No full-text available
To read the full-text of this research,
you can request a copy directly from the author.
Religiøsitet, identifikation og diskrimination - faktorer i en muslims hverdag i Danmark?
Abstract
Det antages af studier i migrationslitteraturen, at folk, der migrerer fra en region i et land til en anden region, tilpasser deres religiøsitet til destinationsregionens (van Tubergen 2006: 4, Smith, Sikkink & Bailey 1998: 494-506). Ud fra disse ideer må det antages, at immigranters religiøsitet har en tendens til at tilpasse sig modtagerlandets. I så fald kunne man forestille sig, at personer af muslimsk baggrund, der migrerer til Danmark qua tilpasningsprocesser med tiden vil blive mindre religiøse. Spørgsmålet er følgelig, om det danske samfund virker sekulariserende, eller om forholdene i Danmark netop synes at fremme religiøsiteten hos de, der føler, at religiøsiteten trues? Disse er nogle af de spørgsmål, der vil blive diskuteret i denne artikel.
... Et sådan fokus på 'islam' og 'muslimer' kan opfattes som en problematisk kategoritilskrivning og essentialisering, som kan bidrage til stigmatisering. Islam praktiseres på mange forskellige måder (Al-Azmeh 1993), og islam er ikke nødvendigvis den primaere identifikation for alle børn og voksne med muslimsk baggrund (Afsar 2007), ligesom mange identificerer sig med muslimer, men ikke er praktiserende eller saerligt optaget af islam (Schielke 2009, Otterbeck 2010, Jeldtoft 2011. Men ønsket er at analysere en udbredt religiøs identifikation, som nok er tilskrevet, og som er formet af sin relation til en ofte mistaenkelig og kritisk omverden, men som ikke har sin rod deri, og som også opretholdes gennem selvessentialisering, forestillet faellesskab, reproducerende praksisser og faelles repraesentationer af en mangfoldig religion (Eickelman & Piscatori 1990:4, Kahani-Hopkins & Hopkins 2002:288, Roy 2004. ...
I stedet for et abstract er her begyndelsen på indledningen:Ca. 7 % af eleverne i den danske folkeskole har muslimsk baggrund. Selvom et voksende antal af deres forældre vælger at sætte deres børn i muslimsk friskole,1 går langt det overvejende flertal – antallet var omkring 90 % i 2009 ‒ af børn med muslimsk baggrund i den danske folkeskole (Sedgwick i dette nummer). Således tilbringer størstedelen af børn med muslimsk baggrund en stor del af deres hverdag og barndom i den danske folkeskole, samtidig med at mange danske folkeskoler har børn med muslimsk baggrund blandt deres elever. Denne kendsgerning skaber debat i de danske medier, som igen og igen rejser spørgsmålet om, hvorvidt skolen ændrer forskellige praksisser på foranledning af muslimske børn og forældre, og om dette udfordrer skolens kulturelle identitet og værdigrundlag på afgørende vis (Kühle 2014). Debatten føres også på mange lærerværelser og skoleledelseskontorer, hvor spørgsmålet er, hvordan skolen som ’sekulær’ institution kan tage hensyn til muslimske praksisser og forståelser, og hvorvidt skolen skal give køb på sit særlige forhold til kristendommen for at skabe bedre plads til de muslimske børn (...)
This study examines the religious affiliation and participation of immigrants from a large-scale, comparative perspective. I propose a “specific migration” framework, in which immigrants' religiosity is an outcome of both individual characteristics and contextual properties related to immigrants' country of origin, country of destination, and combinations of origin and destination (i.e., communities). I use notions discussed in the religion and migration literature that fit into this scheme. To test these ideas, I collected and standardized 20 existing surveys on immigrants in eight Western countries, yielding about 38,000 immigrants. Applying multilevel models, I found, among other things, that: (1) immigrants from countries with higher levels of modernization express lower levels of religious commitment; (2) immigrants in religious countries are more religious themselves; and (3) the well-documented higher levels of religious commitment among women is not generalizable to immigrants.
This article examines the relative prominence of religion in the American South, in light of two contemporary phenomena: increased interregional mobility in the United States, and the rise of American evangelicalism. We investigate the effects of regional migration and non-migration on church attendance and importance of faith in the South as compared to the rest of the country. Results show that religiosity increases when people move to a region of high religious commitment, and decreases when one moves to an area where religious commitment is lower. The evidence suggests that the South maintains its religious distinctiveness for natives, but the prospects of maintaining as strong a religiosity for those who migrate out of the South are low. These findings call into question Mark Shibley's thesis (1996) about the sources of the resurgence of American evangelicalism.
Moskeer i Danmark -islam og muslimske bedesteder". Højbjerg, Forlaget Univers
- L Kühle
Kühle, L. 2006: "Moskeer i Danmark -islam og muslimske bedesteder". Højbjerg, Forlaget Univers.
De etniske minoriteter" i Danskernes saerpraeg. København, © forfatterne og Hans Reitzels Forlag
- H J Nielsen
Nielsen, H.J. 2004: "De etniske minoriteter" i Danskernes saerpraeg. København, © forfatterne og Hans Reitzels Forlag.
At vaere europaeisk muslim. Højbjerg, Forlaget hovedland
- T Ramadan
Ramadan, T. 2002: At vaere europaeisk muslim. Højbjerg, Forlaget hovedland.
Religiøs pluralisme i Norden. (Oplaeg til nordisk seminar i Alta
- O Riis
Riis, O. 2005: Religiøs pluralisme i Norden. (Oplaeg til nordisk seminar i Alta, februar
2005) -34 sider.