ChapterPDF Available

Nazisternes europaforestillinger

Authors:
Nazisternes europaforestillinger
Det uindskrænkede herredømme
Joachim Lund
Jeg forestiller mig, at det må være noget vidunderlig skønt
at indrette en samlet tysk og europæisk økonomisk orden.
(Adolf Hitler, 12.11. 1941)¹
I det tyske udenrigsministerium i Berlin mødtes den . no-
vember  en forsamling af statsmænd fra en lang række
europæiske lande for at skrive under på den fornyede Antiko-
minternpagt. Pagten i sig selv havde nærmest symbolsk betyd-
ning, men det nazistiske regime kunne bruge begivenheden i
propagandaen og iscenesatte den dygtigt som “den nye tidsal-
ders første europæiske kongres”. Man afspillede en “europæisk
hymne”, et frimærke blev udgivet i den højtidelige anledning, og
Deutsche Allgemeine Zeitung talte om Europas Forenede Staters
fødsel. I dagene eer undertegnelsen fulgte taler og proklama-
tioner med Hitler og udenrigsminister Joachim von Ribbentrop i
hovedrollerne, og de europæiske ledere blev modtaget i audiens
hos ‘Føreren’. Det skulle stå klart for den omgivende verden,
at man var vidne til intet mindre end grundlæggelsen af et nyt
Europa, som her var samlet frivilligt i kampen mod bolsjevismen
under Tysklands lederskab. Ribbentrop proklamerede:
Det nye Europa marcherer uophørligt. Om hr. Churchill og
hr. Roosevelt og deres jødiske bagmænd vil det eller ej: Dette
kontinents folk vil bygge det nye Europa op og vil ikke lade
66727_tyskland_1k.indd 131 20-09-2007 07:56:11
132 nazisternes europaforestiLLinger
sig forstyrre af nogen – krig eller ej. Militært uangribelige og
økonomisk sikre kan vi organisere vores del af verden politisk,
som om der var fred. Faktisk kunne Europa i dag, hvis det skulle
være, føre en ny Trediveårskrig, uden at vort kontinent derved
på nogen måde ville komme i fare.²
Ikke alle var kommet til Berlin af egen fri vilje: Danmark var
repræsenteret af udenrigsminister Erik Scavenius, der var mødt
op eer voldsomt tysk pres den danske regering i dagene
forinden. Dette element af tvang betød mindre for de nazistiske
ledere, men det illustrerer meget godt den tyske europapolitik i
den nazistiske periode. Det var ren magtudøvelse, også når man
søgte at indsukre pillen. Da Hitler modtog Scavenius i en halv
times audiens den . november om aenen, talte han varmt
om mødet i Berlin som udtryk for et nyt Europa, der langsomt
var ved at blive skabt. De europæiske ledere havde erkendt, at
Europa måtte stå egne ben eer at have været aængig af
den øvrige verden så længe. Man måtte langsomt til at vænne
sig til begrebet Europa, for når alt kom til alt, levede vi alle i en
europæisk familie. Det var nu engang sådan, at en familie oe
kunne komme op at skændes, men når store farer truede eller
livsvigtige problemer skulle løses, fandt man altid sammen. I
Europa havde kun to racer præsteret noget: den romanske og
den germanske. Alle andre var nassere og snyltere (“Nutznießer
und Schmarotzer”) på værdier og kulturer, de andre racer havde
skabt. Hvis Tyskland ikke havde sat sig op imod Sovjetunionen,
var Europa blevet overskyllet af de bolsjevikisk-asiatiske horder.
Det glædede ham, at Danmark var med.³
Hitlers europapolitik, hvis man overhovedet kan tale om en
sådan, var i udgangspunktet hegemonisk: Den oe proklame-
rede “europæiske nyordning” skulle dikteres af Tyskland. Det
påtænkte middel til dens opnåelse havde ikke meget at gøre
med harmoniske familierelationer, hvad der fremgår med al
ønskelig tydelighed af Hitlers udtalelse nogle måneder eer
“den europæiske kongres” i Berlin:
66727_tyskland_1k.indd 132 20-09-2007 07:56:11
133nazisternes europaforestiLLinger
Man glemmer hurtigt, hvor mange anstrengelser det ville ko-
ste at svejse Vest-, Nord-, Midt- og Østeuropa sammen til én
stor enhed […] Frem for alt ville han gerne ved denne lejlighed
anføre man kunne jo ikke anføre det tit nok at Europas
sammensvejsning nemlig ikke var muliggjort af en masse stats-
mænds enhedsbestræbelser, men kun kunne tilvejebringes med
våbenmagt.
Den tyske nazisme var som ideologi, bevægelse og statsap-
parat – i al sin primitive råhed og ideologiske fanatisme antici-
vilisatorisk, antivestlig, antiliberal og antidemokratisk. I løbet af
ganske få år var det lykkedes regimet at styrte Europa og siden
hele verden ud i en altødelæggende krig og et folkemord af
ufatteligt omfang. Inden da havde det erstattet det spæde tyske
demokrati med en ‘Førerstat’, hvor Hitlers vilje var altafgørende,
og et ‘folkefællesskab’, der ekskluderede helt bestemte, uøn-
skede befolkningsgrupper og forfulgte dem skånselsløst. ‘Land
der Dichter und Denker’ var blevet til ‘Land der Richter und
Henker’. Der var med nazismens tidsalder tale om et klart brud
med tysk historie, ikke bare set med eertidens og vore øjne,
men også med samtidens. Ikke for ingenting kaldte nazisterne
sig for “revolutionære”.
På samme måde havde nazisternes europaforestillinger al-
drig noget at gøre med et ønske om at sætte sig i spidsen for et
ligeværdigt samarbejde mellem europæiske stater. Tværtimod
var tysk europapolitik i denne periode udtryk for helt traditionel,
aggressiv, ekspansionistisk magtpolitik. I den forstand kan man
sige, at nazisternes europaforestillinger var grundlæggende an-
tieuropæiske, i hvert fald hvis vi ved ‘europæisk’ forstår viljen til
at forene Europa politisk og økonomisk, ad frivillighedens vej og
med respekt for nationernes og kulturernes mangfoldighed.
Nazisternes europaforestillinger og europapolitik lå fint i tråd
med tidligere europæisk historie. De adskilte sig ikke stort fra
tidligere stormagters forsøg på at dominere kontinentet, jf. Na-
poleons bestræbelser på at udbrede sin centralistiske nyordning
godt  år tidligere. Og i tysk historie behøver man for så vidt
bare at tilbage til Første Verdenskrig for at finde paralleller
66727_tyskland_1k.indd 133 20-09-2007 07:56:12
134 nazisternes europaforestiLLinger
til nazisternes imperialisme. Kejserrigets forsøg i -
at underlægge sig vidtstrakte områder i Østeuropa er et oplagt
fortilfælde, som udgjorde en direkte inspirationskilde til nazi-
sternes Lebensraum-ideologi og forsøget på at virkeliggøre den
fra .
Også i forhold til tiden eer Anden Verdenskrig kan man
tale om en grad af kontinuitet fra nazisternes europapolitik til
den europæiske integrationsproces. Mens det politiske indhold
i nutidens europæiske samarbejde er noget ganske andet end
det, man kan iagttage i det tyskkontrollerede Europa under
krigen, er der samtidig klare paralleller mellem eerkrigstidens
europæiske integration og nazisternes økonomiske nyordning
af Europa, der i den forstand udmærket kan analyseres som et
moderne eller modernistisk fænomen.
Hitler, Partiet og SS: Europa som blodsbegreb
Den tyske historiker Michael Salewski har skrevet, at idéen
‘Europa’ ganske vist oe og gerne figurerede i nazisternes of-
fentlige tilkendegivelser, i sidste ende dog aldrig som andet
end mulighed, alternativ, propaganda, lokkemiddel, bolværk
etc.; et “blodfattigt spøgelse”. vag og dius Hitlers euro-
papolitik end var, kan man ikke desto mindre udskille visse
hovedkomponenter, der bestemt ikke var ren propaganda. En af
dem er Europa som tysk ekspansionsområde (til dels som en art
Flucht nach vorn fra truende økonomiske problemer), herunder
etableringen af et stortysk eller ‘storgermansk’ rige i Europas
midte på Versaillestraktatens og nabolandenes bekostning, et
tysk kolonirige (Lebensraum) i Baltikum, Ukraine og europæisk
Rusland, samt politisk-økonomisk, om ikke ligefrem militært,
herredømme over det øvrige fastlandseuropa: et tysk Großwi-
rtschasraum. En anden komponent er det nazistiske Tysklands
“europæiske mission”: et fornyet og livskraigt Europa, renset
for bolsjevikker, jøder og andre uønskede elementer. Det er
ganske vist netop i denne forbindelse – Europa som ekspan-
sions område for nazistiske forestillinger om race og Raum – at
Salewski gør sig til talsmand for synspunktet, at Europa for nazi-
66727_tyskland_1k.indd 134 20-09-2007 07:56:12
135hitLer, partiet og ss: europa som bLodsbegreb
sterne i virkeligheden aldrig var andet end et geografisk begreb;
men netop fordi geografien for nazisterne var så uløseligt knyt-
tet til racebegrebet, er det muligvis mere præcist at holde sig
til deres egen terminologi og tale om Europa som race- eller
blodsbegreb. Europa var både Boden og Blut. “Europa strækker
sig langt som den nordisk-germanske ånd”, sagde Hitler i
november .¹ For ham var Europa derfor eerstræbelses-
værdigt, i modsætning til et kolonirige som det britiske: “Ko-
lonier er en tvivlsom ejendom; denne jord er os sikker. Europa
er ikke et geografisk begreb; det er blodsmæssigt betinget.”¹¹
Netop derfor indgik det med vægt i de nazistiske europaplaner,
at verdensdelen skulle renses for jøder og romaer.
Samme Michael Salewski har hævdet, at Tyskland i ,
eer angrebet på Sovjetunionen, “kun havde behøvet at række
hånden frem til europæerne, og et afgørende skridt havde været
taget på vejen til europæisk enhed”.¹² Også denne påstand er
problematisk, for dette tidspunkt af krigen havde nazistisk
besættelsespolitik i Vest- og Nordeuropa eektivt undermine-
ret, hvad der måtte have været af goodwill over for Tyskland
uden for de lokale nazistiske partier. Til gengæld har tanken en
del for sig, hvis man betragter kollaborationsberedskabet hos
sovjetiske befolkningsgrupper i det østligste Europa: Ukraine,
Hviderusland og de baltiske lande. Her blev Værnemagten i 
modtaget som befrier, og her havde man faktisk blot behøvet
at række hånden frem til en alliance, der måske havde været
stærk nok til at knuse Den Røde Hær.¹³ Nazisterne, ideologisk
forblændede af racisme og overmennesketeorier som de var,
forpassede denne chance. De fik i stedet Europas stærkeste
partisanbevægelse imod sig, styrkede Josef Stalin og tabte den
krig østfronten, som kejser Wilhelms hære havde vundet i
. Heldigvis, kan man sige, men østeuropæerne betalte en
dyr pris for det.
Tanken om, at Hitler bare kunne have rakt hånden frem til
resten af Europa, gælder til gengæld for appeasement-perioden
inden krigsudbruddet i september  og formentlig helt frem
til eeråret , da det stod klart, at der ikke blev tale om nogen
separatfred med Storbritannien. Denne erkendelse var i Berlin
66727_tyskland_1k.indd 135 20-09-2007 07:56:12
136 nazisternes europaforestiLLinger
afgørende for den samtidige beslutning om at invadere Sovjet-
unionen og rydde en af Storbritanniens potentielle allierede af
vejen.
Man kan altså muligvis tale om forskellige faser af nazi-
sternes europapolitik. Hos demagogen Hitler og i den tidlige
nazistiske bevægelses forestillinger var der imidlertid kun én
holdning til det Europa, der i mange tyskeres selvforståelse
havde rottet sig sammen mod Tyskland, og det var den revisio-
nistiske; altså opfattelsen af, at det var nødvendigt af at gøre
op med Versaillestraktatens bestemmelser, der havde ydmyget
Tyskland, berøvet det store landområder og bragt millioner af
tyskere til at leve uden for deres fædrelands grænser. Briand-
planen fra  om et forenet Europa havde Hitler kun hån
tilovers for, og Paneuropa-bevægelsen latterliggjorde han i sin
såkaldte Zweites Buch fra . Ikke desto mindre – eller netop
derfor – havde propagandisten Hitler eer sin magtovertagelse i
 travlt med at overbevise verden om sine fredelige hensigter.
Mens han forberedte Tyskland på den krig, han betragtede som
uundgåelig og i virkeligheden også ønskelig, måtte han vinde
tid og forhindre sejrherrerne fra  i at gribe ind. Diktatorens
kendte “Fredstale” fra maj  var kun den første i en række
oentlige taler og proklamationer, der talte om “den europæiske
folkefamilie”, forkyndte Tysklands fredsmission og bedyrede,
at Tyskland og senere dets allierede, det fascistiske Italien,
arbejdede for en ny art europæisk orden, der i virkeligheden
var langt mere stabil end den orden, der var kommet i stand
i Versailles. Den ocielle linje hed “forbundspolitik”: Aaler
med det omkringliggende Europa skulle sikre en stærk tysk
position i Centraleuropa. Også bevægelsens “chefideolog”
dette tidspunkt, Alfred Rosenberg, gjorde sig til talsmand for
disse tanker.¹
Når Hitlers fredstaler eerhånden begyndte at klinge hult
ude i den omgivende verden, hang det selvfølgelig først og frem-
mest sammen med de fuldbyrdede kendsgerninger, der eer-
hånden forelå i kra af udmeldelsen af Folkeforbundet i ,
den forcerede oprustning, den britisk-tyske flådeaale, der i
 genindførte tysk kontrol med Østersøen, genindførelsen
66727_tyskland_1k.indd 136 20-09-2007 07:56:12
137hitLer, partiet og ss: europa som bLodsbegreb
af den almindelige værnepligt samme år, den tyske indmarch i
det demilitariserede Rhinland i , Østrigs dygtigt iscenesatte
Anschluß i , Sudeterlands indlemmelse samme år og den
reelle indlemmelse af Memel-området og det resterende Tjekkiet
i .¹
I den omgivende verden kunne man ikke undgå at bide
mærke i den nazistiske propagandas hyppige referencer til både
Romerriget og Det Tysk-romerske Rige.¹ Napoleons kortvarige
europæiske regime indgik til gengæld ikke i vokabularet – og da
slet ikke eer invasionen af Sovjetunionen og den mislykkede
tyske march mod Moskva i ! Samtidig kunne udlændinge
med personligt kendskab til indre tyske forhold under nazismen
berette om Partiets og SS’ retorik vedrørende Tusindårsriget,
Det Tredje Rige, Det Storgermanske Rige etc. Retorikken var
gerne forbundet med en af den nazistiske ideologis absolutte
hovedkomponenter: tilkæmpelsen af Lebensraum i Østeuropa.
Og mens militæret og de udenrigspolitiske og økonomiske in-
stanser i første omgang fik en ikke ubetydelig rolle at spille i
forbindelse med besættelsespolitikken i Nord- og Vesteuropa,
skulle Partiet og SS for alvor få magt, som de havde agt, i for-
bindelse med indretningen af det polske Generalguvernement
fra  og implementeringen af Generalplan Ost i de tyskbe-
satte sovjetiske områder fra . De uhyggelige konsekvenser
skulle hurtigt vise sig i form af folkedrab på ikke blot den lokale
jødiske befolkning, men også på store dele af den ikke-jødiske
civilbefolkning – de “slaviske undermennesker”. Menneskelige
hensyn spillede ingen rolle overhovedet, som realiseringen af
det tyske Lebensraum skred frem. Udover at gøre tyske kolo-
nidrømme til virkelighed skulle sejren over Sovjetunionen knuse
“det jødisk-bolsjevikiske styre i Kreml”, knække Storbritanniens
eneste tilbageværende potentielle allierede og sikre Tysklands
økonomiske “blokadesikkerhed”.
Også i de norske og nederlandske rigskommissariater – men
ikke i Danmark – var der et relativt stort spillerum for de ariske
og germanske sværmere i SS, som med en blanding af pisk og
gulerod søgte at germanisere disse områder. Som “germanske”
lande i udgangspunktet figurerede Danmark, Norge og Neder-
66727_tyskland_1k.indd 137 20-09-2007 07:56:12
138 nazisternes europaforestiLLinger
landene i det kommende storgermanske rige, mens et land som
Belgien måtte splittes op mellem flamlændere (som var gode
nok til SS) og wallonere (som derimod antoges at høre til den
“romanske” folkestamme).
Geopolitikerne: Europa som Großraum
Under det nazistiske diktatur havde bevægelsen og regimets
europaforestillinger mødt realpolitikkens verden, men dette
havde ingen måde ha en modererende eekt, sådan som
mange diplomater i den tyske udenrigstjeneste ellers havde
håbet i . Ligesom statssekretæren i udenrigsministeriet,
Ernst von Weizsäcker, var der mange, der forestillede sig, at
det gav mening at ride stormen af og holde ud, indtil Tyskland
kom på bedre tanker. Forhåbningerne blev som bekendt gjort til
skamme, regimet radikaliseredes, og nazificeringen nåede også
udenrigstjenesten. Da krigen endelig brød ud i september ,
var regimets europaforestillinger ikke længere begrænset til øn-
sket om grænserevisioner og folkeflytninger “heim ins Reich”.
I utallige akademiske rugekasser, i partiets udenrigspolitiske
afdelinger, i nye institutter ved tyske universiteter og i økono-
miske forskningsinstitutioner havde man i årevis arbejdet med
legitimeringen af Tysklands ekspansion. Folkeretligt talte tyske
eksperter, med juristen Carl Schmitt i spidsen, om staters “ret”
til territorier af en størrelse, der var i overensstemmelse med
deres befolkningstal. Schmitt gjorde Ordnung og Planung til
en uadskillelig del af Raum-forestillingen: Et tysk Lebensraum
ville fordre en planlægning fra grunden, i overensstemmelse
med det nazistiske førerprincip og grundpillerne i det tyske
folkefællesskab.
En særlig indsats blev lagt i arbejdet med den såkaldte “tyske
Monroedoktrin”, publiceret af Carl Schmitt i  under titlen
Völkerrechtliche Großraumordnung mit Interventionsverbot
für raumfremde Mächte. Doktrinen refererede direkte til den
oentligt proklamerede amerikanske Monroedoktrin fra ,
i henhold til hvilken Washington betragtede udenforståendes
indblanding de amerikanske kontinenter som en endtlig
66727_tyskland_1k.indd 138 20-09-2007 07:56:12
139geopoLiti�erne: europa som grossraum
handling. Det var selvfølgelig især den amerikanske indblanding
i Første Verdenskrig, der spøgte hos Schmitt. Den . juni 
proklamerede Hitler, at hvis alle lande i verden ville respektere
hinandens Monroedoktriner, ville det danne grundlaget for per-
manent verdensfred.
Schmitt og hans åndsbeslægtede, som f.eks. geopolitikeren
Karl Haushofer, arbejdede inden for den udbredte forestilling
om, at man kunne inddele verden i “storrum” hvad der i
samtiden faktisk gav ganske god mening, hvis man betragtede
USA’s indflydelse i Sydamerika, Japans i Østasien og Storbritan-
niens Empire. I Europa var storrumsfordelingen ikke definitivt
afgjort eer Versailles, og her ville kampen stå mellem Frankrig,
Tyskland og måske Sovjetunionen. Hele Raum-problematikken
gennemsyrer nazisternes måde at se verden på: følelsen af in-
deklemthed og et diust, måske infantilt, behov for at tilkæmpe
sig plads til at udfolde sig: Lebensraum. Volk ohne Raum er den
karakteristiske titel Hans Grimms bestseller fra  og
den handler om det tyske folk, forstås.
Großraum-begrebet med dets mange varianter er en udlø-
ber af Raum-tanken. Hvor Lebensraum-klichéen fra et tidligt
tidspunkt var et fast element i den nazistiske ideologi, med
påberåbelsen af en særlig tysk ret til at ekspandere territorialt
i Østeuropa, så var Großraumwirtscha eller Großwirtschas-
raum en anden og vagere betegnelse for økonomisk dominans i
Europa. Inden for denne geopolitiske eller geoøkonomiske skole
koncentrerede mange sig om spørgsmålet, hvordan Tyskland
igen kunne befæste sin økonomiske position i Centraleuropa.
En enkelt titel være repræsentativ: Den fremtrædende na-
zistiske storrumsteoretiker Werner Daitz, som havde skrevet
om det tyske storrum siden begyndelsen af ’erne, formu-
lerede det sådan, at det var enhver nations ret at indrette sin
økonomi sådan, at den var en borg, i hvilken nationen i tilfælde
af handelspolitiske, valutapolitiske eller ligefrem krigsmæssige
forviklinger ikke kunne udhungres. Daitz fremlagde allerede den
. maj , tre uger eer det tyske angreb Frankrig, sine
tanker i et Denkschri om tysk Großraumwirtscha, hvor den
centrale passage lød: “En kontinentaleuropæisk storrumsøko-
66727_tyskland_1k.indd 139 20-09-2007 07:56:12
140 nazisternes europaforestiLLinger
nomi under tysk førerskab må som sit endelige fredsmål omfatte
samtlige folk på fastlandet fra Gibraltar til Ural og fra Nordkap
til øen Cypern, med naturlige kolonisatoriske forgreninger i det
sibiriske rum og over Middelhavet ind i Afrika”.¹ Daitz sam-
lede i  sine artikler i bogen Der Weg zur Volkswirtscha.
Großraumwirtscha und Großraumpolitik. Også herhjemme
vandt de geopolitiske storrumsidéer genklang under krigen:
Man kan orientere sig hos geografen Gudmund Hatt og forfat-
teren Thorvald Knudsen eller kigge i de frafaldne, nazistisk
inspirerede socialdemokraters tidsskri Globus.¹
Den tyske Großraumwirtscha drejede sig i korte træk om at
gøre Tyskland uaængigt af det globale marked ved at satse
selvforsyning (autarki). Den store økonomiske krise i ’ernes
begyndelse ramte Tyskland særlig hårdt på grund af amerikansk
kapitals store andel i den tyske vækst siden Første Verdenskrig,
og krisen styrkede fortalerne for selvforsyning i en grad, der
næppe kan overvurderes. For geopolitikerne og tilhængerne
af tankegangen bag en tysk Großraumwirtscha – og det var
langtfra blot nazisterne, det drejede sig om – havde krisen af-
sløret den tyske økonomis ekstreme sårbarhed (hvad der ikke
i sig selv var nogen kontroversiel iagttagelse). De anså det for
afgørende, at Tyskland genvandt sin økonomiske selvstæn-
dighed og handlefrihed, og det skulle ske dels ved at erstatte
førhen importerede produkter og råvarer med syntetiske ditto,
dels ved at føre en benhård udenrigshandelspolitik, der endnu
stærkere end før skulle binde de svagere europæiske lande,
særlig i Sydøsteuropa, til det tyske marked. I den nazistiske
variant over temaet skulle den nyvundne økonomiske frihed
benyttes til at gøre Tyskland og de i større eller mindre omfang
tysk kontrollerede lande blokadesikre, altså gøre dem usårlige
over for en blokade som den, de allierede magter havde taget i
anvendelse under Første Verdenskrig, og som havde udsultet
Tyskland og i sidste ende bragt det til fald. Den næste krig, den
europæiske borgerkrigs anden del, var på vej, og denne gang ville
Tyskland være velforberedt. Og da først krigen var en realitet,
var udvidelsen af den territoriale basis med den stadige erobring
af arbejdskra, råstoer og produktionsfaciliteter en væsentlig
66727_tyskland_1k.indd 140 20-09-2007 07:56:12
141fireårspLanen og det tys�e udenrigsministerium:
drivkra bag den tyske strategi, som senest den tyske historiker
Dietrich Eichholtz har understreget det.¹ En kamp for olie og
arbejdskra.
Fireårsplanen og det tyske udenrigsministerium:
Europa som objekt for økonomisk udnyttelse
I nazisternes krigspropaganda var der naturligvis tale om, at
krigen var påtvunget udefra, og at man førte krig for Europa
og ikke imod det, men dét kunne godt være vanskeligt at se for
de bekrigede og de besatte. Frankrigs nederlag i juni  kom
eer alt at dømme lige så meget bag på den tyske ledelse som på
franskmændene, og i Berlin var man meget langt fra en færdig
plan for indretningen af den højt besungne “europæiske nyord-
ning”. Det franske nederlag afstedkom en bølge af nyordnings-
initiativer og -skrier i regeringskontorerne i Berlin og hos le-
dende tyske industrikoncerner. I alle disse memoranda, notater,
Denkschrien og korrespondancer kan vi aflæse Hitlerregimets
egentlige intentioner på dette tidspunkt. De må betegnes som en
mere eller mindre direkte videreførelse af selvforsyningsidéerne
fra ’erne, nu overført på hele det kontinentale Europa.
Hermann Göring, Fireårsplanens leder, talte gerne om sin
forkærlighed for gamle dages simple plyndringsmetoder og af-
slørede dermed regimets bundløst primitive tilgang til sagen.
Afmontering og bortførelse af lagre og produktionsfaciliteter
var da også noget, man kunne iagttage i de første uger eer
Frankrigs kapitulation, man havde set det i Polen og skulle
senere se det i Sovjetunionen. Men i Vest- og Nordeuropa blev
der faktisk taget en lang række forskelligartede instrumenter i
brug. I tyske økonomiske instanser og ledende virksomheder
talte man således om Arisierung (den tvangsmæssige afgivelse af
aktiebeholdningerne i jødisk ejede firmaer, som man så det i de
fleste besatte lande, men ikke i Danmark), Kapitalverflechtung
(den blødere variant, hvor man systematisk køber sig ind
aktiebeholdningen i strategiske firmaer, evt. via stråmænd),
forvaltningsmæssig overtagelse, Treuhand, hvor man overtager
ledelsen af virksomheden, mens ejerskabet formelt forbliver
66727_tyskland_1k.indd 141 20-09-2007 07:56:12
142 nazisternes europaforestiLLinger
på de oprindelige ejeres hænder (det så man bl.a. i krigsvigtige
virksomheder som det nederlandske Philips), eller Auragsver-
lagerung, som blot er placering af ordrer i et givet lands virk-
somheder – det var den anvendte metode i Danmarks tilfælde.
I de tyskbesatte lande reagerede erhvervslivet med tilpasning
og samarbejde, og i en lang række tilfælde kan det påvises, at
brancher og enkeltvirksomheder faktisk oplevede en vækstpe-
riode under og på grund af krigen.²
Den europæiske nyordning skulle imidlertid være andet og
mere end bare krigsmæssig udnyttelse af Tysklands enders in-
dustri og landbrug. Faste og varige ordninger var på tegnebræt-
tet. Som kommissær for Fireårsplanen gav Göring den . juni
 startskuddet til indretningen af den tyske Großraum wirt-
scha og gav opgaven videre til sin økonomiminister Walther
Funk. Samtidig havde det tyske udenrigsministerium i nogle
uger været i gang med at planlægge inddragelsen af Nord- og
nu også Vesteuropa i den økonomiske kreds af lande, der skulle
knyttes fast til Tyskland. De tyske diplomaters foretrukne middel
var faste økonomiske aaler af varierende omfang. Man kunne
gøre bilaterale handelsaaler permanente, man kunne aale
faste valutakurser, og man kunne afslutte egentlige traktater
om toldunioner, evt. suppleret med en møntunion. Og med et
greb ned i den tyske fortid og den Zollverein, der i ’erne
havde skabt det økonomiske grundlag for Det Tyske Forbund,
gav man sig nu til at afprøve dette middel. Faktisk havde en
tidlig nazistisk leder, Gregor Strasser, allerede i  foreslået
en toldunion mellem Tyskland og Schweiz, Nederlandene, Lu-
xembourg, Ungarn og Danmark, og i  havde Tyskland været
tæt på at indgå en toldunion med Østrig. Denne plan var blevet
bremset af Frankrig, som gjorde et gigantlån til Østrig betinget af
planernes opgivelse, og den internationale domstol i Haag, der
ikke mente, at en union var forenelig med Versaillestraktatens
bestemmelser. Nu blev Böhmen-Mähren knyttet til Tyskland i
en toldunion, og også Danmark stod for tur. Anledningen var
her den nye danske regerings tiltrædelseserklæring den . juli
, der talte om “de store tyske sejre, der har slået verden
med forbavselse og beundring”, og om nødvendigheden af et
66727_tyskland_1k.indd 142 20-09-2007 07:56:12
143fireårspLanen og det tys�e udenrigsministerium:
godt og solidt samarbejde med Europas nye herskere. Scavenius,
den nye udenrigsminister, lod erklæringen overrække i Berlin
for at være sikker at høste dens goodwill-eekt. Initiati-
vet blev grebet i Berlin, hvor udenrigsministeriet straks sendte
topdiplomaten Karl Ritter til København for med lynets hast at
forhandle en mønt- og toldunion på plads, hvad der ikke sådan
lod sig afvise fra dansk side, hvor man jo netop havde erklæret
sig rede til at uddybe samarbejdet. Kun ved en måneds inten-
sive forhandlinger lykkedes det den danske regering at nedtone
de tyske forventninger og trække sig ud af det hele. Æren for
dette er i god dansk modstandsånd blevet lagt hos Scavenius’
modstandere i regeringen og hos de danske erhvervsorganisa-
tioner, der slog sig voldsomt i tøjret. Årsagen til forhandlings-
sammenbruddet skal dog entydigt placeres i den tyske lejr, hvor
økonomiminister Walther Funk allerede den . juli havde holdt
en tale, som fik meget stor opmærksomhed i den internationale
presse, og hvori Funk afviste mønt- og toldunioner som middel
til tættere europæisk samarbejde.²¹
Funks tale skal ses som kulminationen på kampen med
udenrigsministeriet om ansvaret for indretningen af den euro-
pæiske nyordning. Den rev simpelthen tæppet væk under Ritters
forhandlinger i København. Funk anbefalede i stedet, at man
koncentrerede sig om indretningen af en europæisk central-
clearing i Berlin. Clearingen havde siden ’ernes begyndelse
reguleret Tysklands handel med dets naboer ud fra princippet
om at udligne importerede varers værdi med værdien af ekspor-
terede varer, og idéen med den berlinske centralclearing var nu
den, at Tyskland fremover også ville kunne kontrollere andre
europæiske landes handel med hinanden. Rigsmarken skulle
være den bestemmende valuta, og ved hjælp af en bestemt va-
lutakurspolitik kunne Berlin så reelt bestemme over handelen i
det fremtidige delvist selvforsynende europæiske “storrum”.²²
Centralclearingen blev da også gennemført under krigen i det
tyskkontrollerede Europa. Den ligner mange måder Den
Europæiske Betalingsunion (EPU), der blev gennemført i 
som led i den europæiske integrationsproces, men forskellen
er naturligvis den, at betalingsunionen hviler på frivillighedens
66727_tyskland_1k.indd 143 20-09-2007 07:56:12
144 nazisternes europaforestiLLinger
princip. Som bekendt er mønt- og toldunionen også mere eller
mindre gennemført i forbindelse med EF, det indre europæiske
marked og den fælles mønt.²³
Europa som frivilligt projekt?
Andre konkrete resultater kom på bordet under krigen til under-
støttelse af arbejdet for et forenet Europa under tysk førerskab.
I januar  blev Den Europæiske Skovbrugsaale indgået
mellem Tyskland, Danmark, Sverige og Finland, og underteg-
nelsen af aalen om et europæisk post- og telegrafsamarbejde i
oktober  i Wien forenede en lang række europæiske lande –
igen under selvklart tysk førerskab. De tyske bestræbelser på at
inddrage andre europæiske lande i den økonomiske udnyttelse
af de besatte sovjetiske områder fra eeråret  er endnu et
eksempel. Danmark deltog i øvrigt i alle tre projekter.²
Eer angrebet Sovjetunionen i juni  blev de tyske
bestræbelser på militær mobilisering af det øvrige Europa ud-
videt betragteligt, og oprettelsen af nationale SS-legioner var et
konkret udtryk for dette. Snart var omkring .-.
frivillige europæere indrulleret i disse korps, der samtidig af
SS blev benyttet som afsæt for “germaniseringen” af Europa.
Der er nok ingen tvivl om, at den tysk-russiske krig markerede
højdepunktet i de nazistiske forestillinger om et forenet Europa,
jf. mine indledende bemærkninger om Antikominternpagten og
den “første europæiske kongres”. Men eersom den russiske
krig blev omdrejningspunktet, betød det også, at den tyske
ledelse, da det begyndte at gå den anden vej på østfronten, var
nødt til at revidere sit europakoncept. Det europæiske korstog
mod bolsjevismen blev til Aenlandets forsvar mod “de asiatiske
horder”.
I eeråret  begyndte embedsmænd i udenrigsministe-
riet at forberede dannelsen af et Europaudvalg i samarbejde
med de tyske videnskabelige institutter i udlandet, og i marts
, kort eer at Joseph Goebbels i Berliner Sportspalast havde
proklameret “den totale krig”, kom udenrigsministeriet med de
første skitser til en ny europapolitik. Det egentlige udvalg ned-
66727_tyskland_1k.indd 144 20-09-2007 07:56:12
145europa som friviLLigt proJe�t?
sattes i april , og i september måned barslede det, under
ledelse af den tidligere tyske gesandt og rigsbefuldmægtigede i
København, Cecil von Renthe-Fink, med en plan for en europæ-
isk konføderation med direkte henvisning til nødvendigheden
af at mobilisere Europa i et forsvar mod Den Røde Hær, der
truede med at knuse den europæiske civilisation.² Forslaget,
der opfordrede til etableringen af et europæisk statsforbund
og for første gang talte om frivillig tilslutning og respekt for
deltagerlandenes politiske og kulturelle egenart, havde nok
ha større troværdighed udadtil, hvis det var blevet lanceret
i forbindelse med de tyske militære sejre i  og ikke i for-
bindelse med et truende nederlag. Under alle omstændigheder
vandt det ingen opbakning hos Hitler, der fæstede større lid
til Goebbels’ bestræbelser og evne til at influere opinionen
blandt besatte og allierede. Samme Goebbels arbejdede faktisk
på dette tidspunkt også – i konkurrence med Ribbentrop – med
en stærkere propagandamæssig betoning af nødvendigheden af
et frivilligt europæisk statsforbund med plads til og respekt for
småstaterne og deres politisk-kulturelle traditioner, garanteret
af stormagterne. I forlængelse heraf sagde han i et interview til
Berlingske Tidende den . marts , at den engelske propa-
ganda ganske vist havde påstået, at Tyskland ville tvinge Europa
til underkastelse, og at det jo også var nødvendigt med strenge
retningslinjer i en krigssituation. I fredstid behøvede det imid-
lertid ikke at være sådan, og den europæiske nyordning måtte
baseres frivillighed og opretholdelsen af national egenart.
Enhver stat kunne bevare sin forfatning. Nationalsocialismen
var ingen eksportvare.² I sin dagbog noterede ministeren til
gengæld, hvad de europæiske proklamationer i virkeligheden
dækkede over: nazisternes herredømme over kontinentet og
verdensherredømmet.²
Goebbels havde et halvt år forinden klart udtrykt sin virke-
lige holdning til sagen, da han ved en intern konference havde
polemiseret mod al tale om “Det nye Europa”. Ifølge ministeren
blev der talt alt for højt om dette; ingen i hele verden ville tro
regimet os, når det hævdede at kæmpe for Europa uden også at
forfølge materielle interesser. Om tyskerne generelt ville man
66727_tyskland_1k.indd 145 20-09-2007 07:56:13
146 nazisternes europaforestiLLinger
måske tro noget sådant, men om nazisterne vidste man, at de
ikke forfulgte et fantom, men at de tværtimod kæmpede for olie
og korn og en materiel forbedring af det tyske folks levestan-
dard.² Heller ikke Hitler gjorde sig nogen illusioner. Fra Ernst
von Weizsäckers dagbog ved vi, at han afviste alle tanker om
frivillighed og europæiske statsforbund med ordene: “Vi vil ikke
mere tale om Europas nyordning, for vore naboer er jo alligevel
vore ender.”²
Renthe-Fink og hans Europaudvalg arbejdede videre med
forskellige oplæg til Ribbentrop i løbet af sommeren og eeråret
, men deres anstrengelser blev overhalet af krigsbegiven-
hederne, og da syvårsdagen for Antikominternpagten nærmede
sig, skrev den tidligere gesandt i Danmark til sin minister, at
mens han nok burde markere dagen med en radiotale, kom et
mellemstatsligt arrangement ikke på tale nach Lage der Dinge – i
betragtning af tingenes tilstand.³ Andre tyske kredse uden for
regimets kontrol diskuterede til gengæld diskret Europas frem-
tid eer nazismen.³¹ Men nazisterne havde på dette tidspunkt
forspildt chancen for at stille sig i spidsen for et forenet Europa,
og man kan afslutningsvis stille spørgsmålet, om de nogensinde
havde ha den. Man vinder ikke Europa ved at føre krig imod
det.
Litteratur
Andersen, Steen: Danmark i det tyske storrum, København: Lindhardt &
Ringhof, 
—: “Globus-kredsens diskussion af planøkonomi i skyggen af den tyske
nyordning af Europa”, i: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Årsskri ()
Boelcke, Willi A.: “Die ‘europäische Wirtschaspolitik’ des
Nationalsozialismus”, i: Historische Mitteilungen / ()
Buggeln, Marc: “Währungspläne für den europäischen Großraum. Die
Diskussion der nationalsozialistischen Wirtschasexperten über ein
zuküniges europäisches Zahlungssystem”, i: Thomas Sandkühler
(red.): Europäische Integration. Deutsche Hegemonialpolitik
gegenüber Westeuropa -, Göttingen: Wallstein 
Eichholtz, Dietrich: Krieg um Öl. Ein Erdölimperium als deutsches
Kriegsziel (-), Leipzig: Leipziger Universitätsverlag, 
66727_tyskland_1k.indd 146 20-09-2007 07:56:13
147Litteratur
Funk, Walther: “Die wirtschaliche Neuordnung Europas”, i:
Monatshee für auswärtige Politik (August )
Hillgruber, Andreas (udg.): Staatsmänner und Diplomaten bei Hitler.
Vertrauliche Aufzeichnungen -, München: DTV, 
Jochmann, Werner (udg.): Monologe im Führerhauptquartier -.
Die Aufzeichnungen Heinrich Heims, Hamburg: Knaus, 
Kirchho, Hans: “Thorvald Knudsen. Samtaler med Erik Scavenius”, i:
Fund og Forskning  ()
Kluke, Paul: “Nationalsozialistische Europaideologie”, i:
Vierteljahreshee für Zeitgeschichte ()
Krüger, Peter: “Hitlers Europapolitik”, i: Wolfgang Benz mfl. (red.):
Der Nationalsozialismus. Studien zur Ideologie und Herrscha,
Frankfurt a/M.: Fischer, 
Lipgens, Walter: Die Anfänge der europäischen Einigungspolitik
-. Erster Teil: -, Stuttgart: Kletta, 
—: (udg.): Europa-Föderationspläne der Widerstandsbewegungen,
-: Eine Dokumentation, München: R. Oldenbourg Verlag

Lund, Joachim: “‘At opretholde Sindets Neutralitet’. Geografen
Gudmund Hatt, det ny Europa og det store verdensdrama”, i: John
T. Lauridsen (red.): Over stregen – under besættelsen, København:
Gyldendal [under udgivelse]
—: (red.): Working for the New Order. European Business under
German Domination, -, Copenhagen: Copenhagen Business
School Press & Odense: University of Southern Denmark Press,

—: Hitlers spisekammer. Danmark og den europæiske nyordning
-, København: Gyldendal, 
—: “Danmark: Nyordningens Spydspids i det nordiske Rum”, i: Jakob
Sørensen (red.): Besættelsen – Hvad nu hvis? København: Høst &
Søn, 
Matznetter, Josef (red.): Politische Geographie, Darmstadt:
Wissenschaliche Buchgesellscha, 
Mau, Mark: “Tilstrækkelige Erfaringer? Det danske telefonvæsens
kollaboration med den tyske besættelsesmagt -”,
arbejdspapir, Copenhagen Business School, 
Neulen, Hans Werner: Europa und das . Reich.
Einigungsbestrebungen im deutschen Machtbereich -,
München: Universitas, 
Nissen, Henrik S.: . Studier i forhandlingspolitikken og
samarbejdspolitikken, København: Gyldendal, 
Picker, Henry: Hitlers Tischgespräche im Führerhauptquartier
-, udgivet af Percy Ernst Schramm, Stuttgart: Seewald, 
66727_tyskland_1k.indd 147 20-09-2007 07:56:13
148 nazisternes europaforestiLLinger
Prinz, Michael & Rainer Zitelmann (red.): Nationalsozialismus
und Modernisierung, . udgave, Darmstadt: Wissenshcaliche
Buchgesellscha, 
Rosenberg, Alfred: Krisis und Neubau Europas, Berlin: Junker
Duennhaupt, 
Salewski, Michael: “Europa: Idee und Wirklichkeit in der
nationalsozialistischen Weltanschauung und politischen Praxis”,
i: Otmar Franz (red.): Europas Mitte, Göttingen/Zürich: Muster-
Schmidt, 
—: “Ideas of the National Socialist Government and Party”, i: Walter
Lipgens (udg.): Documents on the History of European Integration,
Berlin: Walter de Gruyter, 
Stråth, Bo & Thomas Sandkühler: “Europäische Integration.
Grundlinien und Interpretationen”, i: Thomas Sandkühler (red.):
Europäische Integration. Deutsche Hegemonialpolitik gegenüber
Westeuropa -, Göttingen: Wallstein, 
Wittmann, Klaus: Schwedens Wirtschasbeziehungen zum Dritten
Reich -, München/Wien: R Oldenbourg Verlag, 
Noter
Jochmann, s. . Tak til professor, dr.phil. Per Øhrgaard for kom-
mentarer til det følgende.
Salewski, “Europa”, s.  f.
Jf. Hillgruber, s. -.
Picker, s.  (. ); originale fremhævelser.
Om nazismens modernistiske ansigt jf. Prinz & Zitelmann (red.),
Nationalsozialismus und Modernisierung.
Salewski, “Europa”, s. . Salewski begår desværre den eklatante fejl
(s. ) at benævne den danske udenrigs- og statsminister -,
Erik Scavenius, som en af de politikere i de besatte lande, som hæl-
dede mod den nationalsocialistiske idé. I en anden artikel (“Ideas of
the National Socialist Government and Party”, s. ) forveksler han
Antikominternpagten med Tremagtspagten.
Jf. Krüger, s. .
Jf. Salewski, “Europa”, s.  f.
Autoritativt hertil: Krüger, s. .
 Jochmann, s.  (den ..).
 Jochmann, s.  (den -..).
 Salewski, “Ideas of the National Socialist Government and Party”,
s. . Jf. også Kluke, “Nationalsozialistische Europaideologie”, og
Neulen, Europa und das . Reich; sidstnævnte går dog let hen over
66727_tyskland_1k.indd 148 20-09-2007 07:56:13
149noter
den europæiske nyordnings kulmination i - og lægger ufor-
holdsmæssigt stor vægt den tyske europapolitik i -, altså
et tidspunkt, da den ingen eller kun ringe indflydelse havde.
 Jeg har afprøvet denne kontrafaktiske tanke i Lund, “Danmark”.
 Jf. Rosenberg, Krisis und Neubau Europas.
 Peter Krüger har sammenlignet Hitlers udenrigspolitiske aktioner i
’erne med hans senere krigspolitik: “Udenrigspolitik i grunden
altså også som krigspolitik, som en anden form for ekspansion og
krigsførelse dette betød ikke blot, at den accelererede oprustning
og dens internationale afskærmning fik forrang, men viste sig også
i målsætning og stil: i form af det diplomatiske overraskelsesangreb
og aktioner, der isolerede partneren eller modstanderen, ligesom de
såkaldte lynkrigsfelttog senere hen.” Krüger, s. .
 Jf. Krüger, s. .
 Lund, Hitlers spisekammer, s. -. For geopolitikkens veje jf. Matz-
netter (red.), Politische Geographie.
 Jf. Kirchho, “Thorvald Knudsen”; Andersen, “Globus-kredsens dis-
kussion af planøkonomi i skyggen af den tyske nyordning af Europa”,
og sammes Danmark i det tyske storrum; Lund, “‘At opretholde Sin-
dets Neutralitet’”.
 Jf. Eichholtz, Krieg um Öl.
 Jf. Lund (red.), Working for the New Order.
 Jf. Funk, “Die wirtschaliche Neuordnung Europas”; Nissen, s.
-; Buggeln, “Währungspläne für den europäischen Großraum”;
Lund, Hitlers spisekammer, s. -.
 Se især fremstillingen i Boelcke, s. -.
 For kontinuitetslinjer mellem nazistisk europapolitik og eertidens
europæiske integrationsproces jf. Stråth & Sandkühler, s. -.
 For Skovbrugsaalen jf. Wittmann, s. -. For post- og telegraf-
samarbejdet jf. Mau, “Tilstrækkelige erfaringer?”. For den europæiske,
økonomiske “Østindsats” jf. Lund, Hitlers spisekammer, s. -.
 Salewski (“Ideas of the National Socialist Government and Party”, s.
 f.) fejldaterer historien til at finde sted mellem september  og
marts . Jf. Neulen, s. -. Nøgledokumenter til sagen arykt
sammesteds.
 Reichsminister Dr. Goebbels zur Europäischen Neuordnung, ..,
arykt i Neulen, s. .
 Jf. Goebbels’ dagbogsoptegnelse af .., citeret eer Neulen, s.
 f.
 Luther, Vortragsnotiz .., citeret eer Neulen. s. .
 Salewski, “Europa”, s.  f.
66727_tyskland_1k.indd 149 20-09-2007 07:56:13
150 nazisternes europaforestiLLinger
 Renthe-Fink: Notiz für Herrn Reichsaussenminister .., Nach-
lass Cecil von Renthe-Fink, bd. , Politisches Archiv/Auswärtiges
Amt (Berlin).
 Jf. Lipgens (udg.), Europa-Föderationspläne der Widerstandsbewe-
gungen, og sammes Die Anfänge der europäischen Einigungspolitik
-.
66727_tyskland_1k.indd 150 20-09-2007 07:56:13
ResearchGate has not been able to resolve any citations for this publication.
Article
Thesis--Copenhagen. Summary in German. Bibliography: p. 586-588.
Europa: Idee und Wirklichkeit in der nationalsozialistischen Weltanschauung und politischen Praxis " , i: Otmar Franz (red.): Europas Mitte
  • Michael Salewski
Salewski, Michael: " Europa: Idee und Wirklichkeit in der nationalsozialistischen Weltanschauung und politischen Praxis ", i: Otmar Franz (red.): Europas Mitte, Göttingen/Zürich: Muster- Schmidt, 1987
Nationalsozialistische Europaideologie
  • Paul Kluke
Kluke, Paul: "Nationalsozialistische Europaideologie", i: Vierteljahreshefte für Zeitgeschichte (1955)
Die Anfänge der europäischen Einigungspolitik 1945-1950
  • Walter Lipgens
Lipgens, Walter: Die Anfänge der europäischen Einigungspolitik 1945-1950. Erster Teil: 1945-1947, Stuttgart: Kletta, 1977 -: (udg.): Europa-Föderationspläne der Widerstandsbewegungen, 1940-1945: Eine Dokumentation, München: R. Oldenbourg Verlag 1968
Monologe im Führerhauptquartier 1941-1944
  • Werner Jochmann
Jochmann, Werner (udg.): Monologe im Führerhauptquartier 1941-1944. Die Aufzeichnungen Heinrich Heims, Hamburg: Knaus, 1980