ResearchPDF Available

Truer dårlig integration den nordiske velfærdsmodel? (Does migration and bad integration threaten the Nordic welfare model?)

Authors:

Abstract

Does social benefits attract migrants? In turn does social benefits reduce migrants motivation to work and become integrated? Is increased diversity and equality the new big trade-off? These questions can now be examined using new statistics and analysis from Statistics Denmark, Eurostat and the OECD.
...
10 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 14. december 2016
E
uropæerne er mere bekymrede
over migration end noget andet.
Knap halvdelen af europæerne
udtrykte i foråret 2016 bekymring for
migration. Det var dobbelt så mange
som antallet, der var bekymrede for
den økonomiske situation og arbejds-
løshed.
På trods af forskellige velfærdsmodel-
ler er store dele af befolkningerne i alle
lande bange for, at net-
op deres velfærd er
truet af, at folk udefra
kommer og tager me-
re for sig af ydelserne,
end de bidrager. Fryg-
ten udgjorde for ek-
sempel en af faktorer-
ne bag Brexit, selvom
briterne hverken har
den mest generøse velfærdsmodel eller
store andele af nyankomne flygtninge.
Herhjemme er spørgsmålet, om den
nordiske velfærdsmodel kan overleve i
en mere åben verden. Kan modellen
udvikles til bedre at tage hånd om mi-
gration og integration? Eller afvikles
modellen for ikke at tiltrække udefra-
kommende og ikke at mindske nytil-
komnes motivation for at arbejde?
Indvandringen er størst i Sverige
Hvis velfærdsmodeller fungerer som
magneter på migranter, skulle de skan-
dinaviske lande opleve større migra-
tion end andre europæiske lande.
Danmarks Statistik har for første
gang udgivet sammenlignelige data
for de skandinaviske lande. De viser, at
indvandring har overgået udvandring
siden 1968. I dag er 17 procent af den
svenske befolkning født i udlandet,
mens det er 15 procent i Norge og 11 pro-
cent i Danmark. Sverige startede tidli-
gere end Norge og Danmark med at re-
kruttere udenlandsk arbejdskraft og
har også ført en mere lempelig flygt-
ningepolitik.
Der er blevet gradvist flere udlands-
fødte fra ikkevestlige lande end fra vest-
lige lande. I dag er 56 procent af de
610.000 udlandsfødte i Danmark født i
ikkevestlige lande, mens det gælder 64
procent af de 1.676.000 udlandsfødte i
Sverige. I Norge er halvdelen af 772.500
udlandsfødte ikkevestlige.
Polakker udgør den største gruppe af
vestlige udlandsfødte i Norge og Dan-
mark og den næststørste gruppe efter
nnerne i Sverige. 2 procent af den nor-
ske befolkning er født i Polen mod 0,7
Fratager velfærdsydelser
migranters lyst til at tage
et job og blive integreret?
Og betyder det, at den
øgede mangfoldighed
derved bliver lighedens
modsætning? Det kan
helt ny statistik fra
Danmarks Statistik og
analyser fra OECD belyse.
migration
analyse
Truer dårlig integration
HURTIGT I ARBEJDE. En god model for hurtigt at få flygtninge og indvandrere i arbejde er at få dem ud på virksomheder i en fart. Her er det en
syrisk flygtning, der er i gang med at lære navne på frugt og grønt under sin praktik i et supermarked i Kalundborg. Arkivfoto: Cicilie S. Andersen
JON KVIST,
PROFESSOR,
ROSKILDE
UNIVERSITET
Indvandrerne på arbejdsmarkedet
Så stor en andel af de 20-64-årige indvandrere fra udvalgte
lande var i 2014 i beskæftigelse i Danmark, Norge og Sverige.
0 %
20 %
40 %
60 %
80 %
100 %
Kilde Danmarks Statistik (2016) Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige
Grafik Mads Pedersen
POLEN
TYSKLAND
THAILAND
AFGHANISTAN
IRAK
IRAN
SOMALIA
SYRIEN
Danmark
Norge
Sverige
...Onsdag 14. december 2016 ØKONOMI POLITIKEN 11
procent af den danske og under 0,1 pro-
cent af den svenske. Tyrkere udgør den
største gruppe af ikkevestlige udlands-
fødte i Danmark, mens det er somaliere
iNorge og irakere i Sverige.
I2015 var migrationen rekordhøj.
Danmarks Statistiks nye tal viser, at der
i2015 indvandrede mere end 130.000
til Sverige, ca. 100.000 til Danmark og
ca. 67.000 til Norge. Indvandringen
skyldes ikke alene den nordiske vel-
færdsmodel, men også en høj arbejds-
immigration de senere år, borgerkri-
gen i Syrien og nedsmeltningen af det
europæiske samarbejde omkring mi-
gration og grænsekontrol, der fjernede
nogle af barriererne for at komme fra
syd til nord i Europa.
De nyankomne udlændinge udgør
en meget forskelligartet gruppe og va-
rierer mellem de skandinaviske lande.
Sverige og Danmark har modtaget
mange fra flygtningelande som Syrien,
Irak og Afghanistan, mens Norge fort-
sat modtager mange arbejdsmigranter
fra østeuropæiske lande.
Migrationen går ikke kun til de skan-
dinaviske lande. Tal fra Eurostat viser, at
strømmene nok er mere bestemt af lan-
des migrationspolitik, beskæftigelses-
muligheder og geografiske placering
end af deres velfærdsmodel.
Asylstrømmen er stilnet af
Den store strøm af flygtninge til Nord-
europa i efteråret 2015 førte til pludseli-
ge skift i de skandinaviske landes flygt-
ninge- og udlændingepolitik hen over
vinteren. De tre lande indførte grænse-
kontrol, strammede reglerne for at op-
nå (kortere) ophold, udskød igangsæt-
telse af familiesammenføring og redu-
cerede visse ydel-
ser til asylansøge-
re og flygtninge.
For første gang i
Norge og Sverige
var et af formåle-
ne, at flygtninge
skulle søge andre
steder hen, og at
landet ikke ønske-
de at stå tilbage
som det mest at-
traktive nordiske
land at tage til.
Ændringerne
førte til et mar-
kant fald i migra-
tionen til Skandi-
navien fra den ene måned til den an-
den. De første tre måneder af 2016 mod-
tog Sverige en tiendedel af indvandrin-
gen de sidste tre måneder af 2015.
De nyeste tal fra EU’s statistiske kon-
tor, Eurostat, viser, at antallet af første-
gangsasylansøgere i de skandinaviske
lande faldt fra 58.250 i tredje kvartal af
2015 til 8.800 i tredje kvartal af 2016. Fal-
det er på 82 procent i Danmark, 84 pro-
cent i Sverige og 90 procent i Norge. En
mindre del af faldet skyldes en ned-
gang i migration til Europa på 16 pro-
cent. Men det forklarer ikke alt. Hol-
lands tal falder 64 procent, Storbritan-
niens 25 procent, mens Tysklands stiger
91 procent til 242.000 ansøgere. Den
største faktor er utvivlsomt, at de nordi-
ske lande har lukket for større indtag.
Hvordan migrationsstrømme udvik-
ler sig, er svært at vide. Ud over skandi-
navisk migrationspolitik og udviklin-
gen i Mellemøsten afhænger det af, om
EU og Tyrkiets aftale om migranter hol-
der. Præsident Erdogan truer med at
genstarte en flygtningestrøm, hvis EU
dropper Tyrkiets status som kandidat-
land til EU.
Stort potentiale ved integration
Da den nordiske velfærdsmodel økono-
misk og politisk hviler på, at alle, der
kan, også er i arbejde, er integration på
arbejdsmarkedet afgørende.
Hvis udlandsfødte kom i arbejde i
samme omfang som indlandsfødte, vil-
le beskæftigelsen stige med ca. 90.000 i
Danmark og Norge svarende til næsten
3procent af den samlede beskæftigelse
og med ca. 300.000 i Sverige svarende
til godt 5 procent af beskæftigelsen.
Selv mindre realiseringer af potentialet
kan hjælpe til at imødegå en anden de-
mografisk udfordring, aldrende befolk-
ninger, og dermed sikre den nordiske
velfærdsmodels fremtid.
Danmarks Statistiks analyse viser, at
beskæftigelsen i Skandinavien er rela-
tivt høj blandt vestlige udlandsfødte
sammenlignet med ikkevestlige ud-
landsfødte, og den er højere blandt
mænd end kvinder.
Beskæftigelsen er højere i Norge end i
Sverige og Danmark, hvilket kan skyl-
des Norges bedre økonomi.
Beskæftigelsen er relativt høj for nog-
le ikkevestlige udlandsfødte fra asiati-
ske lande som Thailand og Kina.
Ud over landes økonomi og mulig
diskrimination på arbejdsmarkedet af-
hænger beskæftigelseschancer også af
migranters alder, helbred, kvalifikati-
oner, kultur og netværk.
Flygtninge har ofte alvorlige fysiske
og psykiske mén, der gør det svært at
lære nyt, hvilket ellers er særligt vigtigt
for personer uden videre kvalifikati-
oner for at kunne få en plads på arbejds-
markedet i de nordiske lande. Fordi en
stor del af syrerne har helbredsproble-
mer og få formelle kvalifikationer, for-
klarer dette delvist, at syrere har den la-
veste beskæftigelsesfrekvens i alle tre
lande. Men de nordiske lande kan lære
af hinanden, og med en beskæftigelses-
frekvens på 14 procent for syrere kan
Danmark lære af Norge og Sverige med
henholdsvis 28 og 31 procent.
Med andre ord udfordres de skandi-
naviske lande i at integrere den sidstan-
komne gruppe, som har store behov for
at tilegne sig nye kvalifikationer, men
har dårlige forudsætninger herfor.
Ti gode erfaringer fra OECD
OECD har identificeret ti gode erfarin-
ger med at integrere flygtninge og asyl-
ansøgere. For per-
soner med stor
chance for op-
holdstilladelse
gælder det om tid-
ligt at starte ind-
satser, der kan bi-
drage til aktive-
ring og integra-
tion, identificere
sundhedstilstan-
den, vurdere kva-
lifikationer og få dem til at bosætte sig
efter beskæftigelseschancer. Civilsam-
fundet skal inddrages, og arbejdsmar-
kedet åbnes.
OECD påpeger, at integration af dår-
ligt uddannede humanitære flygtnin-
ge kræver langvarig træning og støtte. I
et landestudie af Sverige noterer OECD,
at en succesfuld integration af denne
gruppe kræver en større og bedre ind-
sats, end Sverige har formået hidtil.
Integrationsaftalen fra foråret 2016
er en vigtig kovending i dansk integra-
tionspolitik, der langt hen ad vejen føl-
ger OECD’s bud. Aftalen gør op med en
model, hvor asylansøgere og flygtninge
over en årrække blev kvalificeret til at
kunne deltage i samfundet og først til
sidst fik få heldige ind på arbejdsmar-
kedet.
Istedet sigter aftalen mod, at asylan-
søgere og flygtninge starter på arbejds-
markedet og sideløbende får kompe-
tencer. Arbejdsmarkedets parter udvik-
lede flagskibet, den toårige integra-
tionsgrunduddannelse (IGU), der giver
ygtninge og familiesammenførte mu-
lighed for virksomhedspraktik. Uddan-
nelsen skal sikre praktisk erfaring,
sproglig og faglig opkvalificering, så
deltagere kan starte en erhvervsuddan-
nelse eller ansættes på almindelige vil-
kår. I dets første 5 måneder er få startet
på igu.
Integrationsaftalen fremskynder af-
klaring af sundhed, kvalifikationer og
børns start i børnehaver og skoler.
Børns hurtige integration øger deres
sproglige og kulturelle forståelse og
etablerer et grundlag for fortsat læring.
Børns pasning er også del af løsningen
på at øge den ellers lave beskæftigelse
blandt kvinder fra de ikkevestlige lan-
de, hvor kvinders traditionelle rolle ik-
ke er at balancere familielivet med en
karriere på arbejdsmarkedet.
Perspektiver
De skandinaviske lande skal vælge mel-
lem at afvikle eller udvikle den nordi-
ske velfærdsmodel. En afvikling består
af stadig strammere udlændingepoli-
tik og mindre velfærdsydelser. Meget
strammere kan udlændingepolitikken
nok ikke blive. Mindre ydelser end for
eksempel integrationsydelsen er det
svært at leve for.
En udvikling består af bedre integra-
tion af alle personer – kvinder som
mænd, ufaglærte som højtuddannede -
fra andre lande på arbejdsmarkedet.
Den danske arbejdsmarkedsmodel
og nordiske velfærdsmodel er i kølvan-
det på forårets integrationsaftale ved at
komme i omdrejninger og kan meget
vel komme til at vise vejen for Norge og
Sverige.
På nogle områder skal der nok sluges
et par kameler af mange af de nyan-
komne. Men målet om kønslig ligestil-
ling og integration på arbejdsmarke-
det flugter med den nordiske velfærds-
models mål om at sikre alle i Danmark
et godt helbred, uddannelse, familie og
arbejde, uafhængigt af ens køn, foræl-
dre og hvor man er født – nu også uden
for landet.
okon@pol.dk
Truer dårlig integration den nordiske velfærd?
På nogle
områder skal
der nok sluges
et par kameler
af mange af de
nyankomne
Hvis
udlandsfødte
kom i arbejde i
samme omfang
som indlands-
fødte, ville
beskæftigelsen
stige med
cirka 90.000
iDanmark
og Norge
ResearchGate has not been able to resolve any citations for this publication.
ResearchGate has not been able to resolve any references for this publication.