viden, og rapportens resultater peger på et vigtigt forebyggelsespotentiale, ikke mindst inden for sundhedsplejen.