Teachers’ perceptions of implementing a Physical Activity policy

In the context of implementing a physical activity policy as part of a national school reform in Denmark, the purpose of this study was to explore lower secondary teachers’ interpretations and perceptions of the physical activity policy with a focus on movement integration. In total, 14 teachers from four different schools were selected to take part in this qualitative study, which involved semi-structured interviews, focus group interviews, go-along observations and informal interviews. A thematic analysis framework was employed to identify and describe patterns of meaning within data. The findings showed substantial diversity among teachers’ interpretations and perceptions of movement integration, and consequently a lack of definitional clarity regarding movement integration and a possible misalignment between policy and practice. Teachers’ perceptions and interpretations of movement integration were influenced by other and more prioritised policies and discourses regarding academic achievement, as well as by intrapersonal, interpersonal and institutional factors. The findings also suggested a lack of support and collaboration within the school and provided insights into the strengths and weaknesses associated with the autonomy afforded in the Danish school reform.

Implementeringen af den ny skolereform inkluderer 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever. Formålet med artiklen er at præsentere en oversigt over eksisterende videnskabelige studier, der har undersøgt faktorer, som påvirker læreres oplevelse af og villighed til at implementere motion og bevægelse. Vi har søgt i 6 databaser (2000-2016) og inkluderet 24 studier. Vi har brugt en socio-økologisk model i præsentationen af resultaterne og Rogers’ diffusion of innovation teori i diskussionen af hæmmende og fremmende faktorer. Mangel på tid som følge af akademisk pres, og mangel på viden, kompetencer og support er blandt de hæmmende faktorer.

Motion og bevægelse i skolen handler om, hvordan skolens pædagogiske personale pædagogisk og didaktisk kan arbejde med motion og bevægelse på et forskningsmæssigt grundlag. Bogen præsenterer det videnskabelige grundlag, der ligger til grund for at indføre motion og bevægelse i skolen, samt erfaringer med at implementere forandringerne. Artiklerne giver et bidrag til at udfylde det videnshul, der er mellem praktiske motions- og bevægelsesaktiviteter og forskningsbaseret viden derom. Antologiens første del består af artikler, som afdækker og udspringer af hver sit argument for, hvorfor eleverne skal have motion og bevægelse i skolen. Et lærings-, et dannelses-, et trivsels- og et sundhedsargument. Anden del af antologien består af 8 tematiske artikler, der konkret udfolder og diskuterer forhold som lærer- og pædagogrollen i skolen, motivation, inklusion, trivsel, udfordringer, som knytter sig særligt til udskolingen, udeskole og outdoor, udfordringer og muligheder i forbindelse med implementeringen af forandringer i skolen samt et bud på, hvordan bevægelse i skolen kan forstås som eksistentielt meningsfuldt. Motion og bevægelse i skolen henvender sig til lærerstuderende og til de mange lærere og pædagoger, der arbejder med at implementere motion og bevægelse i skolerne.