Status over Danmarks dagsommerfugle 2005

Abstract

Der er ikke noget at sige til, at sommerfugle er populaere skabninger. De er smukke. De er uskadelige (i hvert fald når de flagrer omkring i deres voksne tilvaerelse). Og de elsker i sol og blomster ligesom os. De fleste dagsommerfugle er knyttet til åbne, blomsterrige områder med solbagt, blottet jord og en stor variation af vilde plantearter. Dvs. områder, der i vor tid bliver holdt åbne ved graesning, høslaet eller lignende, og som ikke bliver gødet eller sprøjtet. Sommerfuglenes aktuelle tilstedevaerelse i Danmark er med andre ord til dels et kulturfaenomen. Landskabshistorien og dagsommerfuglene Ingen ved med sikkerhed hvilke dagsommerfugle, der levede i forhistorisk tid, før mennesket for alvor satte praeg på det danske landskab. Men ud fra studier af dateret pollen eller andre efterladenskaber fra vegetationen, kan man med nogenlunde sikkerhed fastslå, at dagsommerfuglene har optrådt pletvist i artsrige bestande i det ret svagt kulturpåvirkede urlandskab, der opstod i løbet af de første 5-6.000 år efter istiden. Naturlig erosion, oversvømmelser, mosedannelser, brande samt påvirkninger fra baevere, vildsvin, urokser og andre større pattedyr praegede uden tvivl landskaberne, så der mange steder var lysninger med mange dagsommerfugle. Studier af dagsommerfugle i relativt urørte økosystemer (f.eks. i skoven Bialowieza i Polen) illustrerer, hvordan situationen kan have vaeret. Agerbrugets gennembrud i Danmark for ca. 7.000 år siden medførte, at der blev skabt nye levesteder for de sol-og varmekraevende dagsommerfugle, og den udvikling holdt sig formentlig frem til et godt stykke ind i det 19. århundrede. Herfra tog draeningen og opdyrkningen af Danmark for alvor fart, så mere og mere jord kom under plov. Resterne af det åbne kulturlandskab opretholdt i det store og hele deres funktion som graesgange og høslaetarealer indtil midten af det 20. århundrede. Omkring 1950 begyndte man imidlertid at intensivere brugen af omdriftsarealerne, så udbytterne steg markant. "Medicinen" var nye plantesorter, stadig større tilførsel af gødning og øget anvendelse af pesticider. Siden 1950 er tilførslen af kvaelstofgødning til det dyrkede areal forøget med naesten 400 %. Udviklingen førte i løbet af et par årtier til, at den ekstensive landbrugsdrift af heder, enge og overdrev ikke laengere var rentabel i forhold til, hvad landbruget kunne få ud af de kraftigt gødskede jorder. Så på trods af en stadig bedre beskyttelse af de sidste rester af det gamle kulturlandskab, begyndte områderne at gro til som følge af en kombination af manglende benyttelse og forurening med naeringsstoffer. Dette er situationen i dag, og den er ikke god for dagsommerfuglene, der siden midten af det 20. århundrede har vaeret inde i en påfaldende negativ udvikling, som har accelereret frem til nu. Halvdelen af Danmarks dagsommerfugle har alvorlige problemer med at klare sig, og mange arter er allerede uddøde.