ResearchPDF Available

Kortlægning af lægemiddelområdet i de nordiske lande. Danmark, Finland, Grønland, Island, Norge og Sverige

Authors:
  • The Danish Center for Social Science Research - VIVE
  • VIVE – The Danish Center for Social Science Research

Abstract and Figures

De nordiske lande står over for en række landespecifikke udfordringer i forhold til lægemiddelreguleringen. Udfordringerne skyldes bl.a. befolkningens størrelse, landets økonomi eller sundhedsvæsenets organisering. Fælles for landene er dog, at de søger måder at opnå omkostningskontrol, samtidig med at befolkningerne sikres så relevant et lægemiddeludbud som muligt. Introduktionen af en række nye, meget højt prissatte lægemidler udgør en udfordring på tværs af landene, fordi disse lægemidler kan have betydelig påvirkning på landenes medicinbudgetter. Samtidig markedsføres der til stadighed nye lægemidler til samme indikationer. Det bidrager til at øge behandlingsudbuddet, men skaber samtidig en reguleringsmæssig udfordring i forhold til at sikre, at det billigste lægemiddel anvendes. I rapporten sammenlignes reguleringen i de nordiske lande i forhold til disse to hovedudfordringer.
Content may be subject to copyright.
A preview of the PDF is not available
ResearchGate has not been able to resolve any citations for this publication.
Article
All 28 EU member states except Sweden and the UK apply international reference pricing (IRP), international price comparison, external reference pricing or cross-reference pricing. The attractiveness of using prices of other countries as a benchmark for decisions within a national price control is obvious. Alternative models for price and reimbursement decision making such as value-based pricing (VBP), i.e. cost-effectiveness analyses, are more complicated. However, IRP provides incentives for stakeholders to take action not in line with optimal (welfare-maximizing) pricing. IRP is costly for two reasons. First, manufacturers are incentivised to limit or delay access to new innovative treatments in countries with small markets and/or a low income, which can be costly in terms of loss of health. Second, all countries also experience a loss of welfare (health) because IRP reduces the opportunities for differential pricing (Ramsey pricing), i.e. using the fact that the ability and willingness to pay differs between countries. Thus, IRP results in less sales revenue to finance research and development of new innovative drugs. We can now observe that payers and manufacturers are engaged in different types of risk-sharing schemes, price-volume negotiations, payback arrangements, confidential discounts, coverage with evidence developments, etc., all with the purpose of returning to the old model of price discrimination and Ramsey pricing. Shortly, real prices for use in IRP systems will cease to exist and, thus, we expect to soon see the end of IRP, a new system for price discrimination and an increasing demand for VBP.
Article
An der Ausgestaltung der Gesundheitsversorgung in Schweden sind die Zentralregierung, die regionalen Behörden sowie die Städte und Gemeinden gleichermaßen beteiligt. Die regionalen und lokalen Entscheidungsträger können frei darüber entscheiden, wenn sie innerhalb des von der Gesetzgebung vorgegebenen Rahmens bleiben. Die Priorisierung gehorcht einer ethisch begründeten Übereinkunft, nach der die Kosteneffektivität eines von drei Grundprinzipien ist. Im vorliegenden Artikel wird erläutert, welche Rolle Kosteneffektivität und damit die Kosten-Nutzen-Bewertung bei der Festlegung von Arzneimittelpreisen, aber auch in der Priorisierung und Allokation von Ressourcen allgemein in Schweden spielen. An der Einführung von Gesundheitstechnologien sind mehrere Institutionen in Schweden beteiligt, von denen einige auch Kosten-Nutzen-Bewertungen erstellen, nämlich die Agentur für Zahn- und Arzneimittelleistungen (TLV), das Komitee der regionalen Behörden zu neuen Arzneimitteltherapien (NLT), die nationale Behörde für Gesundheit und Wohlfahrt, der nationale Health Technology Assessment Rat (SBU), regionale HTA Agenturen und die Agentur für Public Health in Schweden. Allerdings hat nur das TLV offizielle und gleichzeitig verpflichtende gesundheitsökonomische Leitlinien (LFNAR 2003:2). Obwohl Kosten-Nutzen-Bewertungen anscheinend eine fest umrissene und explizite Rolle in der Entscheidungsfindung im schwedischen Gesundheitssystem haben, gibt es verschiedentlich Hindernisse und Herausforderungen, die der Nutzung und Verbreitung der Ergebnisse entgegenstehen.
  • Litteratur Anell
  • A Glenngård
  • A H Merkur
Litteratur Anell, A., Glenngård, A.H. & Merkur, S. 2012, "Sweden. Health System Review", Health Systems in Transition, vol. 14, no. 5, pp. 1-159.
April-last update, Generell informasjon om resepter
Apotek 1 2015, April-last update, Generell informasjon om resepter. Available: https://www.apotek1.no/bruk-av-legemidler/resepter-og-refusjon/generell-informasjonom-resepter [2016, 15. feb.].
Lov om folketrygd (folketrygdloven) Lov-2015-12-18114, Arbeids-og sosialdepartementet
  • Arbeids-Og
  • Sosialdepartementet
Arbeids-og sosialdepartementet 2015, Lov om folketrygd (folketrygdloven). Lov-2015-12-18114, Arbeids-og sosialdepartementet, Oslo.
Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2014. Levevilkår, livsstil og helbred. SIF's Grønlandsskifter nr
  • I K Dahl-Petersen
  • C V L Larsen
  • N O Nielsen
  • M E Jørgensen
  • P Bjerregaard
Dahl-Petersen, I.K., Larsen, C.V.L., Nielsen, N.O., Jørgensen, M.E. & Bjerregaard, P. 2015, Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2014. Levevilkår, livsstil og helbred. SIF's Grønlandsskifter nr. 28, Statens Institut for Folkesundhed og Naalakkersuisut, København.
Kriterier for KRIS anbefaling af laegemidler til standardbehandling Available
  • Danske Regioner
Danske Regioner 2013, 24. okt.-last update, Kriterier for KRIS anbefaling af laegemidler til standardbehandling. Available: http://www.regioner.dk/media/1456/kriterier-for-kris-behandling-af-ansoegninger.pdf [2016, 11. nov.].
Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i Det Grønlandske Sundhedsvaesen
  • Det Grønlandske Sundhedsvaesen
Det Grønlandske Sundhedsvaesen 2012, Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i Det Grønlandske Sundhedsvaesen, Det Grønlandske Sundhedsvaesen, Personaleadministrationen, Nuuk.
Verdier i pasientens helsetjeneste. Melding om prioritering
  • Omsorgsdepartement Det Kongelige Helse-Og
Det Kongelige Helse-og Omsorgsdepartement 2016, Verdier i pasientens helsetjeneste. Melding om prioritering. Meld. St. 34 (2015-2016. Melding til Stortinget. Available: https://www.regjeringen.no/contentassets/439a420e01914a18b21f351143ccc6af/no/pdfs/stm201520160034000dddpdfs.pdf [2016, 6. dec].