ArticlePDF Available

Virtuel Genoptrænings betydning for motivation og fastholdelse af træning

Authors:

Abstract

UC South has completed a study of factors of significance for the maintenance of exercise motivation and functional level after ended rehabilitation sessions with the use of an interactive welfare technology, Virtual Rehabilitation. A mixed method design has been used comprising qualitative and quantitative methods in the form of structured interviews, following a questionnaire, which was prepared on the basis of semi-structured interviews in the first phase of the study. The study is carried out in the municipality of Esbjerg. 37 citizens, who have completed a rehabilitation session with Virtual Rehabilitation, participated. Data were collected by structured interviews with the citizens in their homes in two stages. The first interview was carried out right after they completed their rehabilitation session, and the second interview three months later. The study shows, in general, that having a concrete goal with exercising and the feeling of getting better is motivating. It is a barrier due to maintenance of exercise motivation that their health get worse and that no one is keeping an eye of them after the system is picked up. In relation to Virtual Rehabilitation it is motivating that feed-back and follow up is going on when doing exercises at home, and that it gives the citizens the opportunity to fit exercising into the daily routines.
26 FYS IOTERA PEUTE N #07 | 2016
E
DER UDVIKLES OG afprøves i disse år for-
skellige velfærdsteknologiske løsninger,
idet man forventer, at implementeringen
af teknologi kan bidrage til at håndtere de
fremtidige udfordringer med ere ældre
mennesker og stigende forekomst af kro -
nisk syge (1). Forskning viser, at en af de
vigtigste faktorer for succesfuld aldring er
fysisk aktivitet og dermed forebyggelse af
aldersbetinget skrøbelighed og bevarelse af
funktionsevne (2). Kommunerne, som har
ansva ret for genoptræning og borgernes
sundhed, tilbyder derfor genoptrænings-
forløb på baggrund af individuelt tilpassede
genoptræningsplaner. Det er dog et alment
kendt problem, at motivations- og funk tions-
niveauet hos borgerne ofte falder efter endt
genoptræningsforløb (2). Forskning tyder
desuden på, at teknologi både kan anvendes
til at fremme motivationen for at træne gen-
nem online eller virtuel kommunikation,
til instruktion i øvelser, samt til opfølgning
og kontrol af, om øvelserne udføres, og om
de udføres korrekt, når genoptræningen
foregår i eget hjem (3).
Projekt
Afdelingen for Sundhed og Omsorg i Es-
bjerg Kommune har i en periode på et å r
afprøvet en model ”Virtuel genoptræ-
ning”, der er udviklet af rmaet Welfare
Betydningen af
”Virtuel Genoptning
for motivation og
fastholdelse af tning
RESUMÉ: UC SYD har gennemført en undersøgelse af faktorer, som
har betydning for fastholdelse af træningsmotivation og funktions-
niveau efter endt forløb med ”Virtuel Genoptræning. Undersøgelsen er
gennemført i Esbjerg kommune med 37 ældre borgere. Data er indsamlet
via strukturerede interviews med de ældre i eget hjem ad to omgange.
Første gang efter afsluttet forb, og anden gang tre måneder senere.
Undersøgelsen viser, at det virker motiverende for borgerne at opleve en
forbedring af funktionsevnen og at have et konkret l med træningen.
Det er en barriere for fastholdelsen af motivationen, at helbredet bliver
dårligere, og at der ikke er supervision, når genoptræningsforløbet er
afsluttet og træningsudstyret hentet. Specifikt i forhold til Virtuel
Genoptræning virker det motiverende, at der er feedback og en
opfølgning på træningen, samt at borgerne kan tilpasse træningen
til egne rutiner.
DOBBELTPUBLIKATION/Artiklen er en dobbeltpublikation og har været publiceret i
tidsskriftet Gerontologi i maj 2016.
FYS IOTERA PEUTE N #07 | 2016 27
PERNILLE RAVN JAKOBSEN
er fysioterapeut og k andidat i folkesundheds-
videnskab. Hun ha r siden 2009 u nderv ist på
fysioterapeut uddannelsen på UC SYD og er
desuden tilk nyt tet Videnscenter for Sund-
hedsfremme sam me sted. Hun er i ga ng med
et ph.d.-projekt, hvor forskning og in novation
kombineres i et studie af desig n, udvikling og
test af mobil su ndhedsteknologi til kv inder
med osteoporose.
FINN RIISKJÆR MOGENSEN
ph.d., er ansat som lektor og leder af forsk-
ningsprog rammet for velfærdsteknologi og
rehabiliteri ng ved Videnscenter for Sundheds-
fremme på UC SY D. Han har delta get i og ledet
en lang række nat ionale og internationale
forskningsprojekter i nden for det sundheds-
og miljøpæda gogiske område. Derudover er
han leder af ph.d.-ak ademiet ved UC SYD.
Denmark. I forbindelse med Virt uel Genoptræning benyttes en
skærm med et integreret kinectkamera, der installeres i borgerens
hjem. Bor geren får fee dback på øvel serne med smileys, hvor en
korrekt udført ø velse belønnes med en gla d og en forkert udført
øvelse med en sur smiley. Når dagens træning er slut, får borgeren
oplyst, hvor mange procent af øvelserne, der var udført korrekt.
Monitorer ingen sendes via internet opkobling til den fysiotera peut,
der er ansvarlig for genoptræningsforløbet. Fysioterapeuten har
på forhånd indta stet, hvilke dage der skal trænes, og kan således
følge med i, om borgeren får trænet så ofte, som de har af talt, og
om øvelserne udføres korrek t.
Med udgangspunkt i dette velfærdsteknologiske tilbud til borgerne
i Esbjerg Kommune gengiver denne artikel nogle centrale resultater
fra et forskningsprojekt, der er gennemfør t af to forskere ved UC
SYD. Formålet med projektet var at afdække:
1. Hvilke faktorer har betydning for, om ældre mennesker fastholder
motivationen for at træne og funktionsniveauet tre måneder efter
endt træningsforløb med Virtuel Genoptræning.
2. Hvilke speci kke fa ktorer h ar bet ydning for træningsmotiva-
tionen under selve forløbet med Virtuel Genoptræning i eget hjem.
Ældre menneskers motivation til træning
Inden undersøgelsen blev der gennemfør t en systematisk littera-
turgennemgang for at få viden om ældre menneskers motivation
for træning. Mange studier understreger den positive gevinst ved
at ældre er fysisk aktive, og at der ofte er tale om en kompleks
interaktion mellem ere faktorer, når det drejer sig om ældres
motivation for træning (4).
Cohen-Manseld et al. fandt, at ældre menneskers barrierer
for at træne er stærkt relateret til de faktorer, der kan motivere
dem til at træne. Dette studie viste, at sv igtende helbred hos
ældre var en barriere, mens ønsket om et bedre helbred virkede
motiverende. Svigtende helbred er således en faktor, der både kan
påvirke motivationen for at træne i negativ og positiv retning (5).
Et a ndet studie fa ndt, at det virker motiverende at have et helt
konkret og realistisk langsigtet mål med træningen (6). Omvendt
kan manglende konkrete mål med træningen være en barriere
for fastholdelsen af træningsmotivationen (7). Det har en positiv
betydning for træningsmotivationen, at genoptræningsforløbet
superviseres, og at der er en fagperson, der monitorerer trænings-
intensiteten og forbedringen (6,8). Manglende støtte og opbakning
fra omgivelserne gør det til gengæld svært at fastholde motivationen
(9,10). I vedligeholdelsesfasen sy nes den oplevede positive eekt
af træningen, fx oplevelsen af velvære og at have kontrol at være
af større betydning for at fastholde motivationen (4). Endelig er
der stigende evidens for, at valgfr ihed f.eks. i forhold til, hvor og
hvornår træningen gennemføres, har bet ydning for motivation
og fastholdelse af denne (11).
Mens ovennæv nte gælder for generelle aspekter i forhold til
motivation til og fastholdelse af træning, er forskningen inden
for velfærdsteknologi og motivation mere sparsom, idet området
endnu er relativ t nyt. De få studier, der er på området, indikerer,
at der er nogle positive gevinster ved at anvende velfærdsteknologi
til at fremme motivationen for at træne i eget hjem (1, 12). Wu et al.
viste i deres studie, at telerehabilitering var mere motiverende og
eektfuld end traditionel hjemmetræning, ligesom det fremmer
selvbestemmelsen hos borgeren, at teknologien gør det muligt at
tilpasse træningen egne rutiner (13,14).
Undersøgelsen af motivation og fastholdelse
I forskningsprojektet blev der benyttet et eksplorativt design med
en kombination af både kvalitative og kvantitative dataindsam-
KONFERENCE OM
TEKNOLOGI I FYSIOTERAPI
Danske Fysioterapeuters konference om
teknologi i fysioterapi præsenteres en række
teknologiske løsninger herunder ”Virtuel Gen-
optræning”, der kan implementeres i den fysio-
terapeutiske praksis. Konferencen har fokus
både muligheder, udfordringer og begrænsninger
i sundhedsteknologi i relation til fysioterapiens
kernebegreb bevægelse. Den praktiske anven-
delse af teknologierne på fysioterapiklinikker, i
kommuner og på sygehuse præsenteres på en
række parallelle sessioner og hos udstillere. Der
er tilmeldingsfrist den 14. august.
B Læs mere på fysio.dk/teknologi
D
28 FYSI OTERA PEUTE N #07 | 2016
lingsmetoder, som foregik i henholdsvis første og anden fase af
projektforløbet. Fase 1 blev igangsat efter den indledende litte-
ratursøgning, som dannede baggrund for en interviewg uide, der
blev brug t i forbindelse med kvalitative inter views af 10 borgere,
der netop havde gennemført et genoptræningsforløb med Virtuel
Genoptræning. På baggru nd af en systematisk tekstkondensering
af de kvalitative data blev det endelige spørgeskema udarbejdet.
Borgerne blev rekrutteret af en medarbejder fra kommunen,
efter at kamera og skærm blev aentet efter endt Virtuel Gen-
optræning. Kun to borgere a fviste at deltage i projektet g rundet
alvorlig sygdom i den nærmeste familie. 37 borgere blev inkluderet
og blev interviewet i eget hjem umiddelbar t efter inklusionen.
Hvert int erview blev indledt med en præsentation af forskni ngs-
projektet og en informat ion til de ældre om deres rettigheder som
deltagere i projektet. Herefter blev der underskrevet et informeret
samtykke, inden selve interviewet gik i gang. Hvert interview,
som varede omkring 45 minutter, blev optaget digitalt og trans-
skriberet ordret.
Der blev udarbejdet et spørgeskema med udgangspunkt i de
faktorer, der viste sig i interviewet at have betydning for borgernes
motivation for at træne med Virtuel Genoptræning. Spørgeskemaet
dannede i den efterfølgende kvantitative fase baggrund for en række
strukturerede interviews af 37 borgere.
Det færdige spørgeskema indeholdt indledningsvist spørgsmål
om alder, civilstatus, uddannelsesniveau, beskæftigelse, årsag til
genoptræningsforløbet samt mål for genoptræningsforløbet. Det
strukturerede interview blev delt op i tre hovedtemaer: generelle
faktorer, der har betydning for motivationen på det intrapersonelle
plan, på det interpersonelle plan og i relation til selve teknologien.
Hvert hovedtema blev underopdelt i faktorer, der fungerede som
barriere eller motivation for træningen (tabel 1).
Inden den kvantitative dataindsamling i fase 2 blev igangsat,
blev spørgeskemaet pilottestet og valideret hos tre ældre borgere,
der var sammenlignelige med borgerne i undersøgelsen.
Interview og test
I fase 2 blev der gennemført to strukt urerede interviews af de in-
kluderede borgere i eget hjem, første gang lige efter endt genoptræ-
ningsforløb med Virtuel Genoptræning og anden gang tre måneder
senere. I forbindelse med sidste interview skulle borgerne besvare de
samme spørgsmål som ved første interview, hvis de havde fastholdt
træningen. Havde de ikke fastholdt træningen, k de derimod en
række spørgsmål, som skulle identicere faktorer, der har virket
som barrierer for fastholdelse af træningsmotivationen.
I forbindelse med interviewene v urderede vi borgernes funkti-
onsniveau ud fra Rejse-Sætte-Sig testen (RSS-testen), som er en
valid test til vurdering af funktionsevne blandt hjemmeboende
borgere (+60) og ældre mennesker med en vis funktionsnedsættelse
hjk khj kjhfsdh yurwe rhjkfhs dkj kfsdjhfkj fkjsdhfiuew rkhkjshdf kiuwey ækæ akjhyri-
uqwyr oqwr
FYS IOTERA PEUTE N #07 | 2016 29
(15). I det første interview præsenterede
vi borgerne for en række påstande for at
undersøge faktorer af betydning for moti-
vationen. Hertil skulle borgeren svare, om
vedkommende var 1) helt enig, 2) ret enig,
3) hverken enig eller uenig, 4) ret uenig el-
ler 5) helt uenig. I forhold til f.eks. ’holde
øje med, lød påstanden: ”Fordi der er en
fysioterapeut, der holder øje med, om jeg
får det gjort, så er jeg motiveret for at få
trænet”.
Borgerne k skriftlig information, de
kunne støtte sig til under interviewet, og
hvor de fem svarmuligheder fremgik. Hvis
borgerne var i tvivl om, hvad påstanden
betød, uddybede vi med eksempler og for-
klaringer. I tre tilfælde var borgerne i tvivl,
men da det ikke var den samme påstand,
der var uklarheder omkring, mener vi ikke,
at det er et teg n på manglende validitet af
spørgeskemaet. Der er i denne form for da-
taindsamling en risiko for, at forskeren kan
påvirke borgerens svar, men da der kun var
tvivlsspørgsmål i forbindelse med tre ud af
74 påstande, vurderer vi ikke, at det har på-
virket undersøgelsesresultatet. Vi har under
forløbet forholdt os til vores forforståelse af
projektets tema og forholdt os neutralt til
borgernes svar på påstandene i forbindelse
med dataindsamlingen.
Andet interview blev gennemført tre må-
neder senere. Borgeren blev i den forbindelse
spurgt, om de trænede i samme grad som ved
første interview, og de blev bedt om at gøre
rede for træningsfrekvens og -intensitet de
forgangne tre måneder. Om de havde fast-
holdt træningen eller ej havde betydning
for, hv ad de blev spurgt om i i ntervie wet
efterfølgende.
Vi anvendte de samme påstande som ved
første interview hos de borgere, der havde
fastholdt træningen. De borgere, der ikke
havde fastholdt samme træningsfrekvens
og intensitet, blev derimod præsenteret for
påstande, der var udviklet på baggrund af de
samme motivationsfaktorer, der var identi
-
ceret, men nu formuleret som en negation.
Eksempelvis lød formuleringen i forhold til
det tidligere eksempel med faktoren ’holde
øje med’: ”Der er ingen, der holder øje med,
om jeg får trænet - derfor får jeg det ikke
gjort”. Selv om det dermed ikke formule-
Faktor er, der virker som
en barriere for træningen
Dårligt helbred
Manglende oplevelse af eekt
Manglende konkret mål
Manglende faste rutiner
Mangler en der kan tjekke
Angst for at komme til skade
Manglende støtte og opfølgning
Manglende træningsmakker
Manglende interaktion med
terapeuten ved tvivl om øvelser
Svære øvelser
Manglende progression
ift. individuelle behov
Teknologiske udfordringer
Fastholdt træningsniveau
tre måneder efter endt
genoptræningsforløb?
Ja (n=17)
Nej (n=20)
Funktionsniveau ved første
interview (gennemsnit)
RSS1
9,3
8,9
Funktionsniveau ved andet
interview (gennemsnit)
RSS2
11,1
8 , 2
Variabel
Køn
Alder
Antal træningspas om ugen med Virtuel Genoptræning
Faktor er, der virker som
motiverende for træningen
Helbredsmæssige gevinster
Oplevelse af eekt
Konkret mål med træningen
Tilpasning til egne rutiner
Følelse af at kunne
mestre træningen
Sikkerhed for korrekt udførsel
Opfølgning og holde øje med
Ros, opmuntring og
anerkendelse
Feedback i form af smiley
og procentvis korrekt udførsel
Synlighed i hjemmet
Meningsfulde øvelser
At kunne træne hjemme
Fleksibilitet ift. egne rutiner
Fordeling
Mænd: 27 %
Kvinder: 73 %
<66 år: 21 %
66-80 år: 51 %
>80 år: 28 %
< 4 gange om ugen: 48 %
> 4 gange om ugen: 52 %
TABEL 1
TABEL 3
TABEL 2
Intrapersonelle
faktorer
Interpersonelle
faktorer
Tek no lo gie n
Oversigt over faktorer af betydning for træningsmotivation identificeret på baggrund
af kvalitative interviews med 10 borgere
Viser om borgerne fastholder deres funktionsniveau tre måneder efter et forløb med
Virtuel Genoptræning udtrykt ved resultater fra Rejse-Sætte-Sig (RSS) testen sam-
menholdt med, om de har fastholdt træningsintensiteten eller ej.
Oversigt over inkluderede borgere i projektet (n=37)
D
30 FYSI OTERA PEUTE N #07 | 2016
ringsmæssigt er den samme påstand, de to borgergrupper forholder
sig til, så vedrører påstandens indhold dog det samme, nemlig at
’holde øje med’. En borger, der svarer med en grad af enighed, har
således efter vores opfattelse tilkendegivet, at faktoren ’holde øje
med’ er af bet ydning for motivationen, men i dette tilfælde fordi
den har manglet.
Fas tholde lse a f f unk tion snive au
Det interessante ved dette projekt er i første omgang at se på, i hvil-
ken udstrækning borgerne tre måneder efter endt genoptrænings-
forløb med Virtuel Genoptræning fastholder deres funktionsniveau.
Ved andet interview var der 17 borgere, der havde fastholdt samme
træningsfrekvens og intensitet som ved første interview, mens de
resterende 20 borgere ikke havde trænet med samme grad efter at
skærm og kamera ikke længere var i hjemmet (tabel 3).
I forbindelse med det første interview er der ikke signikant
forskel mellem de to grupper med hensyn til deres funktionsniveau
vurderet ved RSS-testen (tabel 3). Undersøgelsen viser imidlertid,
at tre måneder senere har de borgere, der har fastholdt deres træ-
ningsmængde, forbedret deres funktionsniveau. Hos de borgere,
der ikke har fastholdt træningen, ses til gengæld et fald. Forskellen
mellem de to grupper er signikant (p< 0,02). Undersøgelsen viser
således, at en fastholdelse af træningsmængden er en forudsætning
for øget funktionsniveau.
For at kunne vurdere, hvilke faktorer der havde central betyd-
ning for fastholdelse af træningsmotivationen, blev der foretaget
en analyse af svarene fra de borgere, der ved andet interview havde
fastholdt deres træningsmængde.
Undersøgelsen viser, at de påstande, som borgerne var mest enige
om, var vigtige for deres motivation i første interview, var: at have et
konkret mål med træningen, at nogen fulgte op på, om de trænede
rigtig t, og at de oplevede en forbedring i funktionsniveauet. Tre
måneder senere i forbindelse med det andet interview havde nogle
af faktorerne fået endnu større betydning end tidligt i forløbet. At
have et konkret mål, at opleve en forbedring, at have en fast rutine
og at opleve en forbedring havde på dette tidspunkt endnu større
betydning for deres motivation for at træne. Det tyder på, at en
kombination af ovenstående faktorer vil være af stor betydning for
fastholdelse af træningen efter endt genoptræningsforløb. Omvendt
var færre borgere i forbindelse med det andet interview enige om,
at det var motiverende, at der er en, der holder øje med, om de får
trænet, og om de træner korrekt.
At være drevet af en indre motivation for at opnå et konkret mål er
en blandt ere centrale faktorer, der har betydning for fastholdelse
af træningsmotivationen og dermed også funktionsevnen. Dette
gav ere borgere udtryk for i de indledende interviews, bl.a. en 73-
årig mand, der tidligere havde danset meget, fortalte: ”Jeg vil så
gerne kunne danse igen... det motiverer mig, at jeg nu kan se, at jeg
måske kan komme til det igen”. Og en 76-årig kvinder, der ønskede
at spille golf igen, fortalte: ”Mit mål er at blive så god, så jeg kan
komme i gang med min golf igen til foråret. Det kunne jeg ikke sidste
år. Det er det, der motiverer mig”. Costello et al. har vist, at ældre
mennesker, der har et konkret, langsigtet og realistisk mål, viser
sig at være mere motiverede for at træne samt fastholde træningen
efter et genoptræningsforløb (7).
Fak tore r af bet ydni ng fo r ma nglen de fa sthol delse
Borgere, der ikke at havde fastholdt træningsmængde og funktions-
niveau ved det andet interview, blev interviewet for at nde frem
til faktorer, der kunne forklare dette (gur 2).
Som det ses af gur 2, var 75 % af de borgere, der ikke havde fast-
holdt træningen enige i, at dårligt helbred var af central betydning
for, at de var stoppet med at træne. 70 % angav som grund, at ingen
længere holdt øje med dem. 60 % var enige i, at det, at de ikke havde
oplevet nogen forbedring i deres funktionsevne, var af betydning.
Samtidig havde det manglende konkrete mål med træningen be-
tydning for deres motivation for fastholdelse af træningen.
Det er tidligere vist, at såfremt man ikke har en indre motiva-
tion i form af et formål med en handling og ik ke oplever at kunne
mestre at være selvstyrende, har man brug for ydre motivation,
enten i form af kontrol eller belønning (16). Flere af informanterne
gav udtryk for dette, således sagde en 85-årig kvinde, som havde
trænet i 3 måneder: Jeg får ikke trænet i samme grad, nu hvor den
ikke er her længere. Jeg mangler nogen, der kan hjælpe mig med at
holde fast i at træne”. Dette udsagn sammenholdt med resultaterne
ovenfor indikerer, at hvis der mangler den opfølgning og kontrol,
der er med Virtuel Genoptræning, er det sværere også at fastholde
træningen.
Virtuel Genoptræning og motivation for træning
Da selve teknologien i Virtuel Genoptræning står i borgernes hjem,
kan de selv bestemme, hvornå r de vil træne, og behøver ik ke at
forlade hjemmet for at træne. De este borgere var enige i, at det
havde betydning for deres motivation, at træningen er let tilgæn-
gelig og ikke kræver transport. Det påpeges også i andre studier
at have betydning for ældre menneskers motivation for træning
(17,18). Et andet studie viser ligeledes, at de este ældre mennesker
foretrækker at træne hjemme og ikke i grupper (11).
Det var desuden motiverende, at skærmen stod fremme i hjem-
met, og det dermed var let at lave øvelserne. Borgerne havde en stor
tiltro til systemets monitorering af, om de g jorde det korrekt, og
84 % af borgerne var enige i, at feedback virkede motiverende. 67
% var ligeledes enige i, at det var motiverende, at en fysioterapeut
holdt øje med, om de k øvelserne lavet.
Opfølgning, feedback og andre former for ydre faktorer er dermed
centrale motiverende faktorer, som systemet Virt uel Genoptræning
ifølge denne undersøgelse styrker.
”Den ha r givet mi g et boost”
Virtuel Genoptræning kan ere måder styrke borgernes motiva-
tion for at træne. Undersøgelsens resultater viser, at den feedback
og opfølgning, der er en følge af brugen af teknologien i Virtuel
Genoptræning, er motiverende for mange af borgerne og bidrager
til at højne træningsmængden. Borgerne trænede i gennemsnit 3
(figur 1)
(figur 3)
FYS IOTERA PEUTE N #07 | 2016 31
gange om ugen med systemet. Den hyppige
træningsfrekvens skal som antydet også ses
i lyset af, at der er mulighed for at tilpasse
træningen egne rutiner.
Men som undersøgelsens første del viste,
skal andre faktorer i spil for at fastholde
træningsmotivationen, efter at teknologien
ikke længere er i borgerens hjem. For nogle
betyder det, at Virtuel Genoptræning er ble-
vet en del af deres hverdag, at de fortsætter,
også efter kamera og skærm er væk igen.
Deres oplevelse af eekt og deres forbedrede
funktionsniveau bidrager til, at de kan vende
tilbage til tidligere aktiviteter, som de har
været afskåret fra at deltage i. Som kvinden,
der har som mål at spille golf igen, udtrykker
det u nder det andet struk turerede inter-
view: ”Nu fortsætter jeg ovre på centeret og
skal i gang med at spille golf igen . Man kan
sige, at jeg har fået et boost i forbindelse med,
at jeg har trænet så meget med skærmen. Nu
er min hofte næsten perfekt”.
De borgere, der ikke oplever denne for-
bedring, og som udelukkende har trænet
på grund af den kontrol og opfølgning, der
fulgte med Virtuel Genoptræning, og som
samtidig ikke havde et formål med træ-
ningen, angiver i højere grad, at de savner
teknologien og derfor ikke længere er mo-
tiverede for at træne.
Det er derfor relevant at diskutere, om
man i fremtiden i højere grad skal seg-
mentere de velfærdsteknologiske ti lbud
til borgerne. Man kunne således øge fokus
fastholdelsen af træningen, når gen-
optræningen er afsluttet, og teknolog ien
hentes, blandt dem, der ikke er motiverede
af et langsigtet mål og ikke har oplevet en
motiverende eekt af de helbredsmæssige
forbedringer. De borgere, der ikke formår
at fastholde træningen, har brug for, at der
stadig er en ydre motivation for at bibe-
holde det f unktionsniveau, de har opnået
i forbindelse med genoptræningsforløbet.
Det te er hensig tsmæssigt både for den
enkelte borger, men også for samfundet
som helhed, idet fastholdelsen af et godt
funktionsniveau kan bremse udviklingen
af den a ldersbetingede sk røbelighed. F
B Referencelisten er publiseret sammen med
den digitale version af ar tiklen på fysio.dk
FIGUR 1
Faktorer af betydning for træningsmotivation ved første og andet interview (n=17 )
Procentvis andel af enige i påstanden 1. interview 2. interview
Et konkret
mål
Opfølgning
på om jeg gør
det rigtigt
Nogen
holder øje
med mig
Fast
rutine
Oplever en
forbedring
Tryg ved
at træne
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
FIGUR 2
Faktorer af betydning for manglende fastholdelse af træning (n=20)
Enig Uenig
Mangler
et mål
Dårligt
helbred
Ingen der
holder øje
Ingen der
kigger mig
over skuldrene
Oplever
ingen
forbedring
Mangler
en fast
rutine
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Enig Uenig
FIGUR 3
Faktorer af betydning for motivationen for at træne med Virtuel Genoptræning i eget hjem (n=37)
Andre
holder øje
med mig
Træne
hjemme
Selv
bestemme
hvornår
Feedback
med
smileys
Procentvis
korrekthed
Det at
den står i
hjemmet
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
... The MBT used for this project utilized an online administration system developed by Welfare Denmark (Wellfaster), which has been tested in people who were at higher risk of fall in Denmark [27]. ...
Article
Full-text available
Background Persons with dementia tend to be vulnerable to mobility challenges and hence face a greater risk of fall and subsequent fractures, morbidity, and mortality. Motion-based technologies (MBTs), also called sensor-based technologies or virtual reality, have the potential for assisting physical exercise and training as a part of a disease management and rehabilitation program, but little is known about its' use for people with dementia. Objective The purpose of this pilot study was to investigate the feasibility and efficacy of MBT physical training at home for people with dementia. Methods A 3-phase pilot study: (1) baseline start-up, (2) 15 weeks of group training at a local care center twice a week, and (3) 12 weeks of group training reduced to once a week, supplemented with individual MBT training twice a week at home. A total of 26 people with dementia from a municipality in Southern Denmark were eligible and agreed to participate in this study. Three withdrew from the study, leaving 23 participants for the final analysis. Feasibility was measured by the percentage of participants who trained with MBT at home, and their completion rate of total scheduled MBT sessions. Efficacy was evaluated by physical function, measured by Sit-to-Stand (STS), Timed-Up-and-Go (TUG), 6-minute Walk Test (6MW), and 10-meter Dual-task Walking Test (10MDW); cognitive function was measured by Mini-Mental State Examination (MMSE) and Neuropsychiatric Inventory-Questionnaire (NPI-Q); and European Quality of Life 5 dimensions questionnaire (EQOL5) was used for measuring quality of life. Descriptive statistics were applied accordingly. Wilcoxon signed-rank and rank-sum tests were applied to explore significant differences within and between the groups. Results As much as 12 of 23 participants (52%) used the supplemental MBT training at home. Among them, 6 (50%) completed 75% or more scheduled sessions, 3 completed 25% or less, and 3 completed between 25% and 75% of scheduled sessions. For physical and cognitive function tests, supplementing with MBT training at home showed a tendency of overall stabilization of scores among the group of participants who actively trained with MBT; especially, the 10MDW test even showed a significant improvement from 9.2 to 7.1 seconds (P=.03). We found no positive effect on EQOL5 tests. Conclusions More than half of the study population with dementia used MBT training at home, and among them, half had an overall high adherence to the home training activity. Physical function tended to remain stable or even improved among high-adherence MBT individuals. We conclude that MBT training at home may be feasible for some individuals with dementia. Further research is warranted.
ResearchGate has not been able to resolve any references for this publication.